Ligesom sin stedbror introducerede Warren G også verden for nye lovende rappere med sit debutalbum. Mens Dr. Dre hjalp Tha Dogg Pound, Nate Dogg og særligt Snoop Dogg i gang, forsøgte Warren G at kickstarte karriererne for Twinz og The Dove Shack, men selvom begge grupper er hæderlige, mislykkedes de begge modsat Dr. Dre’s protegeer i at få fodfæste i mainstreamen. Def Jam Recordings valgte ellers at udgive debutalbummene med Twinz og The Dove Shack cirka et år efter Warren G’s Regulate… G Funk Era den 22. August i 1995. Muligvis pga. denne korte tidsramme samarbejdede Warren G derfor kun med Twinz, mens The Dove Shack i høj grad stod på egne ben.
The Dove Shack, som består af C-Knight, Bo-Roc og 2Scoops, havde sådan set deres eget nummer på Warren G’s debut i form af ”This is the Shack”, som selvfølgelig er produceret af værten men kun indeholder vokaler med The Dove Shack. Det viste sig, at nummeret fangede gruppens stil utroligt godt, så The Dove Shack valgte derfor, at opkalde sit debutalbum efter nummeret, plus de også stjal nummeret og smed det med på This Is The Shack (ikke helt ulige med hvad Warren G selv gjorde med ”Regulate”). Warren G har derfor produceret et enkelt nummer på This Is The Shack, men derfra består albummet af andre og mindre kendte producere samt Jason Mizell fra Run-D.M.C., som laver en overraskende optræden. The Dove Shack producerer dog også enkelte numre selv, mens de fuldstændigt egenhændigt tager sig af alt rappen på This Is The Shack - foruden en del af de syngende sekvenser, da særligt Bo-Roc allerede på ”This is the Shack” viste sig at være en habil sanger.
Resultatet er blød og radiovenlig G-Funk med både sang og rap og et simpelt og ligetil tekstunivers. Da det dog er G-Funk, virker The Dove Shack til at have følt sig forpligtet til at smide kvindediskriminerende og voldeligt materiale med på albummet også, så det hele er ikke kun sjov og ballade. Det er et noget tvivlsomt udtryk, men måske de får det til at fungere.
1. INTRO (SKIT)
…
2. SMOKE OUT
Det ville have været oplagt at begynde albummet med ”This is the Shack”, men i stedet får vi denne rolige ode til hash. Det er umiddelbart et mærkværdigt valg, men omvendt så gengiver den også meget godt The Dove Shack’s afslappede attitude. Montell Jordan giver i øvrigt et glimrende omkvæd, og produktionen fungerer ligeledes okay, så det må være en af de bedre ryger hymner.
3. THIS IS THE SHACK
Det er fuldstændig det samme nummer, som man kunne høre på Warren G’s Regulate… G Funk Era – bortset fra at The Dove Shack har tilføjet en indledende skit med nogle børn, hvilket var et super dumt valg, da denne version dermed er originalen underlegen. Resten er dog stadig rigtig godt.
4. SUMMERTIME IN THE LBC
Fyrene rapper overhovedet ikke på dette nummer, men til gengæld beviser de endnu en gang, at de også kan synge en fin blanding af soul og RnB, mens Arnita Poter retfærdiggøre sangerinder i G-Funk. Det er et varmt sommernummer, men noget rap ville nu ikke have været dårligt…
5. BOMB DROP
Dette må dog være den absolut største overraskelse på This Is The Shack, da nummeret indeholder en dyster og langsom produktion af Jason Mizell (bedre kendt som Jam Master Jay fra Run-D.M.C.). Jeg fortrækker helt klart gruppens varmere skæringer, som resten af albummet også primært består af, men dette er nu ikke dårligt, og dens alternativitet får den skam til at stikke ud, men det er ikke alt sammen til nummerets fordel.
6. THE TRAIN (SKIT)
En sex skit er ikke i sig selv overraskende på et hip-hop album, men den er til gengæld stadig helt ubrugelig.
7. FUCK YA MOUTH
Den kvindediskriminerende lyrik i dette nummer er virkelig plat, så nummeret virker utroligt latterligt og useriøst. Bare titlens brug i det simplificerede omkvæd er dumheder nok. Nummeret er derfor en smule sjovt af alle de forkerte grunde. Og dårligt.
