Warren G er sammen med sin stedbror og Cold 187um (fra Above the Law) en af G-Funkens største pionerer, hvilket verden særligt fik at føle i 1994, da han i foråret udgav singlen ”Regulate" med Nate Dogg medvirkende. Senere på året udkom hans debut, Regulate…G Funk Era, som var et pragteksemplar på afslappet og originalt G-Funk, og det har i dag solgt mere end tre millioner i U.S.A. alene.
Warren G voksede op i Long Beach, Californien, og dannede som 20-årig gruppen 213 (efter hjembyens postnummer) sammen med kammeraterne og fætterparret Nate Dogg og Snoop Dogg. Eftersom at Warren G’s stedbror er ingen ringere end Dr. Dre, var gruppen en stærk kandidat til at blive signet til broderens nye pladeselskab Death Row Records, hvilket også var præcis, hvad der skete for 2/3 dele af gruppen, som også begge havde prominente roller på The Chronic. Warren G var dog ingen af dem, men det forhindrede ham ikke i at assistere Dr. Dre under produktionen af The Chronic, og bidrage både med lidt vokal til førnævnte album og Snoop Dogg’s debut, Doggystyle. Warren G ville angiveligt gerne have signet til pladeselskabet, men pga. mindre problemer med pladeselskabets CEO Marion ”Suge” Knight, og Dr. Dre’s udelte opmærksomhed på Snoop’s pludselig succes, opgav han kampen før den begyndte, og vendte snuden mod andre løsninger. Han nåede lige at få sin første single (stadig ”Regulate”) med på soundtracket til Above the Rim, som blev udgivet af Death Row, før han signede til Violater Records (skåstreg Def Jam).
Eftersom at "Regulate" var et kæmpe hit, og Warren G var meget glad for sin G-Funk produktion, så måtte debutens titel selvfølgelig inkorporerer begge dele, og den kom derfor til at hedde Regulate…G Funk Era. Det er afslappet og let underholdning. Warren G har en behagelig og ufarlig stemme, men man går ikke glip af noget væsentligt, hvis man skulle glemme at følge hans lyrik. Suge Knight tillod formegentligt ikke Warren G’s venner ovre på Death Records at gæste hans album, så gæstevers blev hentet ind fra nyere kontakter, hvoraf flere dengang endnu ikke havde udgivet et album. Dette er altså et godt billede af, hvordan Warren G udelukkende selv forstillede sig G-Funken, men heldigvis har han også god smag.
1. REGULATE (FEAT. NATE DOGG)
Albummet lægger ud med den gamle kending, der altså først så dagens lys på Above the Rim soundtracket. Det fortæller morsomt nok historien om Warren G, der bliver overfaldet, mens Nate Dogg bliver bekendt med nogle prostituerede. Nate Dogg kommer så heldigvis Warren G til undsætning, og sammen finder de vej tilbage til kvinderne. Ikke engang i hans første single kan Warren G fremstå som helten. Til gengæld udviser han kompetencer inden for G-Funk, som han i øvrigt også dedikerer sidste vers til. Nate Dogg har en behagelig og soulfuld stemme, men det kan godt blive lidt sukkersødt i længden. Det er dog nu alligevel et underholdende nummer.
2. DO YOU SEE
Han siger egentligt ”You don’t see”, så titlen stammer faktisk fra den lidt ændrede videoversion. Warren G fortæller om hans fortid med Nate og Snoop, og hvordan han betragter sig selv som G-Funken’s forfader. Så hvis man ikke fandt min korte tekst om 213 ovenover tilfredsstillende, kan man jo passende give dette nummer et lyt, da den holder sig pænt til fakta. Glimrende nummer.
3. GANGSTA SERMON
Tilfældig skit…
4. RECOGNIZE (FEAT. DA TWINZ)
Tvillingerne Wayniac og Trip Locc tager sig primært alene af det bastunge beat, og de passer som hånd i handske sammen. Jeg elsker funky basgange, og dette er ingen undtagelse. Twinz leverer noget glimrende gangstarap, mens Warren G dukker op en gang i mellem for at fortælle, at vi altså hører G-Funk, Warren G og Twinz. Det lægger sig lidt op af irriterende DJ-adfærd, men det er set værre andre steder. Det er en rigtig god introduktion til Twinz, der burde have skaffet dem nogle købere til debuten året efter.
5. SUPER SOUL SIS (FEAT. JAH SKILLZ)
Den kvindelige rapper Jah Skillz er ikke noget særligt, så det bedste ved hele nummeret er omkvædet takket være det fantastiske vokalsample. Der er faktisk to samples, men mens det første (med Snoop) er godt, så er det andet superb. Warren G’s produktion er god og lidt soulfuld, og heldigvis ødelægger Jah Skillz ikke noget.
