I kølvandet
på Kanye West’s massive succes med sit debutalbum, begyndte en del producere at
gøre ham kunsten efter med højfrekvente vokalsamples fra soulplader, så han
valgte at gå i en mere eklektisk retning med den svære efterfølger, hvilket
bl.a. indebærer mere eksperimentelle og orkestrerede skæringer. Til at gøre
dette fik han hjælp af komponisten Jon Brion, der bl.a. er manden bag
soundtracket til Jim Carrey-filmen Eternal Sunshine of the Spotless Mind.
Budgettet var steget markant siden debuten, så Kanye investerede flere hundredetusinde i professionelle og specialiserede musikanter, der leverede de fine strygerarrangementer under Jon Brion’s opsyn. Dette og andre liveinstrumenteringer er hovedingredienserne i de fleste numre på Late Registration, der sammen med de hip-hopede trommer dannede rammerne for en mere organisk og vidtfavnende hip-hop med rødder i alt fra soul og jazz til rock og funk. Det var et ganske anderledes lydbillede – og ikke kun for Kanye West, men også for genren generelt. Han formåede simpelthen at genopfinde sig selv uden at gå på kompromis med noget, miste sin fanskare eller blive mindre radiovenlig. Genialt? Det er da flere, der mener.
Late Registration forsætter løst historien påbegyndt på debuten, da vores hovedperson er tilbage på skolebænken, mens han også har meldt sig ind i en orden for antimaterialister. Uden videre relevans binder de derfor forfejlet de forskellige numre sammen, men mon ikke musikken også taler for sig selv. Kanye West er igen lidt over det hele med noget politisk, socialrealistisk, humoristisk, kærligt og fejrende. Oh jo, det var en stor succes. Faktisk hans største til dato, hvilket ikke mindst skyldes den absurd populære single ”Gold Digger”.
Selvom Kanye West’s nye produktionsstil dominerer pladen, er der dog gjort plads til få ældre og tidligere uudgivne skæringer også, der har op til flere år på bagen. Der verserer desuden nogle morsomme rygter på nettet, om at Kanye West skrev al lyrikken til sit udgivne solomateriale før han brød igennem, hvilket selvfølgelig med lidt eftertænksomhed ikke giver mening, men det er på samme tid heller ikke helt grebet ud af luften.
1. WAKE UP MR. WEST
Bare en intro, men jeg kan nu godt lide klaverspillet og den flydende overgang til næste nummer.
2. HEARD ’EM SAY (FEAT. ADAM LEVINE)
Dengang Maroon 5 stadig lavede melodisk guitarpop, lånte gruppens forsanger Adam Levine sin vokal til et Kanye West nummer, og dette var resultatet. Det spinkle klaverspil følger med over i dette nummer, som er en hyggelig og dæmpet reintroduktion til manden. Det er lyrisk en slags opsummering af debutalbummet med referencer til et korrupt system, familien, personlige problemer osv.
”His job try to claim that he too niggeris now/ Is it cause his skin blacker than licorice now/ I can't figure it out, I'm sick of it now”
3. TOUCH THE SKY (FEAT. LUPE FIASCO)
Normalt har Kanye West som minimum en lille finger med i produktionen, men dette er det første tilfælde, hvor arbejdet er blevet fuldstændigt overladt til en helt anden – her Just Blaze. Han mikser blæsere og hi-hatte for at skabe et celebrerende og festligt beat, hvilket er et billede, der bliver gengivet af Kanye’s to vers. Det tredje vers er derimod en lang tour de force i dobbeltbetydninger, metaforer og kulturelle referencer, som er skrevet og leveret af den dengang nye spiller Lupe Fiasco, hvis fantastiske og flerlagede lyrik i dag har gjort ham et rimelig stort navn – ikke overraskende når man hører dette nummer. Meget opstemt og humørspredende.
”I'm back on the block like I'm laying on the street/ I'm trying to stop "lion" like I'm Mum-Ra/ But I'm not lyin' when I'm laying on the beat/ En garde”
4. GOLD DIGGER (FEAT. JAMIE FOXX)
Jamie Foxx havde kort forinden indspilningen af dette nummer indspillet en film i rollen som Ray Charles, hvilket Kanye West tilsyneladende ville udnytte til dette nummer, som sampler Ray Charles i høj grad. Jamie Foxx imiterer derfor Ray Charles i introen, hvorefter han i musikvideoen mimer de inkluderede vokalsamples. ”Gold Digger” minder foruden sit anderledes og afslutningsvise twist lidt om N.W.A.’s ”I Ain’t the One”, men Kanye’s version er dog væsentligt mere radiovenligt, og nummeret har faktisk aldrig vundet nogen anerkendelse hos mig.
”And they gone keep calling and trying but you stay right girl/ And when you get on he leave your ass for a white girl”
5. SKIT #1
…
6. DRIVE SLOW (FEAT. GLC & PAUL WALL)
Man kunne let tro, at dette nummer ville handle om Kanye West’s trafikuheld, som han på dette tidspunkt aldrig var ked af at bringe på banen, men det handler faktisk om, at man bør slappe mere af og tage det roligt. Kanye West leverer nogle udmærkede linjer med budskabet om, at unge ikke bør have så travlt med at blive voksne, mens de to gæsterappere snakker om togskinner… Til gengæld har de et monotont og langsomt flow. Det afslappende beat er glimrende, men de to gæsterappere siger mig meget lidt herpå. Dette burde nok bare have været en eksklusiv og dermed positivt overraskende skæring på Paul Wall’s The Peoples Champ, hvor nummeret også er at finde.
“I used to love to play my demo tape when the system yanked/ Felt like I was almost signed when the shit got cranked”
7. MY WAY HOME (FEAT. COMMON)
”My Way Home” var oprindeligt ment for Common’s Be (som Kanye West med få undtagelser producerede), der udkom kort før Late Registration, men det blev besluttet at kassere det. Måske forståeligt nok da det er et meget kort nummer med et enkelt vers af Common. Hvis der dog blev lagt noget mere arbejde i det, kunne det gå hen og blive ganske underholdende, og tilfældigvis havde Kanye West en ældre demo med lyrik om sin hjemby – endda inspireret af et andet Common nummer – og med denne tilføjelse kunne det så også gå for at være et Kanye West nummer. Kanye gemte dog denne gamle demo, som senere udviklede sig til ”Homecoming”, og ”My Way Home” var altså stadig et kort nummer uden Kanye’s vokal, hvilket blot gør det temmelig malplaceret på Late Registration. Nummeret er bestemt ikke dårligt, men det lugter langt væk af spildt potentiale.
“The young smoke grass in grassless jungles/ Rubber band together in cashless bundles”
8. CRACK MUSIC (FEAT. GAME)
Mens Game efterlades til udelukkende at bekymre sig om omkvædet, spytter Kanye West nogle linjer omkring musikkens forførende egenskaber. Det lidt mørkere og mere hårdtslående beat siger mig ikke helt så meget som så meget andet på pladen, og det er da også før sket, at jeg har skippet dette nummer. Slutningen er i øvrigt lidt irriterende.
”We, invested in that, it's like we got Merrill Lynched/ And we been hangin from the same tree, ever since”
9. ROSES
Når Kanye West fortæller om familien og evt. specifikke familiemedlemmer, så bliver følelserne båret uden på tøjet, og der er sandsynligvis nogen enkelte rundt omkring i verden, der har svært ved at holde øjnene tørre. ”Roses” fortæller historien om Kanye’s oplevelser på hospitalet hos sin indlagte bedstemor. Det er en meget rørende fortælling, der når sit klimaks med nedenstående linjer. Produktionen er dæmpet og lidt sørgmodig i løbet af versene, mens den i omkvædet og afslutningen er mere trøstende og optimistisk. Dette lidt mere opstemte beat bliver akkompagneret af forskellige sangere, som passer virkelig fint ind. Smukt nummer.
