Yomo & Maulkie – Are U Xperienced (1991)

Eazy-E var i sine sidste år meget dygtig til at hive spændende og nye navne ind i folden, og hans (og Jerry Heller’s) pladeselskab Ruthless Records brystede sig derfor i starten af halvfemserne med mange spændende kunstnere. En af de første af disse var rapperne Yomo og Maulkie, som første gang arbejdede sammen med Eazy-E og The D.O.C. på sidstnævntes anmelderroste debutalbum, No One Can Do It Better, i 1989. De signede derefter til Ruthless Records og udgav i 1991 sit første og sidste album, Are U Xperienced? Titlen er en vilkårlig og ligegyldig slags homage til The Jimi Hendrix Experience’s debutalbum fra 1967.

Yomo og Maulkie leverer selvfølgelig gangsta rap men med en forholdsvis varm produktion udarbejdet af N.W.A.’s DJ Yella og Eazy-E. Deres debut blev i øvrigt gæstet af saxofonisten Jimmy Zavala, som på tidspunktet også var signet til Ruthless Records. Gangsta rap er i sig selv socialrealistisk, men gruppen tog den alligevel en tand videre med en almen social bevidsthed.

Are U Xperienced? solgte absolut ingenting, så på trods af at gruppen udgav fire singles, ramte de ikke en eneste Billboard hitliste. Det er en af pladeselskabets absolut største kommercielle fiaskoer, men det var vel ikke fair? Som en ekstra bemærkning kan det nævnes, at det faktisk lykkedes Maulkie at nyde noget succes året efter, da han som en del af den muligvis mest racistiske rapgruppe nogensinde udgav Guerillas in tha Mist, der formåede at sælge mere end en halv million kopier i U.S.A. alene. Det var dog alligevel lidt af et skift i attitude, da han ikke viste samme fjendtlighed under indspilningerne af dagens album.

1.       DOORS

En lidt creepy, lang og kedelig intro.

2.       GLORY

Så er vi først rigtig i gang, og det lyder allerede langt bedre. Gruppen er på ingen måde tilfredse med Uncle Sam, hvilket de hurtigt for gjort klart. Lyrikken udlægger umiddelbart en mere seriøs tone, men den funky produktion er faktisk ret opmuntrende. Yomo og Maulkie besidder lidt af den samme dualitet, da de såmænd virker alvorlige men uden at lyde opgivende. Det er en nydelig blanding.

3.       WATCH OUT, BLACK FOLKS

Det her nummer virker faktisk lidt til at være rettet mod hvide mennesker, da gruppen forklarer, at ligestillingen altså ikke er så beundringsværdi, som de tror. Med Maulkie’s senere karrierevalg kunne man godt frygte en del racisme, men det er faktisk ikke tilfældet. De holder sig rimelig pænt på måtten, samtidig med at de også får beklaget sig. Ikke dårligt.

4.       MOCKINGBIRD

Dette nummer er fantastisk. Det fungerer godt nok som et slags radiointerview, hvilket betyder inkluderingen af enkelte skits som mellemspil, men de er korte, en smule udredende og faktisk lidt morsomme. Yomo og Maulkie påtaler forholdet mellem RnB og hip-hop fra en rimelig kritisk vinkel, hvilket er ganske befriende. Derudover er den funky og varme produktion superb.

5.       FOR THE LOVE OF MONEY (FEAT. JEWELL CAPLES)

Med en lavmælt og afslappende produktion i ryggen begiver gruppen sig ud i en mindre analyse af kærligheden for penge. Til trods for at instrumentalen er at finde til slut på albummet, blev nummeret ikke engang udgivet som single i sin tid. Det kunne det dog sagtens have været blevet. Et stille og behageligt nok nummer, men det er ikke nødvendigvis lige noget, man hører to gange i træk.

6.       THE ”A” TRAIN

I bund og grund et nummer om sex med det modsatte køn, men havde det ikke været for de eksplicitte og understregende mellemspil, ville nummeret faktisk have været rimelig tilforladeligt og underholdende. Maulkie gad åbenbart ikke have noget at gøre med nummeret, da han er helt fraværende, men det er nu ikke helt slemt.

