Tilbage i 2008 tog en MC & producer duo udfordringen op og udgav et mixtape (skråstreg album) hver måned hele året. De forskellige udgivelser havde hver deres tema, såsom kærlighed og politik. Rapperen er Sha Stimuli (med det borgerlige navn Sherod Khaalis), og DJen er barndomsvennen DJ Victorious (utroligt uopfindsomt navn i øvrigt). Produktionerne er dog krediteret til fire andre navne, så hvad DJen helt præcis har lavet, er begrænset.
Sha Stimuli er derfor bedst kendt for sine mixtapes, hvoraf nogle også uden tvivl kan måle sig med hans to studiealbums. Han fik smag for hip-hop i midthalvfemserne, hvor han overværede sin storebror, rapperen Lord Digga fra rapgruppen Masta Ace Incorporated, indspille musik. Pga. interessekonflikter udgav han først sit første mixtape i 2002, men han havde altså alligevel været en del af spillet i nogle år, før han i 2007 begyndte at slå igennem og også arbejde sammen med navne som Just Blaze og Nottz.
Første gang jeg lagde ører til Sha Stimuli, var da jeg faldt over et nummer fra den tredje udgivelse i dette eksperiment, selvfølgelig March On Washington. Et nummer som fangede min interesse for manden øjeblikkeligt. Den udgivelse jeg har fået fat i, er desuden en Election Edition udgivet 5 måneder efter op til det amerikanske valg. Her er et nummer sorteret fra, mens to nye er tilføjet plus nogle allerede eksisterende er remikset.
1. I NEED CHANGE
En okay introduktion til albummet og de to herrer. Der bliver kort gennemgået, hvad man kan forvente sig af de næste 50 min., og ja Sha Stimuli rapper skam. Altså ikke en totalt ligegyldig intro, men heller ikke noget, man smider på sin mp3-afspiller.
2. TO WHOM IT MAY CONCERN
Det første nummer jeg hørte fra albummet. Stadig et godt nummer. Sha Stimuli kommer ud med nogle frustrationer, der ofte skyldes folks høje forventninger. Men kritikken de høje forventninger kan medføre, reagere han positivt på med ”It’s not hate, it’s real”.
3. SAY SOMETHING (FEAT. MICKEY FACTZ)
Produktionsmæssigt topper albummet helt sikkert her. Lidt tidligt måske, men beatet er simpelthen fantastisk på dette nummer. Trommerne suppleres med, hvad der lyder som orgelspil og et fedt sample. Sha Stimuli siger noget, hvilket mest af alt er brok over, at han ikke må sige noget. Lyder det dumt? Så er det min skyld, for han er faktisk god herpå, og det samme med hans kollega. Og så er omkvædet oven i købet også godt.
4. BLACK PRESIDENT 3 (FEAT. SKYZOO)
Jeg elsker samples af klassisk musik, og jeg er da også tilfreds med dette nummer, men det er ikke fantastisk (det vokser dog stadig på mig). Skyzoo gør en overraskende gæsteoptræden, men bliver faktisk udkonkurreret af vores vært. Sha Stimuli excellerer ikke i rim, og han har typisk en meget simpel rimstruktur, men til gengæld skriver han noget kompetente tekster med indhold.
Forgængeren til dette nummer kan findes på den oprindelige udgivelse (med samme beat). Part et er til gengæld ikke tilgængelig på nettet.
5. HERO
Beatet er godt, men sammen med vokalsamplet, når produktionen helt nye højder, og Sha Stimuli bliver for alvor politisk, når han sætter fokus på krigen mod terrorisme. Det her er super fedt.
6. OH YEAH!
Det nummer virker vildt fejlplaceret. Det lyder som en freestyle, og Sha Stimuli kommer da også godt omkring med linjer om andre rappere, sit flow, piger, penge og livet. Beatet er meget up-tempo, så han rapper lidt hurtigere. Men lige meget hjælper det, for nummeret er sgu noget værre rod.
7. THE NI**A SONG
Sha Stimuli lyder som Jay-Z i omkvædet, hvor han gentager, hvad der også sagtens kunne lyde som “Jigga” flere gange. Et så simpelt omkvæd og så man ikke synge med (hvert fald ikke ifølge Christopher Turk). Eller må man? En problemstilling, der var oplagt at tage op, men Sha Stimuli forholder til desværre mest til sit eget brug af ordet, og siger nærmest bare, hvad vi allerede ved. Det lyder også på ham, som om han blot gør det for at være kontroversiel og/eller provokerende. Andet vers er dog alligevel okay.
