Clemens - Nye Tider (2007)

I 2007 var det så tid til at pleje solokarrieren igen. Med titlen Nye Tider virkede det meget interessant, selvom albummet forinden (Dans Med Døden) jo var ganske hæderligt. Men forandring fryder, som man siger.

1.       TIDERNE FLYVER (FEAT. NELLIE ETTISON)
Vi starter du med en lille appetizer i form af et kort nummer, hvor Clemens hurtigt reintroducerer sig selv. Det lyder jo vældig godt, men desværre er beatet forfærdeligt.  Clemens har fået flere gæster ind over omkvædene på albummet, hvilket passer mig ganske fint, da jeg så slipper for at høre på Clemens’ typiske, ærgerlige forsøg på et sunget omkvæd. Nellie gør det også fint, og hooket lyder futuristisk, hvilket stemmer overens med, at vi bevæger os ind i ’nye tider’. Clemens’ flow er mindre interessant i enkelte tilfælde, men det skyldes tekstens struktur.

2.       LÆNGE SIDEN (FEAT. JANUS SOLIÅND)
Over et glimrende neddæmpet beat beretter Clemens om en barndom med begrænsede økonomiske midler og et være rod internt i familien. Specielt andet vers om faderen, der gjorde to forskellige kvinder gravid på samme tid, er meget rørende og flot fortalt. Omkvædet er lidt for dansktopagtigt, tror jeg. Det er hvert fald irriterende. Ellers godt nummer.

3.       80’ER FLY (FEAT. NATASJA LIEBGOTT)
Med et elektronisk/ dance-nummer er spilletid på klubberne garanteret, og det bliver endda akkompagneret af en oplagt Clemens, der besidder et godt flow.  Men nej uden for klubben er nummeret lidt for irriterende, så lad os håbe at han rent faktisk fik folk til at danse.

4.       SKOLEGÅRDENS VÆRSTE
Endnu et tilbageblik med nogle gode anekdoter. Clemens var en rod i skolen (ligesom alle andre hip-hopere? hmm), så vi får nogle fortællinger om hans ugerninger og knap så komplimenterende tanker om lærerne og miljøet. Det fungerer fint og det samme kan siges om beatet og omkvædet. Specielt sidste linje i omkvædet er godt leveret – ikke overraskende, da det sikkert var første linje skrevet.

5.       LA’ DEM HÆNGE
En single fra albummet. Jeg kan godt huske, at have hørt dette nummer flere gange i radioen og tv’et. Men jeg kan også godt huske, hvor lidt jeg synes om det. Nummeret er bygget op som en Q&A mellem en reporter og Clemens. Spørgsmålene er typiske hip-hop relaterede spørgsmål, f.eks. hvorfor Clemens kalder sig en MC, som ifølge Clemens er dumme spørgsmål, hvilket jo ’kræver dumme svar’. Derfor kan følgende høres som svaret på spørgsmålet om, hvor rap kommer fra: ’En doktor, der hed Dre, løb ind i ham der Snoop Dogg’. Det er egentligt en meget sjov ide, men omkvædet er bare så dårligt.

6.       KEJSERENS NYE KLÆ’R (FEAT. ANNE LINNET)
En godt brugt metafor, der næsten har fået status som kliche. Men det er sgu også en voldsom god metafor. Kejsernes Nye Klæder danner grobund for dette nummer, der så kløgtigt sampler Anne Linnets ”Glor På Vinduer” – både melodi og linjen ’Han har slet ikke noget tøj på’. Det kan virke lidt cheesy og det er det også. Alligevel er der et eller andet hypnotiserende ved nummeret. Beatet er lynhurtigt og Clemens sætter derfor også hastigheden lidt op. Det fungerer dog ikke helt for ham, dog uden at være decideret dårligt. Men ja, samplet er sgu fedt nok, og det samme gælder omkvædet. Damn.

