Cyne - Evolution Fight (2005)

Oven på det noget kedelige indlæg sidste gang kommer her nogle skriblerier om lidt af et mesterværk.

Sjældent bringer jeg nyheder fra Florida, men i dag er et af disse tilfælde.  Gainesville, Florida huser nemlig firmandsgruppen CYNE (akronym for Cultivating Your New Experience), som inkluderer rapperne Akin og Cise Star, og producerne Enoch og Speck. Gruppen blev formet i 2001, og signede sidenhen til City Centre Offices, som de har udgivet en god håndfuld albums og EP’s i samarbejde med. De har arbejdet med en del forskellige kunstnere, men deres bedst kendte affilierede er den jazzede (og afdøde) hip-hop producer Nujabes.

Gruppen er meget politisk engagerede, hvilket skinner igennem på deres udgivelser – så meget at nogle anmeldere har slået ned på deres fundamentale synspunkter, men de beskæftiger sig også med socialbevidste tekster og inspirerende budskaber, og deres inspirationer har derfor ikke overraskende angiveligt været musikanter som Nas, Public Enemy og Common. For at blive ved samme sammenligning så lægger gruppens produktion sig mest op Common’s albums, men er dog mest af alt sin helt egen. Den er varm, soulfuld og inspirerende, og trækker på brudstykker fra ældre pop- og souludgivelser.

Sådan så billedet også ud i 2005, da gruppen udgav albummet Evolution Fight, der imponerede med en elegant og silkeblød produktion, og spændende og reflekterende tankespind.

1.       PLIGHT ABOUT NOW
Albummet starter lidt forsigtigt ud med dette lidt overfladiske nummer, der ikke rigtigt går i dybden med noget som helst, og har en okay men lidt kedelig produktion. Det er ikke den stærkeste måde at begynde albummet, men vidner stadig om en del potentiale.

2.       SOAPBOX
Her blev det straks bedre, da produktionen har meget mere atmosfære med et melankolsk strejf og en effektiv bas, og rapperne formidler sine interessante tanker i løbet af de uafbrudte vers. Der er nemlig intet omkvæd, og det fungerer bare rigtig godt. Små tre minutters ren kvalitet.

3.       EVOLUTION FIGHT
Akin får hele to vers mod Cise Star’s enkelte, men det er faktisk ikke en ringe ting, da han har det bedste flow af de to, som er meget engagerende. Til gengæld er der enkelte passager, hvor de to rappere snakker i munden på hinanden, og det kunne jeg godt have været foruden, da det virker lidt for sjusket udført. Endnu engang fortæller rapperne om, hvad de lige umiddelbart har på hjerte, så der er ikke nødvendigvis en sammenhæng mellem det hele. Produktionen er endnu en af de bedre og beroligende, og fanger lytteren lige fra første sekund. Fedt.

4.       HAZE
Cyne forsøger sig med noget mere inspirerende rap, og de lykkedes rigtig godt. Der fokuseres på de mindre detaljer i livet, og opfordres til at gå livet i møde med åbne arme, og det er da et respektabelt budskab. Produktionen er denne gang mere levende og organisk, og fader mod slutningen forsigtigt ud, hvilket er ganske fint, men den bliver så erstattet med en unødvendig skit kort efter.

5.       ROUSSEAU
Nummeret er meget godt med en både jazzede og soulfuld produktion, der er meget fængende, men det fungerer samtidig også lidt som en forløber til næste nummer, da der flere gange bliver langet ud efter samfundet. Det er meget overbevisende og lyder super godt.

6.       FUCK AMERICA
Gruppen laver en spændende metafor, hvor de sammenligner Amerika med en kvinde, og det i sig selv holder faktisk nummeret oppe, da den lidt dystre produktion virker kedeligere til sammenligning med f.eks. forrige nummer. Teksten er som skrevet ret god, da gruppen laver mange gode sammenligninger, og kommer ind på flere forskellige sider af landet, så nummeret fremstår alligevel rimelig godt.