6. ’94 HO DRAFT
Endnu en skit… To skits på et album med tolv numre er ikke så heldigt.
7. SO MANY WAYS (FEAT. WAYNIAC & LADY LEVI)
Warren G vender tilbage med tre vers, og overlader omkvædet til de to gæster, som vælger at synge på flere forskellige sprog. Det lyder ikke særlig godt, men heldigvis er produktionen selvfølgelig god. Warren G lyder i øvrigt lidt højrøstet i andet vers, hvilket var ret mærkeligt.
8. THIS D.J.
Uden tvivl albummets mest afslappende og beroligende nummer, hvilket ikke overraskende bl.a. skyldes produktionen, men også Warren G virker til at være gået et gear ned, og det er selvom, at hans flow i forvejen var ret roligt. Dette var albummets første rigtige single (eftersom ”Regulate” originalt blev udgivet på et andet album), og man bliver næsten helt sørgmodig over, at radioen ikke spiller sådan noget her længere.
9. THIS IS THE SHACK (FEAT. THE DOVE SHACK)
Indledningen til nummeret kunne jeg godt have været foruden, da jeg hader de små pibende stemmer, som også Ant Banks’ har gjort brug af. Resten af nummeret er dog fantastisk og fungerer på mange områder som et The Dove Shack nummer, hvilket det også senere blev til, da gruppen genbrugte dette nummer på sin debut året efter. I øvrigt det eneste nummer på deres album, som er produceret af Warren G. The Dove Shack veksler mellem sang og rap, og heldigvis er de lige gode til begge dele, så nummeret er rigtig godt.
10. WHAT’S NEXT (FEAT. MR. MALIK)
Mr. Malik gæster dette nummer, som den eneste etablerede rapper efter sin tid i Illegal, men til gengæld er han højst lige så interessant som Jah Skillz, hvilket udelukkende skyldes at hans unge stemme er ret irriterende. Han lyder lidt ligesom Quasimoto, hvilket er noget af en bedrift, men det gavner ham bestemt ikke. Warren G’s vers er i øvrigt ret intetsigende, men også en smule underholdende, da det er i dette nummer, at han til alle andres morskab højlydt staver ”next” forkert (selvom det endda står korrekt i titlen). Den funky basgang er fed, men bortset fra det går man ikke glip af så meget ved produktionen heller.
11. AND YA DON’T STOP
Produktionen herpå er min favorit på hele skiven (okay, sammen med "This D.J."), da jeg elsker blandingen af de forskellige instrumenter. Dette indeholder ganske simpelt et af de bedste G-Funk beats nogensinde. Warren G siger egentligt ikke rigtigt noget, men han lyder til gengæld super afslappet og cool, hvilket fungerer fint for nummeret. Warren G’s solobedrifter er faktisk meget sublime, så man sidder lidt tilbage med et ønske om, at han havde tilføjet nogle flere af slagsen til albummet.
12. RUNNIN’ WIT NO BREAKS (FEAT. JAH SKILLZ & DA TWINZ)
Den klaverprægede produktion er meget underholdende, og den får faktisk Jah Skillz til at lyde bedre. Warren G fortsætter med sine stavninger af forskellige ord, hvorefter Twinz afbryder med mere egentligt gangstarap. Bortset fra at outroen skulle være droppet, så er nummeret en udmærket måde at afslutte albummet på.
AFSLUTTENDE KOMMENTAR: Regulate…G Funk Era er fyldt med god G-Funk, men der er faktisk ikke så meget af det, da albummet er kortere end selv Nas’ Illmatic med sine kun 36 minutter. Det skyldes, at ingen numre har længere outroer, og i flere tilfælde slutter numrene lige efter omkvædet er blevet gentaget for sidste gang. Vi har altså at gøre med få numre med en middel varighed, men nogle gange er mere ikke nødvendigt, så albummet er alligevel rigtig god underholdning. Produktionen er gennemgående fantastisk, men når Warren G griber mikrofonen er det noget mindre overvældende, og det lyder lidt til tider som en optagelse fra et Spelling Bee event (med et fedt beat i baggrunden). De to første numre indeholder noget konsekvent historiefortælling, men efter det, lader han bare tankerne vandre. Hans flow er dog behageligt og passer fint til den resterende afslappende lydside. Man får god G-Funk for pengene, så jeg vil anbefale et køb.
BEDSTE NUMRE: ”Regulate”; ”Do You See”; ”Recognize”; ”This D.J.”; “This Is the Shack”; ”And Ya Don’t Stop”; “Runnin’ Wit No Breaks”
Ingen kommentarer:
Send en kommentar