Flere gange
har Kanye West landede sig en rolle som en arrogant idiot, men kort før
udgivelsen af sit andet album Late
Registration tog han faktisk den modsatte vej, da han offentligt talte
negativt ud om homofobi i hip-hop miljøet. Det var en smart kommentar, der både
symboliserer hans ligegyldighed overfor andres meninger, og samtidig illustrerer
hans forkærlighed til familien, da episoden udspringer af opdagelsen af en
fætters homoseksualitet. Hvis jeg skulle beskrive Kanye West med få ord, så
ville, hvad denne episode repræsenterer, udgøre to tredjedele af mit ordvalg;
kærlighed for bekendte og ligegyldighed over for andres meninger. Prikken over
i’et ville være ”flashende”. Det skal dog nævnes, at han også er lidt af en
filantrop og hjælper folk i nød eller på jagt efter en pladekontrakt.
Kort efter udgivelsen af Late Registration annoncerede Kanye West sin egen tøjlinje, Pastelle Clothing, der viste sig at være lidt af en fiasko, men budskaberne var klare; (a) Kanye West går op i sin fremtoning, og (b) han var klar til at gå andre veje for at tjene en ekstra skilling. I 2007 havde han sågar lagt planer om at medvirke i sin egen sitcom, men det blev dog ikke til mere end planer. Trods de mange ambitioner om noget større og bedre måtte Kanye West altså lidt slukøret vende det meste af sin opmærksomhed tilbage til musikken.
I 2007 smed Kanye West så et helt nyt solonummer på gaden med den tvetydige titel ”Classic (Better Than I’ve Ever Been)”, der godt kunne have været en single fra hans kommende album, men det viste sig blot at være et led i hans samarbejde med skofabrikanten Nike. Graduation havde ellers allerede fået sin titel og lanceringsdato offentligt gjort på dette tidspunkt, men ingen singler var endnu udkommet. Det ændrede sig dog i maj, da den første single, ”Can’t Tell Me Nothing”, udkom. Nummeret varslede om endnu en ny produktionsstil, men det var intet i forhold til den anden single, ”Stronger”, der udkom i slutningen af juli (kort efter at Kanye West af uransagelige årsager havde udskudt udgivelsen af Graduation, så lanceringen faldt oven i udgivelsesdatoen for 50 Cent’s Curtis – til stor irritation for sidstnævnte).
Man kan sige, at den nye stil var mere eklektisk, men frem for at gå dybere ned i klassiske orkestreringer og fortsæt bladre gennem ældre årtiers musikkollektioner satte Kanye West sig ganske simpelt for at lave bangers. Han ville ud af musikteatrene og ind i stadionerne. Han blev først inspireret til dette efter sin tour med U2, hvorefter han søgte inspiration i forskellige rockbands' bagkataloger for at finde opskriften på succesfulde arenahymner. Stilmæssigt afveg han dog en del fra sin kilder, da han på denne front lod sig inspirere af nutidens arenagiganter, her i blandt mest øjensynligt den franske elektroniske duo Daft Punk, som Kanye West samplede på ”Stronger”. Graduation er derfor mere elektronisk og poppet; Kanye West’s mest kommercielle album til dags dato, hvilket formegentligt ikke ændrer sig. Selvom det er fristende, bør Graduation dog ikke forveksles med simpelt pop, da Kanye West trods alt er en habil og engageret producer.
Der er stadig strygere, pianoer og gospelkor til stede, men takket være brugen af synthesizere har det hele en mere radiovenlig og poppet indpakning, hvilket blot bliver understreget af den simple lyrik (der dog stadig er personlig). Kanye West benytter sig også af flere uredigerede men finpudsede samples af bl.a. gamle soulplader, som bidrager til det bløde og gennemproducerede udtryk. Graduation er sidste led i hans ’skoletrilogi’, men den har faktisk ca. lige så meget med de to forrige album at gøre som det næste, så dette spiller ikke en større rolle på albummet. Kort sagt er Graduation simpel og celebrerende rap med en sampletung produktion i popklæder.
1. GOOD MORNING
Samtlige radiostationer burde spille dette som det første mandag morgen, da det faktisk godt kunne gøre en træls tid en smule mere overkommelig. De bløde trommer og det højfrekvente kor harmonerer rigtig godt sammen, og så gør det ikke så meget, at Kanye West’s vokal kun spiller en mindre rolle herpå. Stadig en vældig rar start.
”I guess, this is my dissertation/ Homie this shit is basic, welcome to Graduation”
2. CHAMPION
Vores vært er mægtig glad, hvilket er godt for ham, men mindre heldigt for dette nummer. Kanye sampler Steely Dan’s ”Kid Charlemagne" meget åbenlyst, hvilket dog ikke er et særtilfælde på Graduation. Han har sakset en stor del af arrangementet, samtidig med at sangerens vokal også bliver loopet hele vejen igennem. Det lyder bare ikke voldsomt engagerende, og så bliver der i øvrigt heller ikke sagt noget af større interesse.
