Eminem - Curtain Calls (2005)

Da følgende anmeldelse ikke helt er fyldestgørende nok til at være en del af min tredags cyklus, har jeg valgt at smide den op i dag. Jeg anmelder nemlig kun 3-5 numre - afhængigt af éns temperament.

I sommeren 2005 bukkede Eminem under for presset, og aflyste resten af den tredje turne med Anger Management Tour for at tjekke ind på en afvænningsklinik. Desværre havde han bare ikke hjertet med sig i denne rehabiliteringsfase, og han faldt derfor hurtigt i igen. I forvejen blev hans tilbagetrædelse som rapper rygtet overalt, og mange rygter gik bl.a. også ud på, at Eminem snart ville udgive sit sidste album, evt. en opsamling, og en opsamlingsplade var præcis, hvad verden fik i slutningen af 2005, da Curtain Calls udkom. Men var det så slut derefter? Ikke engang Eminem selv var sikker på noget dengang, men det viste sig jo så siden hen, at han ikke kunne holde fingrene væk fra mikrofonen.

Curtain Calls består dog ikke udelukkende af ældre hits, da også enkelte helt nye numre har fundet vej til albummet plus en liveoptagelse af Eminem’s udførelse af ”Stan” med Elton John på klaver. Men ja ellers består albummet kun af singler (og altså ikke fantastiske numre som ”Rock Bottom”, ”Criminal” og ”Say Goodbye Hollywood” ), hvilket også inkluderer to af de nye numre, da både ”When I’m Gone” og ”Shake That” blev udgivet som singler.

Det nye materiale inkluderer altså blot en intro, en liveoptagelse og tre numre, så det bliver et temmelig kort indlæg, da jeg ikke har planer om at gentage mig selv, men lidt har også ret.

1.       INTRO
Jeg kan egentligt godt lide melodien, der spiller i løbet af introen. Eminem træder på scenen endnu engang, og annoncerer at næste nummer er for damerne…

2.       FACK
Nummeret følger Encore trenden, og omhandler derfor ingenting, er plat og ulideligt at høre på. Men når jeg siger ’ingenting’ lyver jeg faktisk en smule, da nummeret sådan set er en historie fortalt fra et førstepersons synspunkt. Denne person er selvfølgelig Eminem, men det kunne ligeså godt have været Cartman fra South Park.

3.       THE WAY I AM
4.       MY NAME IS
5.       STAN (FEAT. DIDO)
6.       LOSE YOURSELF

7.       SHAKE THAT (FEAT. NATE DOGG)
Jeg elsker dette nummer. Psyche. Nate Dogg har en fed stemme, men hjælper på ingen måde dette nummer, da lyrikken er bundrådden. Produktionen er forfærdelig kedelig, og Eminem er værre end på ”Ass Like That”, og så er det altså slemt. Interessant nok blev dette skamløse makværk udgivet som anden single, selvom det traditionen tro ville have været første singlen. Første single mærkatet tilfaldt til gengæld det fornuftige og seriøse ”When I’m Gone”, som ellers egnede sig fint som en typisk anden single fra Eminem. Det mest interessante er dog, at ”When I’m Gone” rent faktisk blev den mest succesfulde single af de to. ”Ass Like That”, som jeg mener, at ”Shake That” minder en del om, var i øvrigt heller ikke nogen kæmpe succes, så der er alligevel en grænse for, hvad folk vil acceptere som godt musik.

8.       SING FOR THE MOMENT
9.       WITHOUT ME
10.   LIKE TOY SOLDIERS
11.   THE REAL SLIM SHADY
12.   MOCKINGBIRD
13.   GUILTY CONSCIENCE (FEAT. DR. DRE)
14.   CLEANIN’ OUT MY CLOSET
15.   JUST LOSE IT

16.   WHEN I’M GONE
”Fack” kan siges at minde om samtlige Encore numre, men særligt f.eks. ”Rain Man”, mens ”Shake That” minder om ”Ass Like That”, så originalitet er ikke just i toppen med de nye numre, og dette samme gælder faktisk dette nummer - men kun på overfladen. ”When I’m Gone” er nemlig umiddelbart endnu et nummer til børnene, og der kan sagtens drages paralleller til ”Mockingbird”, men alligevel er ”When I’m Gone” et anderledes og fantastisk nummer. Der er ingen baggrundsviden gemt i dette nummer, men derimod indeholder det en meget interessant problemstilling, da Eminem diskuterer, hvorvidt han svigter familien (specielt børnene) til fordel for musikken, og om han kan skille sig af med Slim Shady, som har en dårlig indflydelse på ham. Vi er tilbage til den gamle, hudløst ærlige, følsomme og ivrige Eminem, hvor man kan høre sørgmodigheden i hans stemme, og det er en dejligt gensyn.
Eminem slutter i øvrigt nummeret af med at skyde og angiveligt dræbe Slim Shady... 

17.   STAN (LIVE) (FEAT. ELTON JOHN)
Optagelsen er fra Grammy Awards showet i 2001, og med Elton John på klaveret og hans vokal i omkvædet, så er det faktisk en lidt anderledes oplevelse end originalen. Fantastisk nummer både som studieversion og liveoptagelse. Eminem leverer fire fejlfrie vers, som blot bekræfter, at han er en mageløs musiker.

AFSLUTTENDE KOMMENTAR: Jeg er altid meget forsigtig med at anbefale opsamlinger, da det ofte bedst kan betale sig at købe de egentlige soloalbums, og i Eminem’s tilfælde vil jeg bestemt ikke anbefale det, da mange af hans sande perler ligger gemt på hans soloudgivelser. Ikke at albummet dog ikke indeholder godt musik, da Eminem jo trods alt også har udgivet super gode numre som singler, men man bør, hvis man kan, springe dette mellemled over, og dykke direkte ned i hans soloalbums, og evt. skaffe nedenstående nummer på en alternativ måde.

BEDSTE NUMRE: ”When I’m Gone”