Budgettet var steget markant siden debuten, så Kanye investerede flere hundredetusinde i professionelle og specialiserede musikanter, der leverede de fine strygerarrangementer under Jon Brion’s opsyn. Dette og andre liveinstrumenteringer er hovedingredienserne i de fleste numre på Late Registration, der sammen med de hip-hopede trommer dannede rammerne for en mere organisk og vidtfavnende hip-hop med rødder i alt fra soul og jazz til rock og funk. Det var et ganske anderledes lydbillede – og ikke kun for Kanye West, men også for genren generelt. Han formåede simpelthen at genopfinde sig selv uden at gå på kompromis med noget, miste sin fanskare eller blive mindre radiovenlig. Genialt? Det er da flere, der mener.
Late Registration forsætter løst historien påbegyndt på debuten, da vores hovedperson er tilbage på skolebænken, mens han også har meldt sig ind i en orden for antimaterialister. Uden videre relevans binder de derfor forfejlet de forskellige numre sammen, men mon ikke musikken også taler for sig selv. Kanye West er igen lidt over det hele med noget politisk, socialrealistisk, humoristisk, kærligt og fejrende. Oh jo, det var en stor succes. Faktisk hans største til dato, hvilket ikke mindst skyldes den absurd populære single ”Gold Digger”.
Selvom Kanye West’s nye produktionsstil dominerer pladen, er der dog gjort plads til få ældre og tidligere uudgivne skæringer også, der har op til flere år på bagen. Der verserer desuden nogle morsomme rygter på nettet, om at Kanye West skrev al lyrikken til sit udgivne solomateriale før han brød igennem, hvilket selvfølgelig med lidt eftertænksomhed ikke giver mening, men det er på samme tid heller ikke helt grebet ud af luften.
1. WAKE UP MR. WEST
Bare en intro, men jeg kan nu godt lide klaverspillet og den flydende overgang til næste nummer.
2. HEARD ’EM SAY (FEAT. ADAM LEVINE)
Dengang Maroon 5 stadig lavede melodisk guitarpop, lånte gruppens forsanger Adam Levine sin vokal til et Kanye West nummer, og dette var resultatet. Det spinkle klaverspil følger med over i dette nummer, som er en hyggelig og dæmpet reintroduktion til manden. Det er lyrisk en slags opsummering af debutalbummet med referencer til et korrupt system, familien, personlige problemer osv.
”His job try to claim that he too niggeris now/ Is it cause his skin blacker than licorice now/ I can't figure it out, I'm sick of it now”
3. TOUCH THE SKY (FEAT. LUPE FIASCO)
Normalt har Kanye West som minimum en lille finger med i produktionen, men dette er det første tilfælde, hvor arbejdet er blevet fuldstændigt overladt til en helt anden – her Just Blaze. Han mikser blæsere og hi-hatte for at skabe et celebrerende og festligt beat, hvilket er et billede, der bliver gengivet af Kanye’s to vers. Det tredje vers er derimod en lang tour de force i dobbeltbetydninger, metaforer og kulturelle referencer, som er skrevet og leveret af den dengang nye spiller Lupe Fiasco, hvis fantastiske og flerlagede lyrik i dag har gjort ham et rimelig stort navn – ikke overraskende når man hører dette nummer. Meget opstemt og humørspredende.
”I'm back on the block like I'm laying on the street/ I'm trying to stop "lion" like I'm Mum-Ra/ But I'm not lyin' when I'm laying on the beat/ En garde”
4. GOLD DIGGER (FEAT. JAMIE FOXX)
Jamie Foxx havde kort forinden indspilningen af dette nummer indspillet en film i rollen som Ray Charles, hvilket Kanye West tilsyneladende ville udnytte til dette nummer, som sampler Ray Charles i høj grad. Jamie Foxx imiterer derfor Ray Charles i introen, hvorefter han i musikvideoen mimer de inkluderede vokalsamples. ”Gold Digger” minder foruden sit anderledes og afslutningsvise twist lidt om N.W.A.’s ”I Ain’t the One”, men Kanye’s version er dog væsentligt mere radiovenligt, og nummeret har faktisk aldrig vundet nogen anerkendelse hos mig.
”And they gone keep calling and trying but you stay right girl/ And when you get on he leave your ass for a white girl”
5. SKIT #1
…
6. DRIVE SLOW (FEAT. GLC & PAUL WALL)
Man kunne let tro, at dette nummer ville handle om Kanye West’s trafikuheld, som han på dette tidspunkt aldrig var ked af at bringe på banen, men det handler faktisk om, at man bør slappe mere af og tage det roligt. Kanye West leverer nogle udmærkede linjer med budskabet om, at unge ikke bør have så travlt med at blive voksne, mens de to gæsterappere snakker om togskinner… Til gengæld har de et monotont og langsomt flow. Det afslappende beat er glimrende, men de to gæsterappere siger mig meget lidt herpå. Dette burde nok bare have været en eksklusiv og dermed positivt overraskende skæring på Paul Wall’s The Peoples Champ, hvor nummeret også er at finde.
“I used to love to play my demo tape when the system yanked/ Felt like I was almost signed when the shit got cranked”
7. MY WAY HOME (FEAT. COMMON)
”My Way Home” var oprindeligt ment for Common’s Be (som Kanye West med få undtagelser producerede), der udkom kort før Late Registration, men det blev besluttet at kassere det. Måske forståeligt nok da det er et meget kort nummer med et enkelt vers af Common. Hvis der dog blev lagt noget mere arbejde i det, kunne det gå hen og blive ganske underholdende, og tilfældigvis havde Kanye West en ældre demo med lyrik om sin hjemby – endda inspireret af et andet Common nummer – og med denne tilføjelse kunne det så også gå for at være et Kanye West nummer. Kanye gemte dog denne gamle demo, som senere udviklede sig til ”Homecoming”, og ”My Way Home” var altså stadig et kort nummer uden Kanye’s vokal, hvilket blot gør det temmelig malplaceret på Late Registration. Nummeret er bestemt ikke dårligt, men det lugter langt væk af spildt potentiale.
“The young smoke grass in grassless jungles/ Rubber band together in cashless bundles”
8. CRACK MUSIC (FEAT. GAME)
Mens Game efterlades til udelukkende at bekymre sig om omkvædet, spytter Kanye West nogle linjer omkring musikkens forførende egenskaber. Det lidt mørkere og mere hårdtslående beat siger mig ikke helt så meget som så meget andet på pladen, og det er da også før sket, at jeg har skippet dette nummer. Slutningen er i øvrigt lidt irriterende.
”We, invested in that, it's like we got Merrill Lynched/ And we been hangin from the same tree, ever since”
9. ROSES
Når Kanye West fortæller om familien og evt. specifikke familiemedlemmer, så bliver følelserne båret uden på tøjet, og der er sandsynligvis nogen enkelte rundt omkring i verden, der har svært ved at holde øjnene tørre. ”Roses” fortæller historien om Kanye’s oplevelser på hospitalet hos sin indlagte bedstemor. Det er en meget rørende fortælling, der når sit klimaks med nedenstående linjer. Produktionen er dæmpet og lidt sørgmodig i løbet af versene, mens den i omkvædet og afslutningen er mere trøstende og optimistisk. Dette lidt mere opstemte beat bliver akkompagneret af forskellige sangere, som passer virkelig fint ind. Smukt nummer.
”To get there, we run, we fly, we drive/ Cause with my family we know where home is/ And so instead of sendin flowers, we the roses”
10. BRING ME DOWN (FEAT. BRANDY)
Uanset hvad der måtte blokere Kanye West’s vej, vil han finde en vej forbi det, mens han samtidig ikke har meget til overs for sine modstandere. Et forholdsvis ligetil nummer til hans haters. Det er ikke vildt overvældende eller overraskende, men det lyder nu meget godt. Brandy’s omkvæd er fængende, og det violinbesmykkede beat er engagerende.
“But they gon' have to take my life 'fore they take my drive/ Cause when I was barely livin', that's what kept me alive”
11. ADDICTION
Jeg kan som sådan godt sætte pris på de forskellige soulfulde samples, men i sidste ende er dette nummer alligevel en kende kedeligt. Dette måtte gerne have været et af de kortere numre på omkring to minutter. Halvvejs inde går det hele da også lidt i selvsving, da Kanye West faktisk ikke har skrevet mere materiale end til et to minutters nummer, men alligevel varer nummeret altså over fire minutter. Det er meget fristende at skippe dette nummer – særligt med tanke på, hvad der følger efter… efter den næste skit.
” Why everything that's supposed to bad make me feel so good?/ Everything they told me not to is exactly what I would”
12. SKIT #2
…
13. DIAMONDS FROM SIERRA LEONE (REMIX) (FEAT. JAY-Z)
På Graduation’s gemte bonusnummer “Big Brother” udtaler Kanye West, at han kunne sværge på, at han var vild på dette nummer, men alligevel lykkedes det storebror at jorde ham. Han har ret. Dette er for det første mange gange bedre end originalen, hvilket skyldtes, at Kanye West var blevet gjort opmærksom på de faktiske problemer i Sierra Leone, og derefter valgte at indspille nogle mere samfundskritiske vers. Man hører derfor her om konfliktdiamanterne, men også konflikten i Kanye’s hoved, da han nødigt vil støtte volden omkring diamanthandlen, men også forbandet gerne vil have disse diamanter om halsen. Jay-Z bryder så ind til slut med temmelig irrelevante linjer (han har dog nogle referencer til diamanter i henhold til sig selv og Roc-a-Fella), men han har til gengæld et mægtigt flow og uforglemmelige punch lines. Samplet fra et af James Bond soundtrackene er desuden super fedt.
”Though it's thousands of miles away/ Sierra Leone connects to what we go through today/ Over here it's a drug trade, we die from drugs/ Over there they die from what we buy from drugs”
14. WE MAJOR (FEAT. NAS & REALLY DOE)
Den snu og altid provokerende Kanye West lister et nummer med bossens dengang konkurrent nummer et, Nas, lige ind efter Jay-Z selv, hvilket var et noget vovet træk, da de to altså havde deres egen interne konflikt på dette tidspunkt. Kanye West skulle dog med denne humoristiske udlevering af de to herrer bl.a. være skyld i, at de kort tid efter droppede fjendskabet. ”We Major” kunne have været meget underholdende, men desværre er der for meget fyld inkluderet. Omkvædet er cirka ligeså langt som versene, men derudover er der en kort bridge med sangeren Tony Williams, mens sidste vers alt for meget minder om ad-libs eller shout-outs. Det er et værre rod. Hvis der var blevet skåret tre minutter fra, ville det have været meget bedre.
“Asked the reverend was the strip clubs cool/ If my tips helped send a pretty girl through school”
15. SKIT #3
…
16. HEY MAMA
Generelt er disse familieorienterede numre grunden til, at jeg har valgt at inkludere citater. Første vers med nedenstående linjer er meget rørende, da det bliver leveret som kun Kanye West kan (næsten): følelsesladet med stort engagement i lyrikken. Dette nummer kan dateres helt tilbage til 2000, men alligevel er det et af de absolut bedste numre på Late Registration. Beatet er i grunden rimelig simpelt og cirkulerende, men det er også så fængende, at det bare ikke gør noget. Kanye’s hyldest til sin mor er en rørende og stor oplevelse – ikke mindst set i lyset af hendes tragiske død for nogle år siden.
