26 januar 2014

Crone - Hudløs (2014)


Årets første anmeldelse er højst usædvanligt af en aktuel udgivelse og så ovenikøbet en dansk rappers. Nittenårige (Phillip) Crone er en del af musikkollektivet D2S Records, og som navnet angiver, gør de det helst helt selv i forbindelse med medlemmernes udgivelser. EP’en Hudløs er ingen undtagelse, og faktisk har en enkelt producer sørget for beats til fem ud af seks numre. Denne strømlinede tilgang høres også i vokalen, da EP’en kun indeholder én enkelt gæsteoptræden - den af sangerinden Thea (også fra D2S), der tager sig af et enkelt omkvæd. Ja, du læste rigtigt: Et album ud af et musikkollektiv uden påklistrede gæstevers.

Den knap så originale titel refererer selvfølgelig til EP’ens tekstunivers, og om ikke andet kan man da sige, at musikken langt hen ad vejen lever op til mærkatet. Crone har fornyligt oplevet sine forældre gå fra hinanden (eller måske nærmere moderen gå fra faderen), hvilket fylder en del på en EP dedikeret til hans familie, tekstunivers og gesjæft.

1.      HUDLØS
Den bløde synth stiger stille og roligt i volumen, hvorefter Crone uden advarsel hopper ind, og giver et par vers, der på fin vis indikerer, hvad man kan forvente sig af resten af EP’en. Generelt berører han faktisk flere emner i alle numrene, men det svinger til gengæld, hvilket han lægger mest vægt på - lige her er fordelingen dog rimelig jævn. Flowet fremstår naturligt med et normalt tempo hele vejen igennem, men det lykkedes ham heldigvis at lægge følelser i, så det aldrig bliver en monoton omgang. Fin start.

2.      TEKSTUNIVERS
Et metanummer om hans musik. Det er såmænd et ret spøjs koncept, da det er overalt i hip-hop musik, men ikke rigtigt til at finde uden for genren. Der er nogle pletvis interessante tanker, men de bliver hver gang efterfulgt af linjer om hans skriblerier, hvilket roder lidt med dynamikken. Takket være den stemningsfulde produktion er mit indtryk dog alligevel overvejende positivt.

3.      LANG VEJ
Den første single fra EP’en handler i teorien om hans drøm om at ”leve af musikken”, men alligevel får han flettet linjer ind om sin familie. Er det ringe fokus eller smart sammenkobling af EP’ens forskellige dele? Jeg lader tvivlen komme ham til gode. Til gengæld kan jeg ikke rigtigt billige omkvædet. Nummerets synths er meget in-your-face, hvilket heller ikke nødvendigvis gør det store for mig.

4.      LØGNE
Uden tvivl EP’ens bedste nummer. Det aggressive beat er intet mindre end fantastisk, og så er det simple omkvæd utroligt effektivt - om end den fjerde linje med fordel kunne have været både anderledes og mere aggressivt leveret. Det er gennem EP’en ret tydeligt, at Crone og hans bror har taget deres fars side efter skilsmissen, men det bliver aldrig gjort helt klart hvorfor. Det betyder dog ikke noget, da pointen er, at Crone tydeligvis ikke er helt tilfreds med sin mor. Det lykkedes ham både at udtrykke sine følelser gennem ord og at putte dem i selve leveringen, hvilket gør nummeret til forholdsvis stærke sager.

5.      VOKSNE BØRN
Crone kaster sig endnu engang over sin rapkarriere (”jeg var pisse god”) krydret med en smule samfundskritik og familierelateret information. Hvis man bare kigger på omkvædet, vil det nok være svært ikke at kunne relatere som teenager i den ældre ende, mens man dog nok vil løbe ind i nogle problemer under versene. Ikke min favorit men faktisk heller ikke helt dumt.

6.      BLODBRØDRE (FEAT. THEA)
Da jeg først så den titel, tænkte jeg mange negative tanker, men nummeret viste sig heldigvis at handle om en egentligt bror og ikke noget med at blande blod eller lignende. Som i ”Løgne” er Crone ekstra fokuseret her, hvor han rækker ud til sin bror, der tilsyneladende har isoleret sig efter skilsmissen. Det er endnu en følelsesladet omgang, og det lyder nu ganske godt - også selvom Thea’s omkvæd ikke er det mest fængende af slagsen.

AFSLUTTENDE KOMMENTAR: Hudløs har en solid rød tråd, da EP’ens forskellige emner i større eller mindre grad går igen i alle numrene, hvilket gør det til et ret sammenhængende lyt. Crone kaster sig modigt over familiens problemer, hvilket giver et spændende indblik i hans liv, men det står til gengæld også i skarp kontrast til de gennemløbende metakommentarer, der i længden kan virke lidt kedelige ved siden af. Han flyder meget overbevisende over den synth-baserede produktion, der er overraskende melodiøs og detaljeret, så selvom det nogle gange er gået bedre end andre, giver ingen beats mig decideret kløe i pegefingeren - noget der også kan siges om numrene generelt. Hudløs er trods sine småfejl et temmelig vellykket projekt, så jeg vil faktisk anbefale et køb.

