Inspectah Deck – Uncontrolled Substance (1999)

Året 1999 er noget ganske særligt i Wu-Tang sammenhænge, da intet mindre end seks soloalbums så dagens lys fra seks forskellige af klanens ni medlemmer. Inspectah Deck’s debut Uncontrolled Substance er et af disse albums, selvom det originalt ikke var ment sådan. Deck indspillede nemlig allerede i 1995 materiale til sin debut, men da RZA’s kælderstudie blev oversvømmet og fik smadret det meste af sin inventar, gik mange af RZA’s beats tabt – inkl. dem, der var ment for inspektøren, og eftersom RZA derefter trak sig lidt tilbage og blev fedtet med sine beats måtte Deck selv finde en løsning.

Det endte med, at han valgte at producere dele af Uncontrolled Substance på egen hånd, mens de resterende numre blev delt ud mellem primært Wu-affilierede producere, også kaldet Wu-Elements, men en enkelt blev interessant nok også sendt Pete Rock’s vej (efter Deck medvirkede på Pete’s ”Tru Master” året før). Det forholdsvise fravær af RZA under pladens tilblivelse (til hans forsvar har han dog smidt to beats i bunken) var dog ikke den eneste dårlige nyhed for inkarnerede Wu fans, da der også knap nok er nogle fra klanen, der låner deres vokal ud i løbet af Uncontrolled Substance. Man løber kun ind i U-God og Masta Killa – de eneste to, der på dette tidspunkt endnu ikke har skudt en solokarriere i gang (det holdt dog kort for U-God, der debuterede senere samme år). Til gengæld er der en lille håndfuld Killa Beez.

RZA’s debut skiller jeg allerede en del ud fra tidligere Wu-Tang materiale, men Uncontrolled Substance tager den en tand længere, da albummets mangel på bidrag fra værtens gruppemedlemmer gør det en lidt fragmenteret del af Wu-Tang klanens kanon. Alternativt kunne man også bare kalde det et ”reelt” soloalbum.

1.       INTRO
Alt for lang og alt for kedelig skit.

2.       MOVAS & SHAKERS
Uncontrolled Substance burde bare have lagt ud med denne RZA producerede skæring. Det ville have skudt projektet i gang med et fornuftigt tempo, og man ville også have slippet for at skippe det allerførste nummer på pladen. Omkvædet er temmelig ringe, men resten er altså ganske underholdende.

3.       9TH CHAMBER (FEAT. LA THE DARKMAN, BERETTA 9, KILLA SIN & STREETLIFE)
Allerede nu støder vi på det første posse-cut, og alle de medvirkende foruden Inspectah Deck er selvfølgelig Killa Beez. Det føles stadig lidt som kun at få den næstbedste ting, men i Wu-Tang sammenhænge er det næstbedste også godt. 4th Chamber befinder sig bag knapperne, og han gør ligeledes et fint stykke arbejde.

4.       UNCONTROLLED SUBSTANCE (FEAT. SHADII)
Produceren Mathematics er manden bag dette nummer, og han bidrager med et langsomt og lidt soulfyldt beat. Desværre lyder det en kende kedeligt – et sprødt RZA beat ville nu være at fortrække. Shadii’s rnb omkvæd kunne jeg desuden godt være foruden. Nummeret er dog stadig ikke dårligt.

5.       FEMME FATALE
Dette selvproducerede nummer er minimalistisk og lidt Wu-Tang-agtigt, men det mangler stadig en smule bid, så det ender ikke med at være andet et halvkedeligt bekendtskab.

6.       THE GRAND PRIX (FEAT. STREETLIFE & U-GOD)
4th Disciple bringer rammerne til endnu et posse-cut, der, som titlen antyder, har et grand prix tema, hvilket inkluderer lyden af motorer i baggrunden. Modsat stort set alle andre Wu numre bliver der her skabt en forholdsvis positiv stemning, hvilket faktisk fungerer super godt. U-God er ganske rigtigt nummerets svageste led, men det er nu ikke slemt.

7.       FORGET ME NOT
Jeg har end til nu fokuseret en del på albummets beats, men det skyldtes ganske simpelt bare, at Deck’s vokale præstation som regel er optimal, og det derfor er det musikalske underlag, der er variablen i ligningen for den underholdende skæring. Det er nu blevet tid til et beat fra V.I.C., og det er ret tempofyldt og fængende; jeg kunne let forstille mig nummeret blive udgivet som single. Det i sig selv er måske ikke så Wu-agtigt, men nummeret er nu meget underholdende alligevel.

8.       LONGEVITY (FEAT. U-GOD)
Det er ret tydeligt, at U-God ikke just er den mest interessante rapper, når man ligesom her sætter ham direkte op ved siden af Deck på sidstnævntes hjemmebane. Deck spytter nostalgiske linjer om de første år som medlem af Wu-Tang, hvilket U-God fuldstændigt ignorerer og i stedet giver sig i kast med noget typisk Wu-Tang battlerap – bare uden helt at holde standarden. True Master’s melodiske produktion og Deck’s egne bidrag til nummeret, gør dog det hele en rimelig god oplevelse ikke desto mindre.

9.       WORD ON THE STREET
Endnu et selvproduceret nummer, der i sin tid også blev udgivet som single. En engagerende bas følger Deck gennem hans fortælling om en flugt fra politiet, og det lyder nu godt.

10.   ELEVATION
Det er svært at skrive om dette nummer uden at nævne det finurlige touch cirka 40 sekunder inde, hvor beatet synes at forstumme, hvorefter Deck’s stemme igen pludselig høres klart og tydeligt. Hans budskab er noget i stil med, at man skal yde før man kan nyde, og han gør det over endnu et selvproduceret beat, der også her gør brug af en bølgende bas. Udmærket.

11.   LOVIN’ YOU (FEAT. LA THE DARKMAN)
Truemaster disker op med nogle mere hårdtslående trommer (modsat bl.a. forrige nummer), hvilket er en dejlig afveksling, men fyrenes kærlighedsdrama siger mig ikke det store.

12.   TROUBLE MAN (FEAT. VINIA MOJICA)
Med samples af både Curtis Mayfield og Isaac Hayes kommer det ikke som nogen overraskelse, at dette er det føromtalte Pete Rock producerede nummer. Selvom det ikke er noget, man ville forvente at falde over på et Wu album, så falder det nu fint ind på Uncontrolled Substance. Selvom albummet nærmest er fyldt med afvekslinger, er dette dog alligevel den største, men det er ikke negativt ment.

13.   R.E.C. ROOM
Det sidste nummer produceret af True Master har et højt tempo og nogle gode melodier, og eftersom Deck er alene på mikrofonen i denne omgang, er der ikke nogen til at ødelægge det med en undervældende vokal. Altså er det et mægtig underholdende nummer.

14.   FRICTION (FEAT. MASTA KILLA)
RZA’s andet beat er lidt undervældende, men det er nu alligevel fedt at høre Deck rappe sammen med en anden fra klanen end U-God. Det er meget tilbagelænet, særligt under Masta Killa’s dele, da han fortsætter med sit langsomme flow, der nærmest i sig selv får ham til at lyