Fra Seattle
kommer den forholdsvis nye duo THEESatisfaction, som siden 2008 har forsøgt at
bringe den selvbevidste og jazzede hip-hop tilbage i form af deres
eksperimentelle "hippie-hop". De er blevet beskrevet som
en blanding af Elaine Brown (tidligere medlem af The Black Panther), Ursula
Rucker (sort nationalist og digter) og Q-Tip (medlem af A Tribe Called Quest,
som populariserede den jazzede og afslappende hip-hop i begyndelsen af
halvfemserne som modsvar til gangsta rappen). De første to nævnte er i øvrigt
ikke tilfældigvis kvinder, for som du
nok har gættet ud fra albumcoveret, så består THEESatisfaction af to kvinder –
nærmere præcist de to rappere-slash-producere-slash-sangerinder Stasia Irons &
Catherine Harris-White.
Siden 2008 har THEESatisfaction udgivet fem mixtapes, hvilket et eller andet sted sikrede dem en plads på Sub Pop Records, der i halvfemserne specialiserede sig i den nye bølge af rock – heriblandt undergenren grunge med Nirvana i front (Nirvana var rent faktisk også signet til Sub Pop). Sub Pop er dog generelt glade for nye og eksperimentelle grupper, så de har spredt sig til den relativt psykedeliske del af hip-hop, der på pladeselskabet bl.a. repræsenteres af THEESatisfaction og Shabazz Palaces, der nødt en smule succes med debuten Black Up sidste år, hvor kvindeduoen også kort medvirkede på et enkelt nummer.
Efter mange selvfinansierede projekter og turneer blev det så endelig i år THEESatisfaction’s tur til at udgive et album i samarbejde med en større udgiver, hvilket resulterede i debutalbummet awE naturalE. Det er ikke længere end en halv time, men til gengæld er duoen den gamle lyd fuldstændig tro, og der bliver derfor budt på nogle søde, jazzede og holdningsrige numre plus et fortsat samarbejde med Palaceer Lazaro fra Shabazz Palaces.
1. AWE
Siden 2008 har THEESatisfaction udgivet fem mixtapes, hvilket et eller andet sted sikrede dem en plads på Sub Pop Records, der i halvfemserne specialiserede sig i den nye bølge af rock – heriblandt undergenren grunge med Nirvana i front (Nirvana var rent faktisk også signet til Sub Pop). Sub Pop er dog generelt glade for nye og eksperimentelle grupper, så de har spredt sig til den relativt psykedeliske del af hip-hop, der på pladeselskabet bl.a. repræsenteres af THEESatisfaction og Shabazz Palaces, der nødt en smule succes med debuten Black Up sidste år, hvor kvindeduoen også kort medvirkede på et enkelt nummer.
Efter mange selvfinansierede projekter og turneer blev det så endelig i år THEESatisfaction’s tur til at udgive et album i samarbejde med en større udgiver, hvilket resulterede i debutalbummet awE naturalE. Det er ikke længere end en halv time, men til gengæld er duoen den gamle lyd fuldstændig tro, og der bliver derfor budt på nogle søde, jazzede og holdningsrige numre plus et fortsat samarbejde med Palaceer Lazaro fra Shabazz Palaces.
1. AWE
En ganske kort men stemningssættende instrumental
intro.
2. BITCH
Over en dyb og rytmisk bas og lette bongotrommer funderer duoen over kærlighedslivet med nogle enkelte og kryptiske linjer. Ellers et ganske simpelt og kort nummer.
3. EARTHSEED
Der er lidt mere kød på dette pianobesmykkede nummer, hvor der først synges en længere og fængende smøre, der til sidst afbrydes af et enkelt og rigtig godt rapvers. Det lyder vidunderligt.
4. QUEENS
Den mest melodiske og funky skæring på pladen, så det viser sig selvfølgelig at være et herligt og opmuntrende bekendtskab. Det simple omkvæd er meget engagerende, hvilket er heldigt nok, da nummeret knap nok består af andet. Intet problem.
5. EXISTINCT
Mere soulfuld og melodisk skønsang akkompagneret af klaver og mere bemærkelsesværdige trommer.
6. DEEPER
Det længste nummer på awE naturalE er uheldigvis også et af de mindst interessante, da duoen synger i et forholdsvis dybt stemmeleje, hvilket ikke klæder dem helt så meget. Derudover er den rastløse produktion en smule monoton.
7. SWEAT
Tilbage på sporet. Det enkelte rapvers gør i øvrigt underværker, da det løfter nummeret op på et højere niveau, hvilket generelt gør sig gældende for awE naturalE, da duoen samtidig også får det til at hænge uhyre godt sammen.
8. JUICED
Denne lækre instrumental lyder som et undervandssoundtrack, hvilket er aldeles positivt ment.
9. GOD (FEAT. PALACEER LAZARO)
Frontfiguren fra Shabazz Palaces kigger forbi med et glimrende åbningsvers, og heldigvis følger duoen trop med et yderligere rapvers, hvilket gør dette nummer til et af de mest hip-hopede på albummet. Derudover er der også, hvad der kan kategoriseres som et omkvæd herpå, hvilket generelt gør nummeret til et af de mere konventionelle på albummet. Ikke et kritikpunkt men heller ikke nødvendigvis positivt.
10. ENCHANTRUSS (FEAT. PALACEER LAZARO)
Trommer og en loopet nynnen danner fundamentet for endnu et overvejende rappet nummer. Lazaro gør det særlig godt herpå, og lyrisk er det en virkelig god blanding af kryptiske formuleringer og holdninger, men beatet irriterer mig en smule.
