Det sydlige U.S.A. har aldrig været særligt dominerende på den amerikanske hip-hop scene, som altid har været præget af øst- eller vestkyst rappere. De har dog givet os populære navne som Outkast, Geto Boys, Three 6 Mafia og desværre flere rappere fra Cash Money Records, og i nyere tid Big K.R.I.T., Yelawolf og Chamillionaire. Den nye bølge af rappere er oftest soloprojekter, men det er faktisk en gruppe, som er noget af det bedste, syden har at byde på – men desværre også en af dens mindre aktiver.
CunninLynguists har ikke haft meget held med at bryde igennem til mainstreamen, og får generelt ikke så meget opmærksom af bloggere og journalister, og det er på trods af, at deres fanbase faktisk er overraskende stor. Men det er muligvis ikke helt så forfærdeligt endda, da gruppens primære producer, Kno, sampler utroligt meget, men uden at få alt det juridiske på plads, hvilket til tider giver problemer. Han har sågar truet med at stoppe med at sælge/offentliggøre sin musik, hvis folk fortsætter med at afsløre samples på Youtube og lignende. For det at få sine samples lovliggjort er uhyggeligt dyrt i dag modsat for bare 20 år tilbage, og bøderne er bestemt ikke bedre.
Nu kan det være, at jeg fik CunninLynguists til at lyde som en nyere gruppe, men deres debut, Will Rap For Food, er faktisk ti år gammel, og siden da har gruppen været igennem en del forandringer. Medlemmer er nemlig siden hen kommet og gået, og rollefordelingen har været gennem få rokeringer, men her i gruppens spæde år delte Deacon the Villian og Kno ligeligt mikrofonen mellem sig. Kno har næsten stået for alle produktionerne, hvilket han overraskende også gjorde på gruppens seneste album, Oneirology udgivet tidligere i år. Overraskende fordi Deacon senere hen har udvist stor interesse for at producere gennem andre projekter, men selvom han også kan sit håndværk, klager jeg nu ikke.
Så mon ikke musikken lever op til gruppens spidsfindige navn.
1. WILL RAP FOR FOOD
En kort skit med de to herrer, der forstiller dem synge på gaden for penge. (ikke rappe, men synge)
Selvom det er en lidt ligegyldig intro, kan jeg godt lide, at albummet har den her røde tråd. For ja, der dukker lidt flere lignende skits op senere hen.
2. LYNGUISTICS
Begyndelsen opfordrer til at rappe for føde, hvilket de så gør, men rimelig kortvarigt, da nummeret kun er knap to og et halvt minut. Men damn nogle minutter. Kno har sakset et fantastisk violinstykke fra Tchaikovsky; et ud af ganske få samples, der er offentliggjort. Dette er en super måde at starte albummet på. Der er fede punchlines og et super fedt beat, samtidig med at det er en god (re)introduktion til Kno og Deacon.
3. MIC LIKE A MEMORY (FEAT. KORY CALICO)
Men lige som man tror at alt er fest og farver, begynder dette nummer. Produktionen er meget mere dæmpet og lægger op til en anden, mere dyster, virkelighed. Nummeret bliver besøgt af Kory Calico, som jeg aldrig har hørt om før, men som ligesom Kno og Deacon omfavner den melankolske stemning, og rapper nogle mere alvorlige linjer. Den store omvæltning er til at mærke, men det gør bare nummeret endnu mere effektivt.
4. SO LIVE!
Og så røg vi direkte tilbage til “Lynguistics”-atmosfæren med et opstemt beat, der er produceret af Celph Titled. Beatet er umiddelbart okay, men mangler en originalitet og finpudsning, som de tidligere to produktioner har kunnet tilbyde. Kno og Deacon gør det glimrende bag mikrofonen, men nummeret efterlader stadig ikke et voldsomt indtryk hos mig.
5. HEY
Et meget kort mellemspil, men det lyder nu meget godt.