”When it feel like living's harder than dying/ For me giving up's way harder than trying”
3. STRONGER
En af Kanye’s mest succesfulde singler som stadig i dag kan lokke glade mennesker ud på dansegulvet. Det er meget forståeligt. Daft Punk’s ”Harder, Better, Faster, Stronger” bliver samplet i høj grad – faktisk lidt ligesom det var tilfældet med samplet i forrige nummer, men det er lykkedes meget bedre i denne omgang. Det er en smule elektronisk, men det syntetiske vokalsample passer nu udmærket ind sammen med de tempofyldte og meget engagerende trommer. Kanye henvender sig til sine haters, hvilket er lidt mærkeligt, da han måske bare burde fokusere på sine millioner af fans, men ikke desto mindre har jeg altid haft en svaghed for dette nummer. Energisk, tempofyldt og underholdende.
Kort efter udgivelsen af Late Registration annoncerede Kanye West sin egen tøjlinje, Pastelle Clothing, der viste sig at være lidt af en fiasko, men budskaberne var klare; (a) Kanye West går op i sin fremtoning, og (b) han var klar til at gå andre veje for at tjene en ekstra skilling. I 2007 havde han sågar lagt planer om at medvirke i sin egen sitcom, men det blev dog ikke til mere end planer. Trods de mange ambitioner om noget større og bedre måtte Kanye West altså lidt slukøret vende det meste af sin opmærksomhed tilbage til musikken.
I 2007 smed Kanye West så et helt nyt solonummer på gaden med den tvetydige titel ”Classic (Better Than I’ve Ever Been)”, der godt kunne have været en single fra hans kommende album, men det viste sig blot at være et led i hans samarbejde med skofabrikanten Nike. Graduation havde ellers allerede fået sin titel og lanceringsdato offentligt gjort på dette tidspunkt, men ingen singler var endnu udkommet. Det ændrede sig dog i maj, da den første single, ”Can’t Tell Me Nothing”, udkom. Nummeret varslede om endnu en ny produktionsstil, men det var intet i forhold til den anden single, ”Stronger”, der udkom i slutningen af juli (kort efter at Kanye West af uransagelige årsager havde udskudt udgivelsen af Graduation, så lanceringen faldt oven i udgivelsesdatoen for 50 Cent’s Curtis – til stor irritation for sidstnævnte).
Man kan sige, at den nye stil var mere eklektisk, men frem for at gå dybere ned i klassiske orkestreringer og fortsæt bladre gennem ældre årtiers musikkollektioner satte Kanye West sig ganske simpelt for at lave bangers. Han ville ud af musikteatrene og ind i stadionerne. Han blev først inspireret til dette efter sin tour med U2, hvorefter han søgte inspiration i forskellige rockbands' bagkataloger for at finde opskriften på succesfulde arenahymner. Stilmæssigt afveg han dog en del fra sin kilder, da han på denne front lod sig inspirere af nutidens arenagiganter, her i blandt mest øjensynligt den franske elektroniske duo Daft Punk, som Kanye West samplede på ”Stronger”. Graduation er derfor mere elektronisk og poppet; Kanye West’s mest kommercielle album til dags dato, hvilket formegentligt ikke ændrer sig. Selvom det er fristende, bør Graduation dog ikke forveksles med simpelt pop, da Kanye West trods alt er en habil og engageret producer.
Der er stadig strygere, pianoer og gospelkor til stede, men takket være brugen af synthesizere har det hele en mere radiovenlig og poppet indpakning, hvilket blot bliver understreget af den simple lyrik (der dog stadig er personlig). Kanye West benytter sig også af flere uredigerede men finpudsede samples af bl.a. gamle soulplader, som bidrager til det bløde og gennemproducerede udtryk. Graduation er sidste led i hans ’skoletrilogi’, men den har faktisk ca. lige så meget med de to forrige album at gøre som det næste, så dette spiller ikke en større rolle på albummet. Kort sagt er Graduation simpel og celebrerende rap med en sampletung produktion i popklæder.
1. GOOD MORNING
Samtlige radiostationer burde spille dette som det første mandag morgen, da det faktisk godt kunne gøre en træls tid en smule mere overkommelig. De bløde trommer og det højfrekvente kor harmonerer rigtig godt sammen, og så gør det ikke så meget, at Kanye West’s vokal kun spiller en mindre rolle herpå. Stadig en vældig rar start.
