Mens vi
venter på Fashawn’s efterfølger til Boy
Meets World har han i selskab med Murs for nyligt udgivet den
fællesudarbejdede This Generation,
der umiddelbart har en noget overfladisk og upræciseret titel, men faktisk er titlen ganske rammende. De to rappere kommer begge fra Californien, hvor de har brugt meget
af deres tid på gaden, men modsat fortidens typiske vestkystrappere, der i
højere eller mindre grad var lokale gangstas, så er den nye generation af
vestkyst rappere optimistiske og rejseglade. This Generation er et godt eksempel på dette med K-Salaam &
Beatnick’s produktion, der er ganske vestkyst-agtig med dominerende basgange og
melodiske synthesizere, men et lyrisk indhold, der kun er delvist forbeholdt det almene liv på gaden (langt fra gangstarap).
Murs er en erfaren mand indenfor disse store kollaborerende projekter (og generelt en erfaren rapper), mens det er Fashawn’s første forsøg ud i et fællesalbum med en anden rapper, men det har jo ikke nødvendigvis nogen indflydelse på oplevelsen. This Generation er på flere punkter et friskt bud på den klassiske vestkystlyd, men så er spørgsmålet, om dette vil kunne fungere i år 2012.
1. JUST BEGUN
Med en meget dyb og lidt funky bas og introducerende vers er vi i gang. Det er lidt en blanding af selvpromoverende rap og linjer omhandlende deres baggrund, og faktisk virker de selvglade bemærkninger lidt for overdrevne og næsten malplacerede. Der er lidt ”intro” over det, men det er nu stadig bedre end en typisk musikfri intro.
2. 64’ IMPALA
Og her bliver der så lige skruet helt op for vestkyst-lyden med en funky basgang og syntetiske hjælpemidler, der sender tankerne mod den hedengangne G-Funk. Ikke overraskende er jeg meget begejstret, og duoen bidrager samtidig med nogle fængende vers om det typiske gode liv for vestkystens rappere, der blot gør billedet komplet.
3. REINA DE BARRIO (GHETTO QUEEN)
Duoen vender blikket mod det modsatte køn over et sprængfyldt beat med velplacerede scratches og samples, og endnu engang er jeg meget underholdt.
4. STONE COLD
Producerne sænker tempoet og minimerer brugen af opmuntrende og varme virkemidler, mens Murs og Fashawn fyrer noget battlerap af, og selvom det ikke er albummets bedste nummer, så formår firkløveren alligevel at skabe en god stemning med en fængende melodi.
5. YELLOW TAPE (FEAT. KRONDON)
Murs og Fashawn vælger her konstant at udveksle linjer med hinanden, hvilket i teorien er interessant, men desværre siger de bare ikke noget interessant, samtidig med at deres ordudveksling virker lidt stiv i det. Hverken Krondon på omkvædet eller K-Salaam & Beatnick bag knapperne ændrer på, at dette er et temmelig kedeligt bekendtskab (særligt ikke førstnævnte).
6. PEACE TREATY
Så er vi endelig tilbage til den rytmiske og melodiske G-Funk-agtige lyd, og resultatet er et fantastisk fængende beat. Der bydes også endnu engang på velplacerede scratches, og duoen fyrer nogle interessante og personlige vers af sted, så dette er bare et helt igennem underholdende nummer. Det første nummer jeg graviterede i mod efter første gennemlyt af This Generation.
7. AND IT GOES
Over et stadig funky men alligevel mere forsigtigt beat fortsætter duoen fortællingerne fra gaden i en mere seriøs og melankolsk tone. Omkvædet er en lang gentagelse af titlen med tilføjelsen af et enkelt ord, hvilket ikke just er særligt ophidsende, men det kunne vel være værre. Beatet med sine spinkle guitartabs er udmærket, så det er nu et glimrende nummer.
8. SLASH GORDAN
Endnu engang sættes tempoet op med dette guitartrukne og klokkespilsbesmykkede beat, der lyder som et møde mellem vestkysten og Beastie Boys. Fashawn og Murs kører endnu engang en heftig ordudveksling, hvilket heldigvis virker meget mere overbevisende i denne omgang. Jeg fortrækker albummets G-Funk inspirerende skæringer, men dette er nu også godt.
9. HEARTBREAKS & HANDCUFFS
Hvis han vil, så kan Fashawn udforme et ret fængende omkvæd, og her er et af beviserne. Producerne skal dog også have en del af æren for deres varme og engagerende beat. Til gengæld forstår jeg ikke fidusen i at inkludere en elendig bridge. Substans er der ikke så meget af, men underholdningsværdien er alligevel god herpå.
10. THIS GENERATION
Titelnummeret skuffer ikke med endnu et fængende omkvæd, en solid og funky bas og nogle fine og reflekterende vers. Beatet kan føltes lidt repetitivt i længden, men de lidt uinteressante trommer bliver cirka opvejet af den gode bas.
11. FUTURE LOVE
Endnu engang vendes blikket mod det modsatte køn med et noget mere undervældende resultat, da det hele hurtigt bliver for kedeligt og radiovenligt. Dette er helt sikkert et nummer tilegnet den kvindelige demografi og evt. radioen, hvilket er lidt for tydeligt.
12. THE OTHER SIDE
Dette nummer burde næsten have været det allerførste på This Generation, da det ganske simpelt er en kanon introduktion til Murs og Fashawn, plus det også lyder utroligt godt. Det opmuntrende beat er meget engagerende, det sungne omkvæd vældig godt og duoens vers lige i øjet. Fantastisk. Der er bare et problem…
Murs er en erfaren mand indenfor disse store kollaborerende projekter (og generelt en erfaren rapper), mens det er Fashawn’s første forsøg ud i et fællesalbum med en anden rapper, men det har jo ikke nødvendigvis nogen indflydelse på oplevelsen. This Generation er på flere punkter et friskt bud på den klassiske vestkystlyd, men så er spørgsmålet, om dette vil kunne fungere i år 2012.
1. JUST BEGUN
Med en meget dyb og lidt funky bas og introducerende vers er vi i gang. Det er lidt en blanding af selvpromoverende rap og linjer omhandlende deres baggrund, og faktisk virker de selvglade bemærkninger lidt for overdrevne og næsten malplacerede. Der er lidt ”intro” over det, men det er nu stadig bedre end en typisk musikfri intro.
2. 64’ IMPALA
Og her bliver der så lige skruet helt op for vestkyst-lyden med en funky basgang og syntetiske hjælpemidler, der sender tankerne mod den hedengangne G-Funk. Ikke overraskende er jeg meget begejstret, og duoen bidrager samtidig med nogle fængende vers om det typiske gode liv for vestkystens rappere, der blot gør billedet komplet.
3. REINA DE BARRIO (GHETTO QUEEN)
Duoen vender blikket mod det modsatte køn over et sprængfyldt beat med velplacerede scratches og samples, og endnu engang er jeg meget underholdt.
4. STONE COLD
Producerne sænker tempoet og minimerer brugen af opmuntrende og varme virkemidler, mens Murs og Fashawn fyrer noget battlerap af, og selvom det ikke er albummets bedste nummer, så formår firkløveren alligevel at skabe en god stemning med en fængende melodi.
5. YELLOW TAPE (FEAT. KRONDON)
Murs og Fashawn vælger her konstant at udveksle linjer med hinanden, hvilket i teorien er interessant, men desværre siger de bare ikke noget interessant, samtidig med at deres ordudveksling virker lidt stiv i det. Hverken Krondon på omkvædet eller K-Salaam & Beatnick bag knapperne ændrer på, at dette er et temmelig kedeligt bekendtskab (særligt ikke førstnævnte).
6. PEACE TREATY
Så er vi endelig tilbage til den rytmiske og melodiske G-Funk-agtige lyd, og resultatet er et fantastisk fængende beat. Der bydes også endnu engang på velplacerede scratches, og duoen fyrer nogle interessante og personlige vers af sted, så dette er bare et helt igennem underholdende nummer. Det første nummer jeg graviterede i mod efter første gennemlyt af This Generation.
