Fo' Clips Eclipse – Just Be Thankful (1995)

Fo’ Clips Eclipse er en af de få rappere fra Bangin’ On Wax projektet, der nødt en smule popularitet efter sin deltagelse. Han er på ingen måde en kommerciel succes, men han har da med tiden fået en lille fanskare, der altid står klar til at nævne hans navn, når snakken falder på G-Funk. Fo’ Clips Eclipse er vokset op i Compton ligesom Tweedy Bird Loc, som formegentligt fik ham sporet ind på hip-hop musik, da han gennem sin korte karrierer som rapper altid har arbejdet sammen med Tweedy. Det startede med Fo’ Clips Eclipse's medlemskab af gruppen Bloods & Crips (på Crips siden), som samme år som gruppens anden udgivelse blev suppleret med gæsteoptrædninger på Tweedy’s andet album No Holds Barred. I 1995 udgav han så endelig sit debutalbum, hvorefter han trak sig tilbage for altid.

Just Be Thankful er primært produceret af Tweedy Bird Loc, og blev sågar også udgivet på hans pladeselskab Dangerous Records. Det er på mange måder et typisk G-Funk album med afslappende og funky beats, lyrik om gadelivet og et tilbagelænede flow, men det skiller sig alligevel ud på to væsentlige punkter; allerførst indeholder albummet liveindspilninger af diverse instrumenter, og dernæst har Fo’ Clips Eclipse også skrevet nogle opmuntrende og taknemmelige numre – præcis om titlen angiver.

1. INTRO
Snak, snak , snak. Og et godt beat.

2. BE THANKFUL (FEAT. WILLIAM DEVAUGHN)
Et utroligt smooth og afslappende nummer, hvori Fo’ Clips fortæller om sit liv med taknemlighed i stemmen og et tilbagelænet flow. Beatet er fantastisk roligt og melodisk, og en glimrende sanger tager hånd om det nydelige refræn. Vidunderligt hele vejen igennem.

3. G’ FUNK
Fo’ Clips introducerer personligt lytteren for G-Funk over et noget anderledes beat i forhold til nummeret før. Det er en smule rastløs uden at være voldsomt beroligende og refrænet er ikke noget værd. Det er lidt af et skift og ikke just til det bedre, men det var også svært.

4. COMPTON STREET LIGHTS
Fo’ Clips omfavner gangsta rappen, og selvom man godt kan høre, at han er en rimelig nyudklækket rapper, så gør han det nu alligevel okay. Beatet er et skridt tilbage i den rigtige retning, så det er ret ærgerligt, at nummeret bliver holdt tilbage af et upassende RnB omkvæd.

5. IT’S ON
Et på mange måder uinteressant nummer – undtagen produktionen som er okay. Tweedy Bird Loc får virkelig vist sit værd som producer på dette album. Lyrikken omhandler generiske emner som piger, penge og pistoler, og formidlingen gør intet for at hæve niveauet, så Fo’ Clips scorer ikke mange point herpå.

6. NO LOVE
Omkvædet er blevet begrænset til lidt impotente scratches af titlen, så det står ikke i vejen denne gang, samtidig med at det heller ikke bidrager med noget. Fo’ Clips kommer tilbage til virkeligheden, hvilket selvfølgelig medfølger mere deprimerende lyrik om livet. Beatet føles ret loopet, men det lyder nu okay.

7. CAN YOU FEEL ME
Tweedy har produceret et lettere drømmende nummer, der lægger op til en mere reflekterende og eftertænksom lyrik. Fo’ Clips leverer egentligt ikke dette, men hans levering er mere følelsesladet, hvilket får tingene til at hænge sammen. Det kunne være meget mere, men slutproduktet er nu alligevel ikke helt dumt.

8. HOLD ON
Fo’ Clips fører sin emotionelle stemmeføring med over i dette nummer, hvor beatet forvandler sig til et fuldblods melankolsk nummer, og Fo’ Clips giver nogle elegiske og samtidig håbefulde linjer om livet. Nummeret indeholder noget tydeligt brug af en talkbox, som jeg kunne være foruden, men det er acceptabelt. Godt nummer.

9. BLUE’S CLUB
Skit…

10. WHIP IT ON ME
Bluesen fra forrige skit følger med over i denne sang, hvor Fo’ Clips vælger at udfolde sig som sanger. Han kan da forholdsvist fint holde tonerne, men nu udfordrer han heller ikke sig selv så meget. Det mest optimale ville dog have været, at kassere forrige nummer, fjerne Fo’ Clips’ vokal herfra og korte nummeret ned til en mellemlang interlude, da instrumentalen faktisk er okay med et par gode orgelsoloer.

11. CAN’T PUT ME UNDER
Old school møder G-Funk i dette nummer med nogle højtrystende trommer og bløde funkelementer. Det minder en del om Compton’s Most Wanted’s ”Hood Took Me Under”, og pga. trommerne lyder dette som et ældre udspil, hvilket ikke helt er et kompliment. Fo’ Clips er dog glimrende, så nummeret er ikke dårligt.

12. LIFE AIN’T EASY
Fo’ Clips står oftest selv bag albummets diverse sungne omkvæd, men desværre gavner de sjældent. Dette kunne have været en undtagelse, hvis det ikke havde været for de tåkrummende lange toner. Versene er til gengæld gode med endnu en blanding af melankoli og taknemlighed.

13. MY PEOPLE HUNGRY
Fo’ Clips er lidt over det hele med sine vers, men alt, han fortæller, er måske bare et blandet resultat af hans sult. Han synger endnu et unødvendigt omkvæd, men heldigvis bliver han her gjort med selskab af nogle scratches, hvilket fjerner fokus en smule fra vokalen. Nummeret skiller sig ikke voldsomt ud på Just Be Thankful, men det er alligevel ganske underholdende.

14. FAR TO IN (FEAT. DUSTY & K. TONE)
Posse-cut’s er sjældent længe ventet, og derfor har de i teorien en god chance for at overraske positivt, hvilket også sker jævnligt. Dette nummer kunne godt være et af disse tilfælde, da det faktisk ikke er helt dumt. De siger ikke rigtigt noget spændende, men der bliver budt på nogle varierede flows og beatet er godt om end lidt repetitivt.

15. CAN’T DO NOTHING 4 ME
Et nummer til kvinderne. På en måde. Nummeret bliver meget hurtigt kedeligt, da Fo’ Clips lyder utroligt doven og ligeglad med leveringen.

16. DEDICATION 95
Shout outs. Han nævner bl.a. Kilo G og selvfølgelig Tweedy Bird Loc.

AFSLUTTENDE KOMMENTAR: Fo’ Clips Eclipse har en del potentiale som faktisk både rapper og sanger, men mens hans rap er acceptabel, så halter sangen meget bagefter, da det ikke er nemt at skrive et fængende og behageligt omkvæd. Det er desværre en smule ødelæggende på nogle numre. Albummet drukner ikke i mesterværker, da han tydeligvis stadig er en grøn rapper, men han er alligevel god nok til at underholde. Produktionen er god og behagelig, så Just Be Thankful er hvert fald værd at høre. Det er forholdsvis konsistent, men lider samtidig også under en smule middelmådigheder, som gør, at man kan nøjes med at piratkopiere albummet. Alternativet er da også kun at lade vær, da Just Be Thankful for længst er gemt og glemt hos udgiveren.

BEDSTE NUMRE: ”Be Thankful”; “Can You Feel Me”; ”Hold On”; ”Life Ain’t Easy”; “Far to In”