7.       SOUL PSYCHEDELIC SIDE

Så dette er formegentligt første nummer på B-siden af LP’en. Det er bare en masse snak om ingenting. Temmelig kedelig måde at starte anden del af albummet på.

8.       WHEN YOUR BACK’S TURNED (FEAT. JEWELL CAPLES)

Et nummer om en eller anden kvinde og jalousi. Maulkie tager endnu engang føringen, mens Yomo træder tilbage nogle skridt – han er dog medvirkende. Det lidt salsainspirerede beat er fint, men til gengæld har en masse skits fundet vej ind i nummeret. Selvom de rent faktisk giver mening, er det stadig en ærgerlig trend for gruppen. Særligt da de bare er irriterende på dette nummer.

9.       MAMA DON’T (FEAT. JIMMY Z)

Endnu et af de bedre numre. Modsat selve teksten er beatet endnu engang varmt og dejligt, og går fint i spænd med de mange gentagelser af titlen, som er simpelt og fængende. Nummeret handler ikke overraskende om fyrenes mødre, som altså ikke altid har opført sig helt eksemplarisk. Det er et stykke godt og underholdende historiefortælling, som i øvrigt bliver lukket ned med en glimrende saxofon solo af Jimmy Zavala.

10.   BRAIN CHILD

Maulkie har ligesom Chali 2na fra Jurrasic 5 en dyb og rimelig monoton stemme, hvilket også gør sig gældende på dette nummer, mens Yomo derimod vælger at eksperimentere lidt med sit flow. Tempoet er også sat op, hvilket ikke helt gavner beatet, men særligt Yomo’s levering er altså lidt frisk og glimrende. De beskæftiger sig med deres baggrund, og gør det udmærket. Det mere hektiske beat er ikke det bedste på albummet, men alligevel okay som en afveksling.

11.   SOCIETY’S RELENTLESS

Omkvædet er endnu engang ret simpelt men også utroligt fængende. Yomo og Maulkie snakker om et livsændrende ophold i fængslet og et til tider ubehageligt liv i samfundet, og de gør det meget overbevisende. Lyrikken er engagerende og velskrevet. Til slut kører deres interviewskit videre, hvor vi hører, at gruppen ikke bevidst er kontroversielle, men at livet derimod er kontroversielt, og deres musik derfor er et naturligt resultatet deraf.

12.   DADDY RICH

Med den titel er det naturligt at få associationer til “Daddy Cool”, og faktisk minder de numre også en smule om hinanden. Dette nummer er så tåkrummende, at jeg bliver i tvivl, om jeg mon tolker det korrekt. Det fulde lydbillede er rodet og irriterende og de jævnlige mellemspil er højst unødvendige. Sjovt nok siger Yomo også til slut, at han ikke helt kan stå inde for nummeret mere.

13.   ARE U XPERIENCED?

Modsat næsten alle andre mennesker (inkl. alle rappere) vil Yomo og Maulkie ikke takke nogen som helst, hvilket de gentager i tre minutter. Det er blot en simpel outro, men produktionen er god nok og inkorporerer endda lidt scratches.

På CD’en er der et bonusnummer:

14.   FOR THE LOVE OF MONEY (INSTRUMENTAL)

Tja… Af en mærkelig grund blev dette nummer senere genbrugt af en anden gruppe tilknyttet Ruthless Records – Bone Thugs-N-Harmony, så denne instrumental er også at finde for sig selv på førnævntes EP Creepin' On A Come Up.

AFSLUTTENDE KOMMENTAR: Yomo og Maulkie’s stemmer er meget let adskillige, og deres flows er ret forskellige, hvilket gør dem til en interessant og alsidig gruppe. De har dog ikke altid helt samme interesser, da Maulkie virker til at være mere glad for at lave primitivt musik om kvinder end kollegaen, hvilket i øvrigt ikke altid er lige spændende. Are U Xperienced? har en behagelig og funky produktion, som er ret konsistent hele vejen igennem. Det kan siges at være en slags politisk G-Funk. Der er nogle rigtig gode numre på albummet, som ender med at gøre det et køb værd – hvis man altså kan finde det til en rimelig pris.

BEDSTE NUMRE: ”Glory”; ”Mockingbird”; “For The Love Of Money”; ”Mama Don’t”; ”Society’s Relentless”