8. COULDA BEEN ME (REMIX) (FEAT. TORAE & SUN. N.Y.)
Dette nummer kunne have været godt, men det må nøjes med at være ret middelmådigt. Det hele bliver bare lidt for hypotetisk til sidst. Sha Stimuli skal dog have kudus for at holde sig ekstremt tæt til sine valgte emner, og lade titlen reflekterer nummeret 100 procent. Men det udgør også problemet, for man kunne godt have ønsket sig lidt overraskelser, og her leverer gæsterne faktisk mere varen.
9. VIOLENCE
Fint nummer om skydevåben, som bestemt ikke bliver sat i et godt lys. Produktionen er dog temmelig kedelig, så ikke et nummer jeg vil huske fremover. Dette er i øvrigt det bonusnummer på denne udgave af March On Washington.
10. PLEDGE ALLEGIANCE
Nummeret indledes med noget guitarspil (starten af Amerikas nationalsang), som efterfølges af the Pledge of Allegiance fortalt af en lille pige (samme som i Eminems ”White America”). Skal vi så have et kvalmende patriotisk nummer? Nah, men vi kommer nok ikke meget tættere på. Nummeret er nemlig overraskende IKKE kritisk, og Sha Stimuli er sgu meget glad for at bo i USA. Der kan man bare se. Men det er nu godt at høre, at han trods alt værdsætter de gode ting i sit liv.
11. AMERICAN DREAM (FEAT. TRE’ WILLIAMS)
Beatet er okay, og intentionerne er nok fine, men sandheden er, at Sha Stimuli synes at lede efter ord. Ikke fordi emnet er ubeskriveligt, men han har bare ikke nok at sige, til at det kan fylde et helt nummer, end ikke et med kun to vers.
12. MARCH
Dette nummer kunne med fordel have været placeret til sidst, da det på en måde opsummere hele albummet og da sidste halvdel af nummeret mest af alt bare er shout outs pakket fint ind. Derudover er dette også et bonusnummer, da det ikke var inkluderet på den oprindelige udgivelse. Så hvis man allerede har originalen, er endnu et køb bestemt ikke nødvendigt, men man kunne selvfølgelig også bare nøjes med at købe de to enkelte numre.
13. AMERICA HAPPENS (FEAT. SAM SCARFO)
Alle de politiske tilgange begynder at blive lidt trættende, må jeg indrømme. Der mangler noget mere entusiasme og slagkraft, som når Public Enemy råber ”Don’t believe the hype”. Man begynder at fornemme, hvorfor det her kun er udgivet som mixtape. Manglen på variation er desværre bemærkelsesværdig. Jeg ved virkelig ikke, hvad jeg skal skrive om dette nummer.
14. BACK OF THE BUS (FEAT. HASAN SALAAM)
Jeg havde godt nok lige erklæret min utilfredshed med albummets variation, men så kommer dette nummer jo. Produktionen er meget anderledes forhold til resten. Mere stille i det. Og Sha Stimuli er faktisk blevet ganske interessant at høre på igen. Hasan Salaam er også god. Sådan!
15. MY LIFE (FEAT. BLOCK MCCLOUD)
Med fornyet mod og gejst går jeg ind til dette nummer, som har et kedeligt og repetitivt beat og et R’n’B hook, sunget af Block McCloud. Obama bliver nævnt igen, krig bliver nævnt igen, og generelt virker det til, at man har hørt det meste allerede. Min gejst er på ny slukket, men så hører jeg bare ”Hero”, ”Say Something” eller et af de andre superbe numre igen.
AFSLUTTENDE KOMMENTAR: March on Washington starter umådeligt godt ud, men taber desværre pusten midtvejs. Det hele flyder sammen til sidst med numre, som minder om hinanden. Et helt album med 15 numre med fokus på politik er ikke nemt at slippe af sted med, og det lykkedes heller ikke helt Sha Stimuli. Til gengæld er de gode numre meget fede. Produktionerne er også overraskende gode nogle gange. Sha Stimuli er uden tvivl en rapper værd at følge, så køb gerne denne udgivelse. F.eks. lige her.
BEDSTE NUMRE: ”To Whom It May Concern”; ”Black President 3”; ”Say Something”; ”Hero”; “Back of the Bus”
Ingen kommentarer:
Send en kommentar