”I guess, this is my dissertation/ Homie this shit is basic, welcome to Graduation”
2. CHAMPION
Vores vært er mægtig glad, hvilket er godt for ham, men mindre heldigt for dette nummer. Kanye sampler Steely Dan’s ”Kid Charlemagne" meget åbenlyst, hvilket dog ikke er et særtilfælde på Graduation. Han har sakset en stor del af arrangementet, samtidig med at sangerens vokal også bliver loopet hele vejen igennem. Det lyder bare ikke voldsomt engagerende, og så bliver der i øvrigt heller ikke sagt noget af større interesse.
”When it feel like living's harder than dying/ For me giving up's way harder than trying”
3. STRONGER
En af Kanye’s mest succesfulde singler som stadig i dag kan lokke glade mennesker ud på dansegulvet. Det er meget forståeligt. Daft Punk’s ”Harder, Better, Faster, Stronger” bliver samplet i høj grad – faktisk lidt ligesom det var tilfældet med samplet i forrige nummer, men det er lykkedes meget bedre i denne omgang. Det er en smule elektronisk, men det syntetiske vokalsample passer nu udmærket ind sammen med de tempofyldte og meget engagerende trommer. Kanye henvender sig til sine haters, hvilket er lidt mærkeligt, da han måske bare burde fokusere på sine millioner af fans, men ikke desto mindre har jeg altid haft en svaghed for dette nummer. Energisk, tempofyldt og underholdende.
”You should be honored by my lateness/ That I would even show up to this fake shit”
4. I WONDER
De åbenlyse sampletunge produktioner bliver skudt af umiddelbart lige efter hinanden, da Kanye på ingen måde forsøger at skjule brudstykkerne fra Labi Siffre’s ”My Song”, som både består af jazzede instrumental- og vokalsamples. Men mens produktionen trods alt er dejlig, så interesserer Kanye mig bare ikke særligt. Han har et irriterende og langsomt flow.
”My name would help light up the Chicago skyline”
5. GOOD LIFE (FEAT. T-PAIN)
Jeg hader T-Pain. Ikke nok med at hans evindelige brug af auto-tune er ufattelig trættende, så smittede hans uheldige vane også af på Kanye West senere hen. Den varme og højst celebrerende produktion er dog forholdsvis personlig og underholdende, så nummeret er alligevel udmærket.
“Have you ever popped champagne on a plane, while gettin some brain/ Whipped it out, she said "I never seen Snakes on a Plane"”
6. CAN’T TELL ME NOTHING
Af alle mennesker har Kanye West her samplet et nummer med Young Jeezy ,men eftersom der bare bliver lånt fra beatet, er det dog DJ Toomp, der er bagmanden. Ikke desto mindre er dette et temmelig kedeligt og monotont lyt, da produktionen ikke syntes at gå nogle steder og bare sidder fast i den samme uinteressante rille hele vejen. Det provokerende og proklamerende omkvæd passer Kanye fint, men det er også cirka det. Jeezy medvirker i øvrigt i et remiks af nummeret, men det gør det ikke bedre.
“So if the devil wear Prada, Adam Eve wear nada/ I'm in between but way more fresher”
7. BARRY BONDS (FEAT. LIL’ WAYNE)
Kanye West indleder nummeret med spørgsmålet om hvorvidt, dette ikke er, hvad vi alle har ventet på, hvormed jeg desværre må skuffe ham med svaret: Absolut ikke. Analogien med baseballspilleren Barry Bonds er dog ret morsom, da han kort efter udgivelsen fik sin karriere ødelagt. Det er såmænd også ganske passende, da nummeret ligeledes er lidt af en joke. Beatet er ringe og Lil’ Wayne var en stor fejl at invitere med.
“I'm high up on the line, you could get behind me/ But my head's so big you can't sit behind me”
8. DRUNK AND HOT GIRLS (FEAT. MOS DEF)
Normalt kan jeg mægtig godt lide Mos Def (eller Yasiin Bey), men jeg kan ikke udstå hans medvirken herpå. Det skyldtes delvist, at jeg ikke er videre interesseret i at høre ham synge og nynne, og delvist og i endnu højere grad at han slet ikke burde medvirke på dette forfærdelige nummer. Jeg har faktisk en smule ondt af ham.
“Don't tell me, you sing, you about to get a deal”
9. FLASHING LIGHTS (FEAT. DWELE)
Jeg kan godt lide det ekstravagante og aggressive omkvæd, hvor jeg – også takket være titlen – forstiller mig en masse nytårsraketter blive fyret af, mens Dwele synger til. Kanye brokker sig i sine to vers lidt om en pige, som muligvis er en metafor for hele befolkningen. Det er vel okay, men jeg hører primært nummeret for de flamboyante strygere.
“She don't believe in shooting stars/ But she believe in shoes and cars”
10. EVERYTHING I AM
Tempoet sættes overordentligt meget ned med denne rolige og afslappende skæring, hvor Kanye fortsat fastslår, at han kører sit eget show. Han lægger faktisk rimelig meget vægt på, hvad han ikke er, og definerer sig selv på denne måde, men det er jo også en anvendelig metode. Lyrikken er derfor ikke just beroligende, så den står i forholdsvis skarp kontrast til beatet. DJ Premier bidrager med nogle dovne scrathes, som jeg nu godt kunne have undværet, men nummeret er ganske glimrende.
