Blue Scholars er det selvbetitlede
debutalbum af den Seattle-baserede rapper/producer duo bestående af MC Geologic
(døbt George Quibuyen) og DJ Sabzi (døbt Saba Mohajerjasbi). Debuten udkom lokalt i 2004 med elleve numre, men da albummet året efter fik en national
udgivelse blev der tilføjet tre ekstra numre, mens det introducerende nummer
blev skiftet ud, og det er selvfølgelig denne version, jeg anmelder i dag. Jeg
betragter dog stadig albummet generelt som havende en år 2004 udgivelse. Jeg
placerede sidste år Blue Scholars på min top 5 over bedste rapper/producer
duoer, hvor jeg i samme ombæring fremhævede efterfølgeren Bayani, men i dag er fokus altså på debuten.
Geo og Sabzi er ikke just som den næste hip-hop duo, da de har rødder i henholdsvis Filippinerne og Iran og mødte hinanden på universitetet. Derudover er Geo en aktivist med lyrik, der til tider repræsenterer den generelle ungdom i Seattle (inkl. konkurrencementaliteten), mens Sabzi har uddannet sig indenfor jazz og muligvis andre musikgenre. Siden de fandt sammen og dannede Blue Scholars har de åbnet op for og spillet sammen med flere store navne live, men deres musikalske omgangskreds er umiddelbart forholdsvis snæver. Sabzi danner også makkerpar med RA Scion i Common Market (som faktisk startede på omtrent samme tid som Blue Scholars), så det er selvfølgelig en affilieret, og derudover har Geo delt mikrofonen med den californiske rapper Shad, Macklemore og gruppen The Physics, men det er også cirka det. Blue Scholars er en kompakt gruppe med ganske lidt indflydelse fra udefrakommende, men det er samtidig også blot en del af charmen.
Duoens debutalbum har en luftig og organisk lyd med en orkestreret og melodisk produktion af Sabzi og musikelskende og socialrealistisk lyrik af Geo, så stilen var i nogen grad på plads fra start – så er spørgsmålet bare, om det også lyder godt. Ramte duoen mon virkelig plet fra start?
1. SOLSTICE: REINTRODUCTION
Eftersom dette jo er genintroduktionen, så er det oplagt at sammenligne den med originalen. Så er denne nye version bedre? De er begge tydeligvis introducerende elementer med mere eller mindre samme beat (trommerne afveksler, da de er næsten ikke eksisterende i originalen), men modsat originalen har dette nummer flere vers og et omkvæd – som dog er temmelig kedeligt. Det er langt bedre end en typisk, kødløs hip hop intro, men så heller ikke meget andet. Nok en tand bedre end originalen.
2. BLUE SCHOLARS
Se nu er vi rigtigt i gang med en jazzet og tempofyldt produktion, et acceptabelt og fængende omkvæd og mere engagerende vers fra Geo, der snakker om lidt forskelligt; familie, musik og konkurrenter. Et af de første numre jeg graviterede i mod efter første gennemlytning af albummet. Med god grund.
3. BRUISE BROTHERS
Ingen blues, men derimod bliver der budt på en melodisk produktion med klokker og strengeinstrumenter, mens Geo er semipersonlig og selvpromoverende, samtidig med at han også forklarer duoens navn til lytteren. Ikke dårligt.
4. MOTION MOVEMENT
Mens jeg i starten graviterede mod det selvbetitlede nummer, så omfavnede jeg dette, da det simpelthen må være umuligt ikke at blive draget af den melodiske bas og de fængende trommer, der akkompagnerer Geo gennem hans ode til musikken. Det er fantastisk underholdende. Det er i mine øjne blandt Sabzi’s hidtil bedste værker, hvilket ikke siger så lidt. Geo lyder lidt akavet til tider, da han ikke helt har mestret tekstskrivning og flow endnu (tydeligt på hele albummet), men det er et mindre problem, der bliver overskygget af nummerets utroligt ørehængende elementer.
5. SELFPORTRAIT
De der socialrealistiske beretninger har været rimelig subliminale end til videre, men det er slut nu, da Geo kaster sig ud i fortællingen om en ung fyr og hans kampe. Han snakker langt hen ad vejen i tredje person om en tilfældigvis fyr, men der bliver på intet tidspunkt lagt skjul på, at det er autobiografisk. Sabzi’s guitarbesmykkede beat får jobbet gjort, men ikke så meget meget.
6. FREEWHEELIN’
Sabzi pryder lydbilledet med storslåede blæsere og fængende guitartabs, mens Geo fortæller frit om sin kærlighed for musikken – en kærlighed han uden tvivl deler med Sabzi. Der blev filmet en video til dette nummer, hvilket er forholdsvist forståeligt, da det bestemt er en opmuntrende og underholdende skæring.
