Hvis du har undret dig over, om Dallas-baseret Reach Records er et pladeselskab værd at lære noget mere om, så er dette album et godt sted at finde et svar (eller evt. denne anmeldelse). 116 Clique består nemlig af alle seks rappere fra selskabet plus en enkelt, der tidligere i år løsrev sig og startede sit eget. De seks herrer er Lecrae, Tedashii, Trip Lee, KB, Pro og Andy Mineo (tidligere C-Lite), mens Sho Baraka er navnet på den fornyeligt erklæret iværksætter. Grunden til at de alle stadig er sammen, er at de har en fælles interesse i Gud. Tallet i deres navn er da også nummeret på et af deres (formodentlige) yndlings bibelvers. Et vers de tolker som at gospel er vigtig og skal respekteres og mere i den dur. Men når Lil Wayne ifølge Wikipedia også laver kristent rap, så skal man måske ikke lægge så meget i det.
De har været i gang i nogle år efterhånden, og har i alt udgivet fire albums, hvoraf nogle dog ikke har været længere end en EP – heriblandt Man Up fra september i år. Albummet byder derfor kun på 7 numre, altså ikke mere end hvad der svarer til en pr. gruppemedlem. Til gengæld følger der en DVD med CD-udgivelsen, som indeholder en kortfilm og medlemmernes refleksioner over den overståede arbejdsproces. Så albummet er i teorien et soundtrack, og ved et kik på tracklisten kan man derfor danne sig et billede af, hvilke temaer filmen beskæftiger sig med. Nogle (gruppens medkristne) vil måske endda mene, at det er et soundtrack til deres liv. Albummet er produceret af Cheesebeats, DJ Official, Pro, Dirty Rice og Big Juice.
1. MAN UP ANTHEM
Lecrae lægger ud med at fortælle, at mange er (ligesom ham selv) utilpasset i verden og som mænd, og at man derfor bør gå tilbage til rødderne og forsøge at bringe gamle konventioner og traditioner tilbage (i form af Adam). Jeg er stødt på en, der tolkede ’at mande sig op’, som at man skulle blive mere involveret i sin tro. Men det er jo bare en tolkning, og nummeret kan også sagtens tolkes på en ikke-så-religiøs måde; at man skal tage sig sammen og få styr på sit liv. Alle medlemmerne har et lille vers, og apropos førnævnte Lil Wayne så har han tilsyneladende en stemmebror i Trip Lee, som lyder lige så hæs i stemmen, og hvad der ellers karakterisere Lil Wayne. Ikke lige hvad jeg gik og manglede. Sho Barakas flow er meget mystisk, da han ikke helt lader til at følge beatet, men han er ikke alene, da Pro synes at gå en smule i hans fodspor. Til gengæld er KB fantastisk med et godt flow, og beatet udvikler sig endda, da han træder til. Andy Mineo har muligvis det mest konkrete vers, da han bl.a. starter ud med: ” Being a man got nothing to do with age”. Men hvad så med Tedashii? Han er god på den gammeldags måde. Fed stemme, fint flow der følger beatet, og en normal rimstruktur osv.
Beatet er i øvrigt super fedt med sit høje tempo.
2. AUTHORITY
Produktionen er igen i den hårdere ende, hvilket i første omgang var rimeligt overraskende for en kristen gruppe. Men jeg har hurtigt vænnet mig til det, og jeg nyder det skam nu. Omkvædet er dog irriterende pga. det ligegyldige vrøvl, der bliver råbt. Budskabet i nummeret skulle være noget med, at man skal lære at følge først før man kan lede, så generelt er teksten ikke interessant i denne omgang. De forskellige rappere får lov til at udtrykke sig lidt forskelligt, hvilket er respektabelt.