”Seven years old, caught you with tears in your eyes/ Cuz a nigga cheatin, telling you lies,/ then I started to cry/ As we knelt on the kitchen floor/ I said mommy I'mma love you till you don't hurt no more”
17. CELEBRATION
Kanye West fejrer sin succes ved at forsøge at score en pige. Eller noget. Nummeret virker ikke rigtigt til at have noget formål, og versene lyder lidt som tilfældige sammensætninger af forskellige linjer, der enten har noget med piger eller celebrering at gøre. Ikke videre interessant.
”It's a celebration, bitches!”
18. SKIT #4
…
19. GONE (FEAT. CAM’RON & CONSEQUENCE)
Cam’ron er mildt sagt en uinteressant rapper, og Consequence virker for mig stadig som grøn og uerfaren, men herpå er de faktisk begge to glimrende. Kanye West har noget med at få det bedste frem i folk. Nummeret løber godt seks minutter, men det skyldtes blot lange og gode vers, så det er mere end undskyldt. Derfor virker Kanye’s trick med at dukke op med et sidste og overraskende vers også meget bedre end på ”We Major”. Det violinbesmykkede beat er egentligt temmelig simpelt, men det formår alligevel at forblive friskt hele vejen igennem, hvilket formegentligt skyldtes de meget engagerende trommer. Den lille detalje til sidst med en forlænget stilhed er også fin, og så bekræfter den desuden, at dette var ment som den formelle afslutning på Late Registration.
“I'mma open up a store for aspiring MC's/ Won't sell 'em no dream, but the inspiration is free”
Alle versioner af Late Registration indeholder to eller flere af følgende bonusnumre:
20. DIAMONDS FROM SIERRA LEONE
Stadig samme gode produktion, men lyrikken er remikset underlegent. Faktisk lyder Kanye en smule akavet her i starten af første vers. Når linjerne, der blev genbrugt i remikset til at introducere Jay-Z, fyres af, er det også efterfølgende utroligt antiklimatisk, da han ikke dukker op her. Det var ikke rigtigt nødvendigt at medbringe originalen, men jeg beklager mig nu heller ikke, da jeg da fik stillet min nysgerrighed.
“Right when magazines wrote Kanye West off/ I dropped my new shit sound like the best of/ A&R's lookin' like "pssh we messed up"”
21. LATE
Dette er ikke bare et normalt bonusnummer, men et skjult bonusnummer, der ligesom det forrige nummer er inkluderet på samtlige versioner af Late Registration. Den afslappende og soulfulde produktion minder lidt om The College Dropout, mens det simple og lettere orkestrerede lydbillede samtidig også passer nydeligt ind på dette album, så det kunne evt. godt have erstattet ”Addiction” eller ”Celebration”. En nydelig om end sen reintroduktion til Kanye West.
“I
know it's late and I took all year but/ You can stop complainin cause I'm
finally here”
22. BACK TO BASICS (FEAT. COMMON)
Et ganske kort kapitel i “The Corner” serien med en melodisk og simpel klaverbesmykket produktion og til en hvis grad socialrealistisk lyrik, for mens Common snakker kort om ghettobørn, veksler Kanye West mellem emner som sin hudfarve og sine beats – gerne i samme sætning. Det falder ind under samme kategori som ”My Way Home”; udmærket, men med en del potentiale til at blive mere. Forståeligt nok et bonusnummer, da det virker halvfærdigt.
“How we need a New Balance before the lines get crossed like Asics”
23. WE CAN MAKE IT BETTER (FEAT. COMMON, Q-TIP, RHYMEFEST & TALIB KWELI)
Bortset fra at omkvædet lugter af band-aid, så er dette et noget imponerende posse-cut. Alle rapperne leverer nogle socialrealistiske og evt. samfundskritiske vers, som trods værende kortfattede, er ganske glimrende. Desværre kammer det over i omkvædet, hvor Kanye gentager titlen nogle gange, hvilket får det til at lyde som en støttesang til ghettobørn. Det havde været fint, hvis det rent faktisk var tilfældet, men jeg tvivler på, at dette nummer har tjent penge ind til børnefamilier i diverse amerikanske ghettoer. Nummeret er dog værd at opspore på Youtube eller andetsteds.
