Og nu til noget helt
andet, har jeg ladet mig fortælle. Min Clemens samling stoppede ved Den Anden
Verden, så foruden Dans Med Døden (det næste album) har jeg ikke hørt de
kommende albums før. Så dette er stort set mit førstehåndsindtryk.
Men i 2001 blev
Clemens tredje album altså udgivet. Året forinden optrådte han en del rundt om
i Skandinavien med sin svenske kollega Petter, hvem der også gav sit besyv med
på dette album som en gengældt tjeneste. Derudover havde Clemens også sit eget
TV-show på TV2 kaldet 'Gong gong og kæbespænding' og sit første job indenfor
teaterbranchen, da han skrev introen til teaterstykket '24'. Men i 2001 skulle
det altså være tid til endnu et album: Professionel Bla Bla, som muligvis har
det grimmeste cover nogensinde.
1. BUCKA BUCKA
2. PROFESSIONEL BLA BLA
Ahh, ikke mere sang. Nummeret er dog ikke meget ved. "Dobbelt tempo over techno", nah det lover ikke vildt godt. Omkvædet er dumt (dog uhyggeligt fængende alligevel, men sådan er der så meget) og teksten ligegyldig. Beatet er egentligt ok, det samme med hans flow.
3. NYD LIVET (FEAT. ANDY RODA)
Trommerne er her alt for ude af kontrol, Andy synger et meget dårligt omkvæd og selvom budskabet er fint ('begrav stridsøkserne'), er ideen bare set mange gange før og er ofte bedre udført.
4. ROCK DEN CLUB (FEAT. JOKEREN)
Et festnummer. Okay, det har der også været på de tidligere albums, og vanen tro er det uhyre ideforladt og kedeligt. Omkvædet har fået en ordentligt omgang autotune, så det lyder igen dårligt. Lidt ærgerligt at Jokeren skal features på et sådan nummer. Man kan så håbe på, at det kun kan blive bedre nu, men med et hurtigt blik på den øvrige trackliste slukkes det håb ligeså stille igen.
5. MER & MER (FEAT. ANNE RANI)
Omkvædet er her sunget af Anne Rani, som er tidligere GRTV vært. Den fine tanke kan dog ikke redde dette nummer. Hun har en alt for lys stemme og passer slet ikke ind. Clemens løber tilsyneladende tør for lyriks til sidst, og må fyre nogle typiske 'op med hænderne' linjer af. ”Mer & Mer” var albummets første single, men det undskylder ikke den kedelige lyd.
6. ABERØVFEST
Suk.. og ja omkvædet er muligvis det værste hidtil - titlen gentaget 20 gange.
Ikke at jeg forventer at nummeret bliver bedre, men hører det alligevel lige færdigt... Jeg kan evt. lige tilføje lidt i indledningen i mens.
7. PARTY PÅ MARS (FEAT. EVE N' L)
Clemens bliver kidnappet af rumvæsener for at optræde på Mars. Det lyder lidt som noget, en dreng kunne finde på at stille op til MGP med. Svenskeren har et godt flow, men er til gengæld umulig at forstå. Jeg bilder mig dog ind, at han siger nogle meget eftertænksomme ting og derfor stjæler nummeret.
8. EN GÅNG TILL (FEAT. PETTER)
Endnu en svensker! Det er åbenbart ikke nok for dem at invadere samtlige danske serier. Petter er fin nok, men ligeledes umulig at forstå. Nummeret er dog ok, selvom omkvædet heller ikke her er noget at råbe hurra for. Og hvorfor er titlen på svensk? Beatet er dog godt.
9. LE LP-OP SHOW (FEAT. TJES BOOGIE)
Beatet er ikke noget særligt, omkvæd og tekst er bare trist. Tjes Boogie rapper på engelsk, hvilket er lidt mærkeligt (selvom han har gjort det i mange år). Han har dog en overbevisende accent.
10. SKANDINÆSVIS (FEAT. OPAQUE)
Kedeligt, kedeligt, kedeligt. Omkvædet er dog ok.
Mit svensk er nok bare meget ringe, men endnu engang sidder jeg tilbage uden at have en anelse om, hvad gæsten snakker om. Eller også er det bare fordi, jeg ikke gider lytte efter mere.
11. PHUNKIN LIGEGLAD
En slags HR. BETJENT, pt. 2. Der er sågar linjer, der genbruges fra 'originalen'. Hans dont give a fuck attitude virker ellers fint og teksten er ok. Omkvæd og beat er dog ikke interessant.
12. FYR DEN A-Z
Nope, heller intet spændende at finde her.
13. GANGSTASTILO
Okay, her har vi faktisk at gøre med et udmærket nummer. Det er blevet historietime igen og Clemens fortæller en historie om livet som gangsta. Et tema der bakkes godt op af beatet. Det er jo ellers et emne, der med god grund ikke er meget brugt i dansk rap, da der næppe findes mange såkaldte gangstas i landet. Det her nummer er da sikkert også noget nær 100% fantasi, men ikke desto mindre er det et godt nummer.
AFSLUTTENDE KOMMENTAR: Der er 4-5 interludes i løbet af albummet, som
jeg ikke har nævnt før nu. De er ofte hæftet på efter slutningen af et nummer
og er ligeså ofte meget irriterende, kedelige og bare i vejen. Heldigvis er de
dog typisk ikke dårligere end selve nummeret med undtagelse af interluden efter
”En Gång Till”.
Professionel Bla Bla er generelt et forfærdeligt ringe album,
specielt taget i betragtning af hvilke numre Clemens tidligere har udgivet.
Albummet har en meget elektronisk og poppet lyd, hvilket bestemt ikke gavner
meget. Der er dog få produktioner, som er at fortrække frem for tidligere
arbejde. Men det bedste af det bedste, findes ikke her på albummet (måske
foruden ”Gangstastilo”, selvom jeg egentligt ikke har lyst til at opmuntre til
mere af slagsen - USA kan godt dække mit behov for Gangstarap). Jeg håber for Clemens, at masserne købte
ideen, for ellers har dette projekt næsten udelukkende været spildt arbejde.
Jeg bør måske nævne,
at alle de gange jeg har skrevet ikke-interessant, dårlig, trist eller lignende
om en tekst, har det skyldes, at teksten enten handler om fest eller om hvor
god Clemens er.
Jeg kan bestemt ikke
anbefale et køb, men tjek, hvis du må, nedenstående numre ud og undgå for alt i verden
resten af albummet.
BEDSTE NUMRE: "En Gång Till";
"Gangstastilo"

Ingen kommentarer:
Send en kommentar