6. FUKINWICHU
Dette nummer er udelukkende punchline på punchline, og det er fantastisk. Kno og Deacon laver sjov med alle inkl. sig selv. Beatet er også super fedt, men uden at det tager fokus væk fra de to herre. Kno har klasket et omkvæd sammen med masser af samples, og det lyder både sjovt og godt. Her er inkluderet et vokalsample af Eminem fra hans ”Kill You”, hvilket i sig selv var en sjov overraskelse, da det ikke er noget, man ofte støder på. I øvrigt er Kno også selv hvid, så måske det ikke er så cool at sample Eminem, med mindre man deler hans hudfarve. Efter beatet forstummer får vi anden del i skit trilogien, som startede i allerførste nummer.
7. AIN’T NO WAY (FEAT. ANETRA & MR. SOS)
Byd velkommen til Mr. SOS, kommende (ex)gruppemedlem, som fik æren af at være med på et af de mindre interessante numre på debuten. Første nummer uden Kno præsenteret, men til gengæld får vi noget sang fra Anetra. Nummeret er sådan set okay, men det er bare rigtig dårligt til at sætte fokus på sig selv.
8. MISSING CHILDREN (FEAT. BRAILLE)
CunninLynguists arbejder på Will Rap For Food med to forskellige stile, som faktisk er hinandens diametrale modsætninger. Den ene er en fornøjelig og humoristisk tilgang til hip-hop, mens den anden er dyster, deprimerende og reflekterende – ligesom ”Mic Like a Memory”, og her er så andet nummer i rækken. Beatet minder da også stilmæssigt om sin forgænger, dog uden at være en gentagelse. Ligesom på forrige nummer er Kno igen fraværende, hvilket åbner en plads op, som Braille uden problemer påtager sig. Men selvom han gør det fint, så er det altid denne Deacon linje, jeg vil huske bedst: ” October 27th 1995. The day I found out my sister was no longer alive”. CunninLynguists vil både være alvorlige og sjove, og det lykkedes dem uden problemer.
9. MIDNIGHT
Endnu et kort mellemspil.
10. THUGGED OUT SINCE CUB SCOUTS (FEAT. JUGGA THE BULLY & MR. RAW)
Titlen kan synes sjov, men gæsternes navne er næsten endnu bedre. Men som titlen altså antyder, er det tid til at finde smilet frem igen – men bare rolig, det kommer helt af sig selv. De har alle nogle sjove vers, men specielt Mr. Raws vers kan jeg gode lide, fordi hans drengestreger er så latterlige, simple og random – på den gode måde selvfølgelig. Dog overrasker Kno også meget med et sjovt vers, hvor hans lidt lyse og skingre stemme (i forhold til Deacon) kommer ham til gode, da det får ham til at lyde lettere sindssyg.
11. KNO’S DIGGIN’
Endnu et kort mellemspil, men denne gang med vokalsamples, hvilket i sidste ende gør den mindre underholdende end de andre af slagsen.
12. HALFANIMAL
Deacon er uden tvivl den bedre rapper af ham og Kno, så det er faktisk lidt overraskende, at han først nu får lov til at tackle et helt nummer selv. Der bliver lagt op til god gammeldags battlerap, og det er præcis, hvad vi får. Men det er bestemt heller ikke en dårlig ting, for Deacon har proppet teksten fuld af vidunderlige punchlines, og blandet med hans andre gode kompetencer og et fantastisk Kno beat er resultatet bestemt ikke til at kimse af. At Eminem samples igen skader da heller ikke.