7. AND IT GOES
Over et stadig funky men alligevel mere forsigtigt beat fortsætter duoen fortællingerne fra gaden i en mere seriøs og melankolsk tone. Omkvædet er en lang gentagelse af titlen med tilføjelsen af et enkelt ord, hvilket ikke just er særligt ophidsende, men det kunne vel være værre. Beatet med sine spinkle guitartabs er udmærket, så det er nu et glimrende nummer.
8. SLASH GORDAN
Endnu engang sættes tempoet op med dette guitartrukne og klokkespilsbesmykkede beat, der lyder som et møde mellem vestkysten og Beastie Boys. Fashawn og Murs kører endnu engang en heftig ordudveksling, hvilket heldigvis virker meget mere overbevisende i denne omgang. Jeg fortrækker albummets G-Funk inspirerende skæringer, men dette er nu også godt.
9. HEARTBREAKS & HANDCUFFS
Hvis han vil, så kan Fashawn udforme et ret fængende omkvæd, og her er et af beviserne. Producerne skal dog også have en del af æren for deres varme og engagerende beat. Til gengæld forstår jeg ikke fidusen i at inkludere en elendig bridge. Substans er der ikke så meget af, men underholdningsværdien er alligevel god herpå.
10. THIS GENERATION
Titelnummeret skuffer ikke med endnu et fængende omkvæd, en solid og funky bas og nogle fine og reflekterende vers. Beatet kan føltes lidt repetitivt i længden, men de lidt uinteressante trommer bliver cirka opvejet af den gode bas.
11. FUTURE LOVE
Endnu engang vendes blikket mod det modsatte køn med et noget mere undervældende resultat, da det hele hurtigt bliver for kedeligt og radiovenligt. Dette er helt sikkert et nummer tilegnet den kvindelige demografi og evt. radioen, hvilket er lidt for tydeligt.
12. THE OTHER SIDE
Dette nummer burde næsten have været det allerførste på This Generation, da det ganske simpelt er en kanon introduktion til Murs og Fashawn, plus det også lyder utroligt godt. Det opmuntrende beat er meget engagerende, det sungne omkvæd vældig godt og duoens vers lige i øjet. Fantastisk. Der er bare et problem…
Efter en ganske kort pause følger et skjult bonusnummer:
BONUSNUMMER
Og det er ikke særlig godt. Det har ingenting med resten af albummet at gøre, da det låner en del fra trapmusik og lyrisk er elendigt og uinspirerende. Det lyder som et tarveligt forsøg på at fange den nye generation af hip-hop-lyttere ved at mødes med disse på deres egen banehalvdel – frem for at introducere dem for den gode vestkyst-lyd, som hærgede landet for tyve år siden, og som Murs og Fashawn ellers har gengivet i moderniseret form på resten af This Generation.
AFSLUTTENDE KOMMENTAR: Jeg havde læst om lidt blandede reaktioner til This Generation, før jeg selv gav mig i kast med albummet, så jeg forventede egentligt ikke det store. Af den grund blev jeg meget positivt overrasket, da jeg syntes, at Murs, Fashawn og K-Salaam & Beatnick virkelig har leveret varen. Produktionen er en slags meget fængende modernisering af den melodiske G-Funk, mens Murs og Fashawn har en god kemi, fælles interesser og interessante vers. This Generation kan på overfladen virke som en lang legetime, men duoen lægger nu også nogle ganske fine, reflekterende og personlige vers, hvilket giver albummet den nødvendige substans, der holder det fra at være en tom skal. This Generation er et kompakt album med en alsidig lyd og forskellige lyriske temaer, og jeg mener helt sikkert, at albummet fortjener noget mere opmærksomhed. Det er meget underholdende og potent nok til at klare en væg-til-væg gennemspilning, så jeg vil selvfølgelig anbefale et køb.
BEDSTE NUMRE: ”64’ Impala”; ”Reina De Barrio (Ghetto Queen)”; ”Peace Treaty”; ”Slash Gordan”; ”This Generation”; ”The Other Side”
Ingen kommentarer:
Send en kommentar