DJ Quik - Quik Is The Name (1991)

Den lynhurtige producer DJ Quik blev født i Compton, Californien i 1970 og fik tilegnet sig det borgerlige navn David Marvin Blake. Han fik soul og særligt funken ind med modermælken, og inden han så sig om, kunne han pludselig spille på diverse instrumenter. Da han få år senere fik gjort sig fortjent til en DJ pult ved at graduere fra niende klasse, tog hans musikhobby for alvor fart, og inden længe gik han rundt og solgte hjemmelavede mixtapes og fremviste sine evner bag pulten til forskellige shows.

Quik valgte midt i sin senere skolegang at følge sin drøm om at blive noget inden for hip-hop musikken, så han droppede ud af skole, og valgte at fokusere på sine produktionsevner. Desværre løb familien ind i finansielle problemer, så de blev alle smidt på gaden, hvorefter Quik måtte leve uden tag over sig de næste år. I mellemtiden lykkedes det dog Quik at finpudse sine evner som producer, og i slutningen af firserne fik han skabt en del opmærksomhed omkring sig selv pga. løbende udgivelser af fortsat hjemmelavede mixtapes. Det endte med, at Profile Records og Eazy-E’s Ruthless Records måtte kæmpe om at få ham signet, og i 1990 var kontrakten med førstnævnte så endelig på plads. Sammen med Quik fulgte i øvrigt nabodrengene 2nd II None, som havde et tæt professionelt forhold til ham.

Samme år påbegyndte han indspilningerne til sin debut, Quik Is The Name, som han selvfølgelig selv producerede, men han var også en ivrig mand foran mikrofonen, da albummet inkluderer ganske få gæsteoptrædener og derfor i lang udstrækning er en stor solobedrift. Quik Is The Name er smooth, funky og indeholder sågar ganske stærke G-Funk-elementer. Det udkom i 1991 til stor begejstring hos anmeldere og lyttere ligeså, affødte særligt én stærk single, og er stadig i dag hans ubestridte bedst sælgende album.

1.       SWEET BLACK PUSSY
Quik får præsenteret sig for lytteren både til start og slut i nummeret, men næsten alt der i mellem centrerer sig om det modsatte køn. Jeg skriver ’næsten’, for han leverer faktisk også enkelte fakta om ham selv, som f.eks. at han er nitten år under indspilningen af nummeret. Derudover laver han også lidt sjov med hele den mandschauvinistiske opstilling, da han forveksler versene halvvejs gennem nummeret. Han har en positiv udstråling og et glimrende flow, men det der gør nummeret værd at høre, er ultimativt den fantastiske produktion.

2.       TONITE
Man følger i løbet af denne populære Quik skæring hovedpersonen selv, der forbereder sig til en fest senere på aften, hvorefter vi får nogle reflekterende tanker fra dagen derpå. Det havde meget (indfriet) hitpotentiale, men faktisk for meget vil jeg mene, da det bliver lidt for sukkersødt og radiovenligt. Sangerinden i omkvædet bekræfter blot dette. Det er dog ikke helt skidt.

3.       BORN AND RAISED IN COMPTON
Albummets første single er meget mere underholdende, da Quik vender tilbage til den funkinspirerede lydside ved hjælp af et fremragende sample af Isaac Hayes’ ”Hyperbolicsyllabicsesquedalymistic”. Ligheden med den dengang opblomstrende G-Funk er meget slående, og Quik fortjener helt sikkert også en cadeau for udviklingen af denne tidligere populære undergenre. Det lyder vanvittig fedt.

4.       DEEP (FEAT. 2ND II NONE & AMG)
Quik får selskab af tre kompetente gangsta rappere, og sammen leverer de noget fantastisk musik, der kun bliver bedre af den livlige og varme produktion. Det kan synes at være en sær kombination, men resultatet gør al tvivl til skamme. Et af de bedre posse-cuts derude.

5.       THA BOMBUDD
Med en lille jamaicansk inspiration dedikeres et helt nummer til pot. Det kunne godt blive et hit i reggaekredse, men i denne kontekst falder det igennem som et mindre interessant nummer, jeg aldrig aktivt vil opsøge. Det lyder dog ikke decideret dårligt, så jeg lader den passere som en del af en større enhed.

6.       DEDICATION
Et melankolsk mellemspil med shout outs til afdøde kammerater. Beatet er glimrende.

7.       QUIK IS THE NAME
Selvom Quik som udgangspunkt er DJ først og MC bagefter, så er han ikke bange for at eksperimentere lidt med sit flow, og nogle gange sætte hastigheden lidt op. Hans flow er ret tempofyldt på dette titelnummer, så var formegentligt noget, som han gerne ville huskes for. Heldigvis lyder det også meget fedt, og selv det lidt rodede og rastløse omkvæd fungerer godt.

8.       LOKED OUT HOOD
G-Funken træder for alvor i kraft med dette nummer, da Quik kaster sig over en historie om pistoler og penge i ghettoen. Produktionen er karakteristisk funky men også en smule dyster for at komplimentere det lidt mørke emne. Det er ganske udmærket.

9.       8 BALL
En lille sammenligning med Eazy-E’s (skråstreg N.W.A.’s) ode til ligeledes stærk øl er næsten uundgåelig, og særligt da gruppen flere gange samples herpå. Nummeret er skam ganske fint, men desværre løber Quik tør for lyrik halvvejs gennem nummeret, og så bliver det først svært at vippe Eazy-E af pinden.

10.   QUIK’S GROOVE
Et utroligt behageligt og afslappende guitarbesmykket mellemspil. Heldigvis lader Quik nummeret kører i knap to minutter, selvom der som skrevet ingen vokal er at finde.

11.   TEAR IT OFF (FEAT. AMG)
Tidligere skiftede Quik sit flow op i et højere gear, men denne gang tager han også produktionen med, og så er resultatet faktisk ikke så godt længere. AMG øger også hastigheden med sine dobbelt så mange bars som værten, men det hjælper ikke noget. Det lyder for kaotisk og rodet.

12.   I GOT THAT FEELIN’
Nummeret er lidt en blanding af albummets to første numre, men desværre drager den på de dårligste ting fra begge numre. Den tager det første nummers anonyme og kedelig lyrik og det andet nummers radiovenlige produktion med en sangerinde ind over. Resultatet er ikke overraskende skidt.

13.   SKANLESS (FEAT. AMG, HI-C & 2ND II NONE)

Det lyder som om, at Quik har samlet tidligere kasserede og halvfærdige numre, og har samlet det hele til dette makværk. Produktionen er begivenhedsløs, versene virker usammenhængende og der er et påtrængende fokus på shout outs. Kedelig måde at runde af på.

AFSLUTTENDE KOMMENTAR: DJ Quik er en fremragende producer, og leverer flere superbe og funky beats, der som i første udspil kan gøre et helt nummer værd at høre. Som rapper er han en lidt blandet landhandel, da han virker ambitiøs og lærevillig på det tekniske plan, mens han med sine tekster er mindre overvældende, og til tider blot pløjer igennem stereotypiske og anonyme klicherer. Det forhindrer dog ikke hans debut, Quik Is The Name, i at være meget underholdende, hvilket heller ikke er noget den uheldige afsluttende trilogi på albummet laver om på. Det er desuden et tidligt og vellykket forsøg ud i enkelte G-Funk numre. Et køb kan anbefales.

BEDSTE NUMRE: ”Born And Raised In Compton”; ”Deep”; ”Quik Is The Name”; “Loked Out Hood”; “Quik’s Groove”