8. SLAP A HOE (SKIT)
…
9. FREESTYLE INTERVIEW (SKIT)
…
10. FREESTYLE
De sælger dette nummer som en moderne freestyle (cipher) med improviserede lyrik og udeblivelsen af et omkvæd, hvor mikrofonen jævnligt skifter hænder, men selvom dette sagtens kunne beskrive nummeret, så er det usandsynligt, at det rent faktisk er en freestyle. Der bydes på typisk battlerap over en passende Crazy C produktion, og trods manglende overraskelser er det ikke helt dumt – freestyle eller ej.
11. CROOKED COP (SKIT)
…
12. GHETTO LIFE
Beatet er temmelig middelmådigt, mens sangerinden i omkvædet ikke huer mig meget. Lyrikken kredser om livet i ghettoen, hvilket er hørt en milliard gange før, og det lykkedes ikke The Dove Shack at bringe noget nyt til bordet overhovedet. Tilbage er altså selve rappen, og desværre er gruppen heller ikke fantastiske rappere, så nummeret er generelt bare meget middelmådigt. Måske endda en smule under.
13. EAST SIDE PARTY
Et festnummer med et kedeligt sunget omkvæd og flere generiske vers med ligegyldigt indhold, der end ikke holder sig til emnet hele vejen igennem. På mange måder et oplevelsesfattigt nummer.
14. ROLLIN WIT A GANG
Jeg kan på ingen måde tage The Dove Shack seriøse herpå, da de forsøger sig med noget generisk og sing-a-song gangsta rap, der virker alt andet end autentisk. Bo-Roc’s stemme misbruges til et dumt omkvæd, mens beaten endnu engang ikke er særligt mindeværdig. Dette nummer er uden tøven albummets lavpunkt, hvilket desværre siger en del.
15. WE FUNK (THE G FUNK)
Hvad The Dove Shack uden tvivl gør bedst, er at lave varme og funky sommerhits. Dette var den anden ud af tre singler fra albummet, og dermed også den eneste der rigtig gav mening. Omkvædet er i små doser glimrende, og nummeret er såmænd en behagelig oplevelse, men at nummeret lyrisk kun beskæftiger sig med G-Funk som genre, gør det lidt mindre interessant.
16. THERE’LL COME A DAY
Ligesom forrige nummer er dette såmænd også en behagelig oplevelse, men man mangler stadig et ordentligt incitament til aktivt at vende tilbage til det. Endda en smule mere her. Det er smooth og varmt, men nummerets problem er, at omkvædet er væsentligt federe end versene.
17. SUMMERTIME IN THE LBC (RAP)
Enkelte vers er blevet skiftet ud med rap, hvilket ganske enkelt gjorde et godt nummer endnu bedre. Det var derfor også denne version, de valgte at udgive som single. Beatet er selvfølgelig det samme, og det lyder stadig super smooth og behageligt. Mystisk at The Dove Shack valgte at gemme det bedste til allersidst.
AFSLUTTENDE KOMMENTAR: Til slut på This Is The Shack begynder The Dove Shack endelig at vise, hvad de duer til, og selvom det hele ikke er fejlfrit, så er de sidste tre numre nu en ganske behagelig og afslappende trio. Resten af albummet er desværre en helt anden historie, da det virker til, at The Dove Shack er gået slavisk efter et blåprint for gangsta rap med en hyldest til hash, diskriminering af kvinder, et festnummer, et ghettonummer og et bandenummer mm. Det hele er hørt før og ofte bedre. Fyrenes rap er acceptabel og klæder hinanden fint, men lyrikken halter hele tiden bagefter. Derudover er det også ærgerligt, at Warren G ikke har bidraget med flere beats. Særligt da gruppen påstår at hænge meget ud med ham. This Is The Shack er en middelmådig affære med en del fyld, så det kan ikke redde sig mere end en brænding.
BEDSTE NUMRE: ”Smoke Out”; “Freestyle”; ”We Funk (The G Funk)”; “Summertime In The LBC (Rap)”
Ingen kommentarer:
Send en kommentar