3. RESPONSIBILITY
Dette nummer er forfærdeligt, men det har muligvis også noget at gøre med, at
4. ENVY
Samplet er meget værdsat, og i tråd med emnet, som for en gangs skyld tydeligvis er misundelse (i dette tilfælde). Beatet er dog noget undervældende, da jeg forventede noget mere raffineret med et interessant trommemønster. Men hvis det lykkedes én at sluge den skuffelse, så er nummeret glimrende. Det virker også til at de implicerede parter har haft det sjovt med indspilningen af de tre alsidige vers.
5. COURAGE
Gud bliver givet en for prominent rolle i dette nummer, til at jeg kan holde af det. Tankespindet når et niveau, hvor det begynder at blive lidt for abstrakt. Beatet er heller ikke noget specielt.
6. TEMPTATION
Førstehåndsindtrykket er virkelig dårligt her, men hvis man ellers overlever de første 20 sekunder (sang, der har været under tilstrækkelig auto-tune behandling, til at man bemærker den), så har man over 4 gode minutter i vente (sang vender tilbage, men i en bedre kontekst). Beatet er nemlig vildt dramatisk og storslået. Fristelsen er selvfølgelig det modsatte køn. Jævnligt bliver drengene afbrudt af Pastor Leonce Crump II, som fremlægger en interessant påstand, nemlig at sex er Guds gave, men nu i stedet bliver tilbedt på, hvad der nærmer sig, lige fod med Gud, hvilket jo på sin vis er et brud på det første bud. Det nævnes også, at man først bliver en rigtig mand, når man tror på Jesus, så den fortolkning jeg fandt af første nummer, synes at stemme overens med hvad vore værter har tænkt, men det vælger jeg bare at ignorere. Dette nummer skal ikke overraskende primært nydes pga. produktionen, altså med mindre man deler deres holdninger. Desværre er forelæsningerne svære at ignorere, og kan derfor godt være forstyrrende.
7. REPENTANCE
Hvis det rent faktisk var 116 Cliques håb, at have mig omvendt nu, må jeg desværre skuffe dem. Til gengæld vil jeg endnu engang give dem kredit for et godt nummer lige her. Produktionen er fantastisk; melodisk og lækker. Men det lader nu også til, at drengene hentyder til deres egen omvendelse, og forandringen den medførte. Fra tilsyneladende at være håbløs og hårdt arbejdende med lange udsigter til et lys forenden af tunnelen til at blive (mere) troende og blive reddet af Jesus. Men Jesus er såmænd meget abstrakt, og kan sagtens bruges som metafor, og så er nummeret faktisk meget godt. De kunne jo ligeså godt være blevet reddet af f.eks. musikken.
AFSLUTTENDE KOMMENTAR: Det her album er uden tvivl enhver kristen hip-hoppers våde drøm. Gutterne fra 116 Clique er meget seriøse omkring deres tro, hvilket uden tvivl bliver reflekteret i deres musik. Fokusset fjernes aldrig fra Gud, og mod slutningen går albummets egentlige budskab også op for én, nemlig at man skal overgive sig til Gud og resten af kristendommen. En meget gennemført kristen hip-hop udgivelse. Med hvad så med os andre, der ikke nødvendigvis deler deres kærlighed for Gud, kristendommen eller religion? Vi kan skam også få noget ud af denne udgivelse, for de mindre budskaber er ofte universelle, og er desuden fri til fortolkning. Produktioner er ligeledes universelle, og kan sagtens nydes af alle slags mennesker, og så er de oven i købet rigtig gode nogle gange. Derudover er albummet ret kort, og/så man føler aldrig, at man drukner i prædiken og hellige udtalelser – selvom indflydelsen dog kan mærkes lidt kraftigt til tider. Hvis man er nysgerrig, kan man nøjes med at brænde denne udgivelse, pga. det sparsomme materiale og det almægtige fokus på Gud.
BEDSTE NUMRE: ”Man Up Anthem”; ”Temptation”; ”Repentance”
Ingen kommentarer:
Send en kommentar