BEDSTE NUMRE: ”Tekstunivers”, ”Løgne”, ”Blodbrødre”

05 januar 2014

Årets HIP HOP Album 2013


Endnu et år er omme, og det er tid til at kaste et kritisk blik tilbage på de mange musikudgivelser fra de sidste tolv måneder. Jeg har fået hørt en god andel af, hvad vores foretrukne genre har haft at byde på, men det gør det selvfølgelig ikke nemmere at udforme en top 13 - faktisk nok lige modsat. Det ændrer dog ikke på, at jeg er stor fan af (top)lister, så jeg har ikke mindre end fire at byde på.

30 december 2013

Tonedeff - Demon (2013)

Demon [EP] cover art

Da jeg tidligere på året anmeldte Glutton, forventede jeg at se udgivelsen af Polymer i denne måned, men det skete sandt at sige ikke just. Faktisk er vi kun netop noget til andet kapitel i den firedelte EP-serie med Demon, der så dagens lys tidligere på måneden. Jeg var temmelig hård ved Glutton, og jeg har da heller ikke hørt den siden - ja, faktisk har jeg netop fundet ud af, at jeg slet ikke har EP’en liggende på computeren længere. Jeg synes dog at kunne mindes, at flow og lyrik var i orden, mens den syntetiske og larmende produktion var drønhamrende irriterende. Lad os se om Demon kan vinde min interesse i Polymer-projektet tilbage igen.

15 december 2013

Shad - Flying Colours (2013)


Jeg har tidligere anmeldt den canadiske rappers debutalbum, men jeg springer altså midlertidigt over Shad’s to efterfølgende albums (samt andre, mindre projekter), og går direkte videre til hans seneste udspil i form af den nyligt udsendte Flying Colours. Han har vundet et par Juno awards siden debuten, og for et par år siden graduerede han endelig fra Simon Fraiser University, så det er en potentielt helt anderledes Shad, man møder på hans seneste album. Mere erfaring og større popularitet kan ændre meget...

12 november 2013

Eminem - The Marshall Mathers LP 2 (2013)


The Marshall Mathers LP 2. En meget vovet titel. Næsten provokerende. Selvom originalen ikke er helt fejlfri (pga. et par uheldige gæsteoptrædener og beats), så er det sgu en klassiker - foruden at være fra en meget anderledes tid, hvor både Eminem og hans omverden så helt anderledes ud. Så at udgive et album nu, der officielt skal forstille at være en efterfølger til mandens bedste værk hidtil nogensinde, vil, kan og bør kun vække en masse følelser i de mange fans rundt omkring i verden. Mens nogen vil juble, vil nogen af dem uundgåeligt også blive skuffet. Dette vil f.eks. ske, hvis man forventer et tilbagefald til hans tidligere personage med kontroversielle rim, et cool flow og simple Dre beats. Det er ikke Eminem anno årtusindskiftet, man stifter bekendtskab med på denne plade. Men nu er der jo også forskel på at være i slut tyverne og start fyrrene.

20 september 2013

Bishop Nehru - Strictly Flowz (2013)



Selvom jeg ikke har været aktiv på bloggen det sidste par måneder, har jeg dog stadig fået hørt en masse nyt musik, hvoraf størstedelen selvfølgelig er inden for vores fortrukne genre. Der er så meget, at jeg umuligt kan nå at anmelde det hele, så jeg har overvejet at begynde at lave mindre og mere traditionelle anmeldelser. Måske, måske ikke. Jeg har også overvejet at skrive på engelsk.

13 juli 2013

Jay-Z - Magna Carta Holy Grail (2013)


Det er hele fire år siden, at Jay-Z sidst smed et soloalbum på gaden. Det vil sige, at tiden var kortere mellem hans såkaldte pensionering i 2003 og hans tre år senere (og knap så overraskende) comeback. Mange ting kan nå at ske i løbet af fire år – både på det personlige plan og i den populære musikstrøm. F.eks. har Shawn nu en lille pige med Beyonce, mens trapmusik er en af de større trends i denne tid. Modsat normen har han dog denne gang valgt at tilpasse sig disse ændringer meget nøgternt, hvilket f.eks. får Magna Carta Holy Grail til at stå i skarp kontrast til Kanye West’s Yeezus, der ingen vinde følger.

01 juli 2013

Kanye West - Yeezus (2013)

File:Yeezus Kanye West.jpg

Hr. West har været god ved sine fans i det nye årti med en ny udgivelse hvert år end til videre. Han lagde ud med det anmelderroste soloalbum, My Beautiful Dark Twisted Fantasy, i ’10, hvorefter den stod på et par alternative udgivelser med henholdsvis Jay-Z og GOOD Music-kunstnerne. Nu er han så tilbage med sit sjette soloalbum i form af den kontroversielt betitlede Yeezus, hvor han med blot ti numre på ny forsøger at genopfinde sig selv.