7. THE INKWELL
Dette nummer repræsenterer meget godt Blue Scholars’ debutalbum, da Geo blander sin interesse for musik med reflekterende lyrik, mens Sabzi leverer nydelige guitartabs og engagerende trommer. Det skiller sig derfor heller ikke voldsomt ud på på Blue Scholars, men det er nu stadig underholdende.
8. BURNT OFFERING
Kanye West spurgte i ”Gorgeous”, om hip-hop blot er en eufemisme for en ny religion, hvilket er det samme spørgsmål, som Geo mere eller mindre beskæftiger sig med her. Han undrer sig over logikken i katolicismen, hvilket bringer ham til at løsrive sig fra religionen og i stedet søge trøst i hip-hop musikken. Det er et utroligt velskrevet og velovervejet nummer med eftertænksomme og tankevækkende linjer (hvis man da ikke allerede har tænkt de samme tanker). Og for at det ikke skal være løgn, så bliver det oven i købet gjort med selskab af en af albummets bedste produktioner, da det hele er meget stemningsfuldt på en reflekterende måde, mens bassen er superb.
9. EVENING CHAI
Sabzi’s semi-boom bap beat føltes lidt for loopet, men det bliver heldigvis opvejet af Geo’s interessante vers om sig selv og sine jævnaldrende. Til gengæld virker den afsluttende skit unægteligt ret malplaceret, da den ødelægger albummets ellers gode flow.
10. BLINK
Sabzi gør det hurtigt godt igen med endnu et fængende beat med nogle meget lækre keys og en god bas. Geo giver både et fedt omkvæd og spændende og tankevækkende vers om den daværende krig i Iraq, og han er i samme ombæring heller ikke bleg for at kritisere sine egne landsmænd. Fedt.
11. SAGABA
En blanding af fløjten og træblæsere dominerer Sabzi’s produktion, som såmænd er underholdende nok, og Geo snakker lidt om kvinder, hvilket er tilforladeligt, da han knap nok har berørt det modsatte køn på hele albummet, og nummeret i øvrigt også handler mindst ligeså meget om poesi. Det var en fin måde at runde af på originalt, men flere numre er bestemt velkommen.
Følgende er de tre bonusnumre på genudgivelsen:
12. THE AVE
Det første man skal vide om bonusnumrene, er at de på ingen måde føltes som simple bonusser, da de glider fint ind på albummet og lyder som en naturlig forlængelse af de originale elleve (teknisk set ti) numre. Dette handler f.eks. om et populært tilholdssted for unge i Seattle (særligt studerende fra samme universitet som duoen) og sociale problemer og løsninger. Det må i den grad kunne betragtes som socialrealistisk og repræsenterende for unge. Sabzi skruer op for de storslåede blæsere og strygere, hvilket resulterer i et eksplosivt og rimeligt fængende nummer.
13. LIFE & DEBT
Så kom det næsten uundgåelige nummer til damerne. Det er i konteksten ikke videre interessant, da beatet også er en smule kedeligt, men nummeret er nu heller ikke dårligt. Geo bliver nemlig ikke pladderromantisk, så lyrikken er trods alt acceptabel.
14. NO REST FOR THE WEARY
Til slut får vi nærmest en opsummering af hele albummet med linjer om familien, musik, krig, selvstændighed og lektioner. Livslektioner. Som den vældige prik over i’et, bidrager Sabzi med en skøn pianobesmykket produktion, der ikke bare er rigtig god men også klæder resten af albummet godt. En egentligt lidt ærgerlig afslutning, da man let kommer til at hungre efter mere, men det er der selvfølgelig også råd for.
AFSLUTTENDE KOMMENTAR: For at svare på mit afsluttende spørgsmål i indledningen: Ja, Geo og Sabzi ramte plet fra starten, og det burde næsten være svar nok. Skal jeg uddybe lidt, så vil jeg starte med at skrive, at Sabzi er en meget begavet producer, der virkelig mestrer komponeringer med tunge og rytmiske trommer og elegante og melodiske instrumenteringer i form af alt fra guitar og bas til blæsere og piano. Blue Scholars er i større eller mindre grad (mest større) en sand fornøjelse at høre igennem, hvilket i høj grad skyldtes Sabzi. Geo sidder i begyndelsen lidt fast i samme rille omkring sin interesse i musikken, men senere åbner han også op for sine mere alsidige sider og beriger lytteren med eftertænksom lyrik. Han er altså overvejende meget underholdende hele vejen igennem, da han har en god karakteristisk og engagerende stemme, hvilket mere end opvejer hans til tider lidt akavede levering. Blue Scholars kan høres igennem fra start til slut uden større problemer, så selvfølgelig vil jeg anbefale et køb. Køb!
BEDSTE NUMRE: ”Blue School”; ”Motion Movement”; “Freewheelin’”; “Burnt Offering”; ”Blink”; “No Rest For The Weary”
Ingen kommentarer:
Send en kommentar