11. NEEDS
Endnu engang er beatet forholdsvist vokalt, men det lyder dælme godt i denne omgang. Et introspektivt og fængende nummer, hvor jeg faktisk bedre kan lide sangen end rappen.
12. CRASH
Et ganske kort mellemspil med en lille bid vokal.
13. NATURALE
De pludselige og højtrystende trommer skiller sig betragteligt ud fra resten af albummet, hvilket gør dette en lidt mærkelig afslutning. Når man først har vænnet sig til de jævnlige udbrud herpå, savner man dog næsten de bestemte trommer i løbet af versene. En spændende og overrasksende afslutning.
AFSLUTTENDE KOMMENTAR: De enkelte numre på awE naturalE lyder lidt som korte og nærmest sporadiske tankestrejf, da strukturen er meget flyvsk og linjerne overvejende kryptiske, men set i det store hele virker albummet samtidig også meget gennemtænkt og gennemført. Rappen er langt fra i fokus og dermed blot en del af hele lydbilledet, der også består af neo-soul, jazz, lidt funk og en god portion personlighed. Duoen har nogle meget behagelige stemmer og et godt flow – både når de rapper og synger, men de enkelte gæsteoptrædener af Lazaro ryster lige posen lidt - på den gode måde. Det hele er dog ikke lige fantastisk, da produktionen til tider er lidt kedelig og materialet meget sparsomt. Ikke desto mindre er awE naturalE en afslappende, eksperimentel og underholdende plade, og jeg vil bestemt anbefale, at man slipper nogle skillinger for et lyt.
BEDSTE NUMRE: ”Earthseed”; ”QueenS”; ”Existinct”; “Needs”; “naturalE”
2. BITCH
Over en dyb og rytmisk bas og lette bongotrommer funderer duoen over kærlighedslivet med nogle enkelte og kryptiske linjer. Ellers et ganske simpelt og kort nummer.
3. EARTHSEED
Der er lidt mere kød på dette pianobesmykkede nummer, hvor der først synges en længere og fængende smøre, der til sidst afbrydes af et enkelt og rigtig godt rapvers. Det lyder vidunderligt.
4. QUEENS
Den mest melodiske og funky skæring på pladen, så det viser sig selvfølgelig at være et herligt og opmuntrende bekendtskab. Det simple omkvæd er meget engagerende, hvilket er heldigt nok, da nummeret knap nok består af andet. Intet problem.
5. EXISTINCT
Mere soulfuld og melodisk skønsang akkompagneret af klaver og mere bemærkelsesværdige trommer.
6. DEEPER
Det længste nummer på awE naturalE er uheldigvis også et af de mindst interessante, da duoen synger i et forholdsvis dybt stemmeleje, hvilket ikke klæder dem helt så meget. Derudover er den rastløse produktion en smule monoton.
7. SWEAT
Tilbage på sporet. Det enkelte rapvers gør i øvrigt underværker, da det løfter nummeret op på et højere niveau, hvilket generelt gør sig gældende for awE naturalE, da duoen samtidig også får det til at hænge uhyre godt sammen.
8. JUICED
Denne lækre instrumental lyder som et undervandssoundtrack, hvilket er aldeles positivt ment.
9. GOD (FEAT. PALACEER LAZARO)
Frontfiguren fra Shabazz Palaces kigger forbi med et glimrende åbningsvers, og heldigvis følger duoen trop med et yderligere rapvers, hvilket gør dette nummer til et af de mest hip-hopede på albummet. Derudover er der også, hvad der kan kategoriseres som et omkvæd herpå, hvilket generelt gør nummeret til et af de mere konventionelle på albummet. Ikke et kritikpunkt men heller ikke nødvendigvis positivt.
10. ENCHANTRUSS (FEAT. PALACEER LAZARO)
Trommer og en loopet nynnen danner fundamentet for endnu et overvejende rappet nummer. Lazaro gør det særlig godt herpå, og lyrisk er det en virkelig god blanding af kryptiske formuleringer og holdninger, men beatet irriterer mig en smule.
11. NEEDS
Endnu engang er beatet forholdsvist vokalt, men det lyder dælme godt i denne omgang. Et introspektivt og fængende nummer, hvor jeg faktisk bedre kan lide sangen end rappen.
12. CRASH
Et ganske kort mellemspil med en lille bid vokal.
13. NATURALE
De pludselige og højtrystende trommer skiller sig betragteligt ud fra resten af albummet, hvilket gør dette en lidt mærkelig afslutning. Når man først har vænnet sig til de jævnlige udbrud herpå, savner man dog næsten de bestemte trommer i løbet af versene. En spændende og overrasksende afslutning.
AFSLUTTENDE KOMMENTAR: De enkelte numre på awE naturalE lyder lidt som korte og nærmest sporadiske tankestrejf, da strukturen er meget flyvsk og linjerne overvejende kryptiske, men set i det store hele virker albummet samtidig også meget gennemtænkt og gennemført. Rappen er langt fra i fokus og dermed blot en del af hele lydbilledet, der også består af neo-soul, jazz, lidt funk og en god portion personlighed. Duoen har nogle meget behagelige stemmer og et godt flow – både når de rapper og synger, men de enkelte gæsteoptrædener af Lazaro ryster lige posen lidt - på den gode måde. Det hele er dog ikke lige fantastisk, da produktionen til tider er lidt kedelig og materialet meget sparsomt. Ikke desto mindre er awE naturalE en afslappende, eksperimentel og underholdende plade, og jeg vil bestemt anbefale, at man slipper nogle skillinger for et lyt.
BEDSTE NUMRE: ”Earthseed”; ”QueenS”; ”Existinct”; “Needs”; “naturalE”
Ingen kommentarer:
Send en kommentar