“Her tenament yo, is rat infested/ Her heart is like a gold bullion cause she went and protested”
AFSLUTTENDE KOMMENTAR: Late Registration føltes mindre konsistent end debutalbummet, hvilket har en mindre række årsager. Først er der de mange skits, der ødelægger tempoet, dernæst den eklektiske og varierede produktion og til sidst den svingende kvalitet fra nummer til nummer. Produktionen er nemlig rimelig flyvsk og går i mange forskellige retninger, hvoraf nogle er mere succesfulde end andre, hvilket gør det hele lidt rodet. Den svingende kvalitet skyldtes dog primært en høj standard, da Late Registration indeholder nogle af Kanye West's absolut bedste numre, som får de mindre gode til at virke uinteressante til sammenligning. Numrenes selvstændighed er på en og samme tid Late Registration’s forbandelse og gave, da numrene er let adskillige – både i stil og kvalitet. Alle skits plus enkelte numre kunne godt have været frasorteret, men Late Registration er stadig et forbandet godt album. Køb, køb, køb!
BEDSTE NUMRE: ”Touch the Say”; ”Roses”; "Bring Me Down"; ”Diamonds from Sierra Leone (Remix)”; ”Hey Mama”; ”Gone”
22. BACK TO BASICS (FEAT. COMMON)
Et ganske kort kapitel i “The Corner” serien med en melodisk og simpel klaverbesmykket produktion og til en hvis grad socialrealistisk lyrik, for mens Common snakker kort om ghettobørn, veksler Kanye West mellem emner som sin hudfarve og sine beats – gerne i samme sætning. Det falder ind under samme kategori som ”My Way Home”; udmærket, men med en del potentiale til at blive mere. Forståeligt nok et bonusnummer, da det virker halvfærdigt.
“How we need a New Balance before the lines get crossed like Asics”
23. WE CAN MAKE IT BETTER (FEAT. COMMON, Q-TIP, RHYMEFEST & TALIB KWELI)
Bortset fra at omkvædet lugter af band-aid, så er dette et noget imponerende posse-cut. Alle rapperne leverer nogle socialrealistiske og evt. samfundskritiske vers, som trods værende kortfattede, er ganske glimrende. Desværre kammer det over i omkvædet, hvor Kanye gentager titlen nogle gange, hvilket får det til at lyde som en støttesang til ghettobørn. Det havde været fint, hvis det rent faktisk var tilfældet, men jeg tvivler på, at dette nummer har tjent penge ind til børnefamilier i diverse amerikanske ghettoer. Nummeret er dog værd at opspore på Youtube eller andetsteds.
“Her tenament yo, is rat infested/ Her heart is like a gold bullion cause she went and protested”
AFSLUTTENDE KOMMENTAR: Late Registration føltes mindre konsistent end debutalbummet, hvilket har en mindre række årsager. Først er der de mange skits, der ødelægger tempoet, dernæst den eklektiske og varierede produktion og til sidst den svingende kvalitet fra nummer til nummer. Produktionen er nemlig rimelig flyvsk og går i mange forskellige retninger, hvoraf nogle er mere succesfulde end andre, hvilket gør det hele lidt rodet. Den svingende kvalitet skyldtes dog primært en høj standard, da Late Registration indeholder nogle af Kanye West's absolut bedste numre, som får de mindre gode til at virke uinteressante til sammenligning. Numrenes selvstændighed er på en og samme tid Late Registration’s forbandelse og gave, da numrene er let adskillige – både i stil og kvalitet. Alle skits plus enkelte numre kunne godt have været frasorteret, men Late Registration er stadig et forbandet godt album. Køb, køb, køb!
BEDSTE NUMRE: ”Touch the Say”; ”Roses”; "Bring Me Down"; ”Diamonds from Sierra Leone (Remix)”; ”Hey Mama”; ”Gone”
Ingen kommentarer:
Send en kommentar