“Man, killing's some wack shit/ Oh, I forgot, 'cept for when niggas is rapping”
11. THE GLORY
Endnu et celebrerende og tempofyldt nummer med et manipuleret vokalsample og varme toner. Det melodiske klaver og den lette violin akkompagnerer nogle mere hårdtslående trommer, mens Kanye lader sig rive med af sit selvpromoverende rap, som kun han kan. Det har ikke så meget substans, men det er da underholdende nok.
“But with my ego/ I can stand there in a speedo/ And be looked at like a fucking hero”
12. HOMECOMING (FEAT. CHRIS MARTIN OF COLDPLAY)
Og her har vi så den færdige version af Kanye’s slet skjulte hyldest til hjembyen Chicago med Coldplay’s forsanger i omkvædet. Det nød også nogle rotationer i de danske radiostationer, men jeg er bl.a. derfor også blevet en smule immun overfor nummeret i dag. Det klaverdominerede beat er okay og Chris Martin har da en behagelig stemme, men der er intet ekstraordinært over arrangementet.
“She said "Excuse me lil homey, I know you don't know me/ But my name is Windy and I like to blow trees"”
13. BIG BROTHER
Kanye’s ode til kollegaen og idolet Jay-Z er en smule akavet, da Kanye West pludselig lyder ydmyg og en kende underdanig, hvilket ikke er noget, man er vant til fra hans side. Det er dog en pæn gestus men interessant nok ikke blot en lovprisning, da Kanye også bliver lidt kritisk i sin analyse af deres forhold. Den melodiske produktion, der jonglerer med et større antal forskellige instrumenter, er ret fængende, så nummeret er nu ganske spændende. Desværre er der en flerminutter lang og lydløs forlængelse for at skjule det næste nummer, hvilket er temmelig irriterende, når man ynder at lave afspilningslister.
“On that "Diamonds" remix I swore I spazzed/ Then my big brother came through and kicked my ass”
Nogle versioner af Graduation indeholder et eller begge af følgende bonusnumre:
14. GOOD NIGHT (FEAT. AL BE BACK & MOS DEF)
Mos Def vender tilbage med sin nasale stemme og synger nogle linjer til denne... godnatsang? Det kunne det godt fungerer som, og det lukker dermed cirklen, der blev påbegyndt af det første nummer. En god ide, men der er desværre en grund til, at det er et skjult nummer, da det egentligt ikke lyder særlig godt.
“But it'll fade before I get to get a hold of that/ Man I wish I could stop time like a photograph”
15. BITTERSWEET POETRY (FEAT. JOHN MAYER)
John Mayer har umiddelbart haft en del indflydelse på dette nummer, da det lyder temmelig poppet. Det er dog ikke dårligt, da Kanye’s vers om problemfyldte parforhold er udmærkede med et fint lille twist til slut. Hans flow er en smule syngende, hvilket er lidt irriterende til tider, men han gør det generelt fint – særligt i den følelsesladede afslutning. Det bliver dog en tand for radiovenligt med John Mayer i omkvædet. Alligevel kunne det evt. godt have erstattet "Drunk and Hot Girls".
““You always gone, you always be where them ho's will be”/ And this the first time she ever spilled her soul to me”
AFSLUTTENDE KOMMENTAR: Graduation er lyder en kende overproduceret, hvilket bl.a. betyder, at de introspektive og personlige vers alt for ofte drukner i varme og festlige beats. Produktionen matcher ikke altid lyrikken, som i øvrigt er blevet en smule ringere, så jeg føler lidt, at Kanye West forsøger at opstille en facade med dette album. Det er ikke rigtigt ham, hvilket også har en negativ indflydelse på hans levering, som jeg i flere instanser finder mindre imponerende herpå. Musikken virker til tider ligegyldig, uinteressant og selvmodsigende. Graduation har derfor flere lave punkter, mens ganske få numre virkelig imponerer, så selvom albummets lyd er meget strømlinet, så er det kvalitetsmæssigt meget lidt konsistent. Graduation er ikke et dårligt album, men det virker i forhold til Kanye West's andre udspil temmelig middelmådigt med ganske få afstikkere i begge retninger. Når Kanye laver noget middelmådigt, er det dog stadig værd at høre, men jeg vil mene, at man kan nøjes med en brændt kopi. Jeg vil dog heller ikke fraråde et køb.
BEDSTE NUMRE: “Good Morning”; “Stronger”; “Good Life”; “Everything I Am”; “Big Brother”
Ingen kommentarer:
Send en kommentar