7.       GROWING
Gruppen disker op med endnu et inspirerende nummer, hvor de ikke overrasker fortæller om deres udvikling, og hvordan de løbende får et bedre liv, da de bliver klogere og mere erfarne. Dette understreges i omkvædet, som faktisk er rigtig godt. Produktionsmæssigt svigter gruppen bestemt heller ikke, da produktionen er meget soulfuld, silke blød og nærmest inspirerende i sig selv. Super godt nummer.

8.       RAPPIN’
Et kort og stille nummer, der virker til at have en del personlige og interne kvaliteter med fokus på et ustabilt forhold. Mod slutningen skifter beatet til et mere muntert og tempofyldt et af slagsen, som fungerer som en slags outro. Det kunne jeg godt have undværet, men alt, der førte op til det, var meget godt.

9.       AUTOMATON
Dette nummer følger op på afrundingen af sidste nummer, men gør det meget mere overbevisende, da den tempofyldte produktion slår hårdt lige fra første sekund, og formår at underholde hele vejen til enden. Det er et meget fængende nummer, og kunne formegentligt også have klaret sig rimelig godt i radioen.

10.   ARROW OF GOD
I et fornemt træk sænker gruppen igen hastigheden en smule, og benytter den mere rolige produktion til at reflektere over livet og døden. Det er et glimrende nummer, og bliver kun bedre af at være sekvenseret i forlængelse af forrige nummer, da der dermed opstår en tydelig og effektiv kontrast numrene imellem.

11.   RUNNING WATER
Produktionen bygger stærkt på et nydeligt klaverspil, som dribler ud og ind af de tydelige trommer, og selvom det lyder glimrende, så kunne et mere interessant drumbreak eller en mere tydelig bas muligvis have forbedret nummer. Det er et godt nummer, men ikke blandt albummets bedste.

12.   UP ABOVE
Jeg elsker vokalsamplet af Kenny Loggings’ ”When I Call You Friend”. Det var de bedste sekunder i den oprindelige sang, og det er ligeledes noget af det allerbedste i dette nummer. Trommemønstret fejler nemlig ret meget, da det simpelthen ikke er interessant nok, og ikke virker til at passe sammen med samplet. Gruppens vers om afdøde familiemedlemmer er til gengæld lige i øjet, da rapperne oprigtigt virker meget berørte af teksten, som i øvrigt er meget velskrevet. Et sørgmodigt og meget rammende nummer.

13.   DEFERRED
Dette nummer sagde mig ikke så meget til sammenligning med resten af albummet. Produktionen virker lidt doven og teksten fangede mig ikke.

14.   MOONLIGHT
Cyne formår virkelig at lukke albummet ned med stil, da dette nummer er intet mindre end fantastisk. Rapperne bevæger sig ud i noget ren underholdning med lidt battlerap, strejfende tanker og deslige, og selvom det i sig selv lyder glimrende, da de begge besidder gode flows, så bliver kvaliteten for alvor løftet af den fantastiske produktion, der med sin meget fængende basgang og dejlige trommer tryllebinder lytteren. Super fedt nummer og uden tvivl et af albummets bedste.

AFSLUTTENDE KOMMENTAR: Cyne har det hele: Gode rappere med skarpe flows og spændende og reflekterende tekster (jeg fandt dem ikke umiddelbart grove), og et vanvittigt kompetent producerhold, der har produceret det ene gode nummer efter det andet. Numrene er rimelig korte, hvilket jeg ikke umiddelbart har et problem med, men når de kunstigt forsøger at forlænge dem ved at tilføje en irrelevant outro, så er jeg ikke helt så positivt stemt mere. Ikke fordi det som sådan ødelægger numrene, men det er bare ikke nødvendigt. Det er dog en mindre detalje, og alt andet lige er Evolution Fight overordnet set et fantastisk album, og kan faktisk uden problemer høres igennem fra start til slut. Det er så godt. Køb det.

BEDSTE NUMRE: ”Soapbox”; ”Haze”; “Evolution Fight”; ”Rousseau”; “Growing”; “Rappin’”; “Automaton”; ”Up Above”; ”Moonlight”