7.       UDEN DIG
Et nummer for the ladies. Går jeg hvert fald ud fra, da jeg på ingen måde følte det.

8.       NÅR SAMVITTIGHEDEN TALER
Lyder lidt som et nummer, der kunne have været på Dans Med Døden. Omkvædet er middelmådigt, men nummeret er ellers ganske udmærket. Desværre lyder det også lidt som en vuggevise, og man bliver sgu lidt søvnig af omkvædet. Det lille twist til sidst i produktionen kunne de måske godt med fordel have leget lidt mere med.

9.       HR. BETJENT, PT. 2
På ingen måder en åndelig efterfølger til originalen fra debuten, da Clemens er mere alvorlig i denne omgang, hvor han igen sætter spørgsmålstegn til de ting, han ser, som han har gjort det på andre numre – som titelnummeret fra Den Anden Verden. Desværre virker hans fremførelse og stemme meget uinspirerende, og den ligger langt fra hans naturlige vokal. Det synes i øvrigt, at være en generel tendens på albummet. En dum tendens, kan jeg tilføje.

10.   VOR TID
… for hvad skal det dumme filter til for? Jeg vil ikke udelukke, at Clemens muligvis fyrede nogle nævneværdige linjer af, men jeg kunne slet ikke samle tankerne pga. den kedelige indpakning.

11.   HVIS JEG BLI’R GAMMEL
Vi startede med barndommen, gik igennem vor tid og er nu nået frem til et kig ind i fremtiden. Samfundskritisk og provokerende er kodeordene. Et kritisk, men fantasifuldt, syn på hvor samfundet (ifølge Clemens) er på vej hen. En vej brolagt med stress, fart, automatisering, elektronik, robotter og skæv magtfordeling. Beatet halter lidt dog.

12.   METROPOLIS (FEAT. IDA CORR)
Igen skruer Clemens’ tempoet op, men denne gang er det faktisk hensigtsmæssigt. Og igen er fortællingen også futuristisk. Ida Corr er hensat til at være korpige, og overlader derfor det sunget omkvæd til Clemens. Men det virker stadig ok.

13.   JAGET VILDT
Han holder kursen rent kronologisk. Kvalitetsmæssigt er det dog ikke tilfældet. Dårligt omkvæd og beat. Og så er nummeret alt for langt. Overgangen til næste nummer er dog fin…

14.   ROBOROCK
Clemens har et eller andet med robotter. Jeg kan dog ikke rigtigt finde ud af, om hans forhold til dem er positiv eller ej. Men det kommer måske an på sammenhængen, for jeg vil da også gerne undvære en dag pludselig at vågne op som en cyborg. Til gengæld kan robotter jo hjælpe ud i hverdagen med små trivielle ting – uden at være alt for menneskelige selvfølgelig. Men omvendt vil man måske også savne de små nemme opgaver, der udløser en nem, lille sejr, men dog stadig en sejr. Det må tiden vel vise. Nu endte dette afsnit rimelig intetsigende, men så ved du også hvordan jeg oplevede ”Roborock”.

AFSLUTTENDE KOMMENTAR: Jeg kan udmærket sætte pris på Clemens nye stil, og det er da også kun naturligt at ville betræde nye græsgange. Det er dog langt fra lige vellykket over hele linjen. På lyrikfronten er der ikke meget at klage over – jo vist, der er nogle lidt ligegyldige numre, men de er i klart mindretal. Specielt fraværet af battlerap og lignende er et meget værdsat træk, mens det større fokus på livet omkring ham, og hvilke tanker dette skaber, er et kærkomment tiltag. Vi har snust lidt til det før, men det er meget mere dominerende på denne udgivelse. Heldigvis har Clemens heller ikke mistet sin humoristiske sans. Til gengæld rapper han meget mærkeligt langt hen af vejen, synger dårlige omkvæd og træffer de forkerte valg ang. beats (men måske udvalget bare er begrænset), hvilket gør at albummet ikke er så fedt, som det ellers havde potentiale til at blive.
Jeg vil derfor anbefale, at man blot nøjes med at låne albummet, høre det over en steaming service eller hvad man nu ellers kan finde på.

BEDSTE NUMRE: ”Længe Siden”; ”Skolegårdens Værste”; ”Kejserens Nye Klæ’r”; ”Metropolis”