13. FAMILY TIES (FEAT. CASHMERE THE PROFESSIONAL)
Flere strygere resulterer i endnu et fantastisk, stemningsfuldt beat. Jeg troede i lang tid, at Deacon havde det første vers, men fandt så ud af, at han slet ikke er herpå overhovedet. Cashmere lægger ud med at læse op fra et brev adresseret til sin far, og viser sig hurtigt at være fyldt med had for den gamle. Bedre bliver det ikke, da det er Knos tur, og det denne gang er moderen, der står for skud. (igen; mor, der lægger til had for sin hvide søn) Men selvom nummeret ikke oser af lykke, så oser det bestemt af kvalitet. Specielt Knos vers er rigtig godt. Faktisk vil jeg sige, at det er et af hans absolutte bedste til dato.
14. DIRTY SOUTH
Endnu et kort mellemspil. De er ærligt talt en lidt mærkelig tilføjelse.
15. MINDSTATE
Endnu flere strygere resulterer i et kedeligt, tomt beat. Det føles bare som om, at der mangler en meget vigtig og tung ingrediens. Det bliver dog meget bedre i omkvædet, hvor det virker mere komplet. Ærgerligt, men det kan jo ikke være lige godt hver gang.
16. TAKIN’ THE LOSS (FEAT. JUGGA THE BULLY)
Jugga tager sig af det glimrende omkvæd, som står godt sammen med beatet. Desværre er det mere end, hvad man kan sige om versene. Der er nogle gode punchlines, og både Deacon og Kno lyder fede, men det er simpelthen bare ikke særlig godt mikset med beatet. Beatet er okay, men er bare alt for dominerende. Efter en overraskende afslutning på nummerets instrumental får vi sidste del i skit trilogien. De er alle ret morsomme.
17. NOT GUILTY
En instrumental på over tre minutter. Den er sådan set meget fed, men jeg forstår ikke formålet med den. Men den er da dejlig afslappende, og det er måske bare det.
18. 616 REWIND (FEAT. CELPH TITLED, KASHAL-TEE, SANKOFA & TONEDEFF)
CunninLynguists får fornemt besøg af Tonedeff, som foruden at have startet QN5 Music pladeselskabet, hvortil CunninLynguists er knyttet, også besidder et af de mest dødbringende flows.
Derudover kigger Celph Titled også forbi, du ved, ham der i dag oftere er set i selskab med Vinne Paz og resten af Army of the Pharaohs (som han også selv er medlem af). Svenske Kashal-Tee lægger også et enkelt vers. Det er altså en noget atypisk samling mennesker, men resultatet er nu meget godt alligevel. Ingen rører Tonedeffs flow, men Celph Titled har et af de federe vers.
Beatet er i også fedt – specielt opbygningen til første vers – hvilket i øvrigt er udfaldet af et samarbejde mellem Kno og Deacon. Jo, Kno og Deacon får virkelig kamp til stregen om spotlyset her på.
AFSLUTTENDE KOMMENTAR: Will Rap For Food er nok en af de bedste hip-hop debuter, jeg har hørt. Kno leverer nogle fantastiske produktioner, og afprøver nye territorier, bl.a. i form af samples. Han er muligvis ikke den bedste rapper, og jeg kan heller ikke helt beslutte mig for, om hans stemme gavner ham eller ej. For den er virkelig karakteristisk og letgenkendelig, men det skyldes, som skrevet tidligere, at den er lidt skinger og lys. Men jeg synes nu, at han gør det udmærket på samtlige numre, han medvirker på. Hvis vi antager, at de skriver deres egne vers, så er han også uden tvivl en god tekstskriver, hvilket er en egenskab, han deler med Deacon, som derudover også er en dygtig rapper. Albummet er varieret, så der er lidt for alle – hvis man altså kan lide hip-hop. Hvis du er en af dem, så vil jeg varmt anbefale et køb. Men kun af den digitale version, da cd’erne for længst er udgået og brugt koster svimlende meget.
BEDSTE NUMRE: “Lynguistics”; “Mic Like a Memory”; “Fukinwichu”; “Missing Children”; “Thugged Out Since Cub Scouts”; “Halfanimal”; “Family Ties”
Ingen kommentarer:
Send en kommentar