Young Murder Squad - How We Livin’ (1996)

I 1995 gik Young Money, Young Hogg og Gangsta Reese sammen og dannede gruppen Young Murder Squad, der red videre på trioens uopfindsomhed i henhold til navngivning. De var en lille samling unge fra det sydlige Los Angelas, der lykkedes i at imponere det lokale pladeselskab G.W.K. Records, der blev stiftet af South Central Cartel rapperen Havoc (ingen forbindelse til Mobb Deep). Young Murder Squad blev derfor tæt affilieret til det forholdsvis populære South Central Cartel kollektiv, der i kølvandet på N.W.A.’s opløsning havde tjent en lille skilling på sin gangsta rap.

South Central Cartel fungerede som en slags mentorer for Young Murder Squad og videregav så mange tips og tricks omkring gangsta rap som muligt, men overraskende nok medvirkede de to grupper aldrig på hinandens albums. Til gengæld mødte South Central Cartel produceren Prodeje (stadig ingen relation til Mobb Deep, og jeg lover, at jeg ikke finder på disse navne) op til Young Murder Squad’s indspilninger til debutalbummet How We Livin’ og bidragede med tre friske beats. Resten af G-Funk produktionen blev leveret af John West.

Young Murder Squad udgav i 1996 How We Livin’, men det blev ikke helt den succes pladeselskabet havde håbet, da det langt fra solgte nær så godt som South Central Cartel’s samtidige udspil. Måske den ligeledes manglende kreativitet lagt i numrenes stavefejlsfyldte titler skræmte potentiale kunder væk. Det (og coveret) ville faktisk have været en forståelig grund til at skippe How We Livin’. Desværre?

1. HOW WE LIVIN’ (FEAT. PORTIA)
Der bliver lagt ud med en ganske hyggelig G-Funk hymne med en funky basgang, tilfredsstillende trommer, supplerende vokal af en sangerinde og noget forholdsvis positivt gangsta rap. En underholdende introduktion til Young Murder Squad.

2. HERE WE COME (FEAT. EVILSIDE G’S)
Trioen er gode til at deles om mikrofonen, så man får endnu engang dem alle at høre her. Det er temmelig befriende at ingen rappere skal gemmes væk, og så har de oven i købet alle noget forskelligt at byde ind med, da de hver i sær har en rimelig karakteristisk stemme. Til gengæld er de ikke alle lige kompetente, og særligt en af fyrene falder igennem. De sidste to er dog tilforladelige, og takket være den fængende bas er nummeret udmærket.

3. DIPIN’ WIT DA EAGLE (FEAT. PLAYER MIKE)
Med Jonathan West’s opmuntrende produktion og et RnB refræn forsøgte trioen at score en plads i æteren, hvilket ikke lykkedes dem, men heldigvis er nummeret ikke dårligt, så det var ikke spild af arbejde – på trods af at de flerlagede vokalpræstationer i refrænet og det mindre fokus på lyrikken er irriterende.

4. CAP PEELIN’
Her går luften dog endelig af ballonen, da lyrikken er dårlig og beatet ligegyldigt. Der er intet godt at sige om dette nummer.

5. BG’Z TA OG’Z
Der bliver brugt nogle minutter på at idolisere de gamle gangsters, hvilket jeg såmænd godt kunne have været foruden. Beatet er langsomt og næsten soulfuldt, men trioen formår blot at gøre det en kende kedeligt.

6. YMS IN DA CUT
Et skridt tilbage i den rigtige retning med en nydelig guitarbesmykket produktion og mere acceptabelt gangsta rap. Omkvædet er ikke noget særligt, men nummeret formår at underholde.

7. 3 G’Z ON D’Z
Desværre endnu en meget lidt mindeværdig skæring med ufokuserede vers og et beat, der efterlader for meget tilbage at ønske.

8. BOB YO HEAD (FEAT. AUREILA)
Endnu en gang formår Young Murder Squad at vende skuden til egen fordel igen. Over det dæmpede og funky beat reflekterer trioen en smule over sin musik. Det opmuntrende omkvæd virker derfor lidt malplaceret. Versene er dog velskrevne og beatet godt, så jeg kan se igennem fingre med det. Godt nummer.

9. TO THA G
De reflekterende tanker føres med over i dette nummer, hvor turen nu er kommet til tiden på gaden. Desværre holder de forholdsvis hurtigt op, da trioen enten ikke kan holde sig til emnet, eller bare ikke kan vælge et egentligt emne. Musikalsk er det hele desuden lidt for kedeligt.

10. TRIGGERS & CLIPS
Temmelig kedeligt stykke musik.

11. GETTING’ PAID (FEAT. AUREILA)
Man skulle tro, at nummeret handler om trioens tvivlsomme veje til at få penge i lommen, men lyrikken er for anonym og ufokuseret til at kunne imponere. Aureila er igen en kende for meget af det gode, men det rastløse beat er ganske underholdende, så nummeret er nu ikke dårligt.

12. FEEL THE WRATH
De tre rappere siger intet af interesse, og omkvædet er utroligt dårligt, så selvom der også her bydes på en fængende og melodisk bas, så er nummeret ikke meget værd.

13. WHATCHA WANNA DO
Prodeje bidrager med sit tredje beat på How We Livin’, som på nogle punkter minder lidt om ”Dipin’ Wit Da Eagle”, da også dette giver en lille vibe af noget positivt. Rapperne har i anledningen en mere begejstret levering, mens de snakker om… Jeg ved egentligt ikke helt, om nummeret handler om noget som helst. Uheldigvis kan beat og flow ikke redde nummeret i denne ombæring.

AFSLUTTENDE KOMMENTAR: Young Murder Squad er ikke en decideret imponerende gruppe, da rappernes kompetencer svinger fra acceptable til udmærkede, og de ikke lægger nok arbejde i deres tekstskrivning. Det lykkedes dem dog alligevel at overraske en gang i mellem med fordelagtige vers på How We Livin’, så trioen er bestemt heller ikke håbløse. Produktionen er trods nogle fejltrin tilforladelig, selvom den sjældent er vildt fantastisk. Der er nogle temmelig ligegyldige indslag på How We Livin’, men takket være albummets bedre numre, formår albummet at holde sig en smule over gennemsnittet. Det kan derfor forsvares at brænde en kopi. Ikke ud fra et juridisk synspunkt dog – der spiller kvalitet ingen rolle.

BEDSTE NUMRE: ”How We Livin’”; ”Here We Cum”; “Bob Yo Head”; “Getting’ Paid”