Marcellus McCarver (bedre kendt som Celly Cel) er en stadig-aktiv rapper og producer, men modsat i dag var han en smule succesfuld for femten år siden. Han kommer fra Vallejo, Californien, og udgav sin første single for tyve år siden i 1992. Den var dog så stor en fiasko, at han end ikke inkluderede den på sit debutalbum, Heat 4 Yo Azz, som blev udgivet i 1994 og var væsentligt mere succesfuld. Celly Cel havde nemlig i mellemtiden stiftet bekendtskab med fætrene E-40 og B-Legit, der tilsammen udgør halvdelen af gruppen The Click. The Click lancerede sin karrierer på samme tid med Celly Cel, men havde til forskel en smule mere medvind i ryggen. Derudover blev Heat 4 Yo Azz tilmed også udgivet på E-40’s pladeselskab Sick Wid It Records.
I 1995 var det så The Click’s tur igen, og de gjorde næsten rent bord med deres hidtil mest succesfulde album, Game Related (da flere medlemmer sidenhen i høj grad fokuserede på solokarrieren). Men selvom Celly Cel ikke var inviteret med på albummet, så smittede populariteten alligevel af på ham, da E-40 og B-Legit igen kiggede forbi på hans næste album, der i øvrigt også modtog lidt stjernestøv fra Spice 1. Killa Kali blev udgivet på Sick Wid It Records’ nye samarbejdspartner Jive Records i 1996, og ligesom the Click året før blev albummet en pæn succes. Derfra faldt interessen til gengæld drastisk for Celly Cel.
Celly Cel har cirka produceret halvdelen af Killa Kali selv, mens den sidste halvdel er fordelt ud mellem en række forskellige producere, hvoraf den mest fremtrædende uden tvivl er Tone Capone. Produktionen er overordnet en mild omgang G-Funk, da flere elementer også peger i lidt andre musikalske retninger. Celly Cel på mikrofonen ved man til gengæld, hvor man har hele tiden, og om dette evt. er grunden til albummets succes eller Celly Cel’s faldende popularitet, kan du nu finde ud af.
1. ROUND 2
Den langsomme og funkye produktion er okay, men Celly Cel lyder temmelig uinspirerende med sine enkelte linjer. Det er ikke mere end en intro.
2. WHAT U NIGGAZ THOUGHT
Gennem hele nummeret kommenterer Celle Cel jævnligt sin opførelse fra et tredjepersons synspunkt, hvilket lægger op til flere gode og morsomme svar fra hans side også. Celly Cel er på ingen måde en særligt god rapper med et generisk flow og en ukarakteristisk stemme, men lyrikken har sine momenter med enkelte Slim Shady-lignende sekvenser. Derudover er Kevin Gardner og Redwine’s beat også lidt af en banger.
3. 4 THA SCRILLA (FEAT. B-LEGIT & E-40)
E-40 har et irriterende flow, samt han insisterer på at leverer flere linjer med ekko, hvilket faktisk får Celly Cel til at lyde potentiel god. B-Legit er derfor som sådan den mest interessante af de tre med et hæs og snøvlende flow, der lyder lidt som en blanding af Dr. Dre og Bizarre fra D12. Et kedeligt posse-cut.
4. IT’S GOIN’ DOWN (FEAT. KERRY)
Celly Cel valgte at placere alle albummets tre singler lige efter hinanden begyndende med forrige nummer. Dette er dog uden tvivl den mest populære og ikke mindst bedste af dem. Det skyldes to ting, som intet har med Celly Cel at gøre. (a) Sangerinden i omkvædet giver en af de bedste og mest passende kvindelige vokalpræstationer i G-Funkens historie. Det lyder fedt og er utroligt fængende, hvilket bringer mig videre til næste punkt, da (b) Tone Capone’s yderst melodiske produktion ligeledes er meget underholdende. Celly Cel derimod – han er der bare, og hvis man er heldig, glemmer man ham. Der blev noget tid efter lavet et remiks af nummeret med flere gæstevers, men desværre pillede de også ved omkvædet, så denne version er min favorit. Ganske simpelt.
5. CAN’T TELL ME SHIT (FEAT. L.I.T.)
Med denne single forsøgte Celly Cel at gøre folk klogere på hans person, da han fortæller om sin tvivlsomme udvikling gennem sin barndom. Det er faktisk ikke dårligt, men der er nu heller ikke mange overraskelser. Samarbejdet med L.I.T. i omkvædet er mere kaotisk end nødvendigt, hvilket er lidt ærgerligt, men ellers er nummeret såmænd okay.
6. THA BULLET
Celly Cel’s produktioner akkompagnerer som sådan fint den resterende lydside, hvilket giver albummet en gennemkørende og konsistent semielektronisk tone. Nogle beats er dog bedre end andre, mens nogle vers er dårligere end andre. Dette er ikke en af de gyldne mellemveje.
7. RED RUM (FEAT. SPICE 1)
Omkvædet er smådumt, og Spice 1 lyder overraskende elendig. Lyrikken er temmelig dum og ligegyldig, så dette er blot endnu et skipbart nummer.
8. SKANLEZZ CALL (FEAT. FELISHA)
Skit…
9. SKANLEZZ AZZ BYTCHEZ
Med den titel kan du muligvis gætte, hvad jeg synes om nummeret. Hvis du gættede på, at Emgee har produceret et radiovenligt men flydende og dejligt beat, og at Celly Cel tog sig sammen og gav nogle eftertænksomme og overraskende vers om det modsatte køn, som han opsummerede i et glimrende og fængende omkvæd, samt at han genopfandte sit flow med mere energi og individualitet, så gættede du forkert.
10. REMEMBER WHERE YOU CAME FROM
Celly Cel’s hensigter er fine, men Kevin Gardner’s generiske produktion svigter ham. Fokusset på bl.a. penge er ellers nogenlunde nuanceret med forskellige indgangsvinkler, som gør versene okay. Omkvædet er også udmærket, så nummeret har nogle positive attributter. Musikalsk mangler det bare alligevel lidt.
11. KILLA KALI
Nummeret er en stor skræmmekampagne for Californien, da Celly Cel ganske enkelt beretter om grædende mødre, drive-bys, pistoler, mord osv. Han har endda rimelig meget at sige, da han fylder fem minutter ud med lyrik. Det lyder bare ikke særligt spændende.
12. PLAYERIZM
Et helt igennem ringe nummer. Studio Ton’s dæmpede produktion mangler virkelig bid, og lyrikken er fuldstændig ligegyldig. Omkvædet er i øvrigt latterligt simpelt.
13. FUNK SEASON
Mens omkvædet før bare var latterligt simpelt, er det denne gang latterligt dårligt, hvilket er cirka dobbelt så slemt. Celly Cel har fremtryllet en skinger og manipuleret computerstemme, som egenhændigt gør nummeret irriterende at komme igennem, selvom den kun finder vej til omkvædet. Resten spænder fra nogenlunde til okay, men nummeret kunne altså have været værd at høre med nogle små justeringer.
AFSLUTTENDE KOMMENTAR: Teknisk er Celly Cel en utroligt uinteressant rapper. Han er ikke rigtig dårlig, men derimod bare ligegyldig, hvilket muligvis er endnu værre. På nogle numre er han der bare uden at bidrage med noget. Det kunne selvfølgelig gøre Killa Kali lidt af en udfordring at komme igennem, men heldigvis bliver han reddet enkelte gange af sin tekst, beatet eller andres bidrag på andre måder. Men overvejende er albummet altså ikke meget værd. Ikke engang gæsterapperne gør noget for at redde albummet, på trods af at de alle er bedre etablerede navne. Grundet enkelte gode numre, hvor af cirka alle er listet nedenfor, kan jeg dog med nød og næppe anbefale en piratkopiering.
BEDSTE NUMRE: ”What U Niggaz Thought”; “It’s Goin’ Down”; “Can’t Tell Me Shit”
Ingen kommentarer:
Send en kommentar