Rapper Big Pooh - Sleepers (2005)

Flere af jer kender måske Rapper Big Pooh (som jeg blot vil kalde Big Pooh frem over) fra gruppen Little Brother, som han var en del af sammen med kollegaen Phonte og producer 9th Wonder. De nød en smule popularitet – ikke mindst efter 9th Wonder bidrog med et beat til Jay-Zs The Black Album. Allerede året efter gruppens debut startede Phonte sin solokarriere, mens Big Pooh ventede endnu et år, før han udgav sin solo debut, Sleepers, som selvfølgelig er besøgt af hans gruppe kammerater. 9th Wonder er dog ikke den eneste producer på dette projekt, og deler derfor tjansen næsten lige over med producer Khrysis foruden et par enkelte enestående tilfælde. Hvem, hvor og hvornår bliver udpenslet hen af vejen.

1.       WAKE UP!

Meget kort intro på 5 sekunder, bestående af et vokal sample fra filmen School Daze fra 1988. Så den når heldigvis ikke at blive irriterende.

2.       I DON’T CARE
Khrysis sætter albummet i gang med denne lidt rastløse produktion, som bestemt ikke sætter tonen for albummet. Derfor er nummeret også det bedre, da det skiller sig lidt ud på den måde.  Big Pooh besidder et godt flow og har en fin levering og giver os nogle hurtige facts og lidt tankespind.
Og så er vi ellers i gang.

3.       STRONGEST MAN
Khrysis igen med et lettere aktivt beat, som er rigtig fed. Titlen vidner om punchlines osv, og det er præcist, hvad vi får, så ingen overraskelser der. Omkvædet er faktisk ok, så alt i alt en god oplevelse.

4.       HEART OF THE CITY
9th Wonder gør sit indtog på albummets nok største hit, og der kan ikke udelukkes, at der er en sammenhæng. Jeg er hvert fald blevet meget mere glad for 9th Wonder efter at have hørt dette album. Han er virkelig dygtig, hvilket dette nummer uden tvivl er et bevis på. Big Pooh gør det igen godt, endda igen med et glimrende omkvæd. Flot.

5.       EVERY BLOCK (FEAT. PHONTE)
Dette nummer er til gengæld et mindre interessant bekendtskab. Det hele er ret middelmådigt. Phonte imponerede heller ikke.

6.       JUST FRIENDS
Hvis det forrige nummer var middelmådigt, er dette langt under middel. Omkvædet er forfærdeligt, plus der er en irriterende talt outro til sidst og et kort skit. Khrysis beatet gør heller ingen underværker. Kedeligt.

7.       LIVE LIFE (FEAT. SPECTAC & O-DASH)
Konceptet er set mange gange før, men forsøget her er alligevel værdsat. Omkvædet er lidt blødsødent, men resten er okay, inkl. det Khrysis producerede beat.

8.       MY MIND (FEAT. O-DASH & DARIEN BROCKINGTON)
SOUL OVERLOAD! Darien synger det halv lange omkvæd, som dog lyder meget lækkert. O-Dash formår igen at lyde til at være på randen af gråd; han får virkelig losset nogle følelser ind i sin levering. Det hele er meget smooth, ganske godt. Men man skal være opmærksom på, at rappen her virkelig må kæmpe for opmærksomheden.

9.       DASH’S INTERLUDE (FEAT. O-DASH)
O-Dash har åbenbart fået tilegnet sig sit helt eget nummer med en instrumental leveret af Nicolay. Det hele varer kun godt et minut. Heldigvis.

10.   SCARS (FEAT. JOE SCUDDA & MEDIAN)
Dette nummer er virkelig godt. 9th Wonders beat er fantastisk. Big Pooh starter ud med at byde op til en tur gennem hans liv, men det sker bare ikke rigtigt. Median har en fed stemme, men han går også lidt i selvsving. Joe Scudda har derfor uden tvivl det bedste vers, og han holder sig uhyggeligt tæt til emnet og inkorporerer endda samplet (’cut me deep’) i sin rap. Et trick jeg er stor tilhænger af, så det er et stort plus. Ingen omkvæd, blot et tilbagevendende fedt sample. Lækkert.

11.   BETWEEN THE LINES
Dette er et kærlighedsnummer, hvilke jeg sjældent finder interessante, men ”Between The Lines” er dog ikke helt dumt. Det groede hvert fald meget på mig.  9th Wonder gør et halvhjertet forsøg med beatet, mens Big Pooh lyder fed nok.

12.   THE JUNGLE
Dette er et super eksempel på et nummer med masser af soul, som på samme tid også er super fedt. Det er Big Dho, der bidrager med beat (første og sidste), og vedkommende gør et rigtig godt arbejde. Big Pooh rapper lidt for langsomt enkelte gange, men holder ellers en glimrende, rolig stil, mens han fortæller om det ’farlige’ liv i byen – deraf titlen – gennem forskellige menneskers historier.

13.   NOW (FEAT. MURS)
9th Wonders sidste beat slippes løs på dette samarbejde med Murs. Produktionen er fin og er i god tråd med resten af albummet, samtidig med at det er sin egen. Murs’ vers er et godt pift, da hans stemme er nem at skille fra Big Poohs. Murs har desuden sidste vers, hvilket i mit hoved er det mest prestigefyldte. Fair nok, han er også god. Omkvædet er lidt træls.

14.   THE FEVER
Og Big Pooh er da kuren. Muligvis til alt, da jeg ikke er sikker på at sygdommen specificeres. Beatet er lidt kedeligt, men stadig en okay måde at slutte albummet af på.

AFSLUTTENDE KOMMENTAR: Sleepers er en rigtig god debut i mine øjne. De få producere har ramt en stil, der minder om hinanden, hvilket gør at albummet føles meget sammenhængende. Og så er de fleste skæringer oven i købet super fede. Big Pooh har en engagerende stemme, og albummet er meget sjælfuldt, hvortil Big Poohs stemme passer perfekt. Hans teknik og tekstskrivning er ikke fantastisk, men til gengæld har han en vindende karisma.

Sleepers var for mig en dejlig overraskelse, og jeg vil derfor anbefale et køb.

BEDSTE NUMRE: ”Strongest Man”; ”Heart Of The City”; “My Mind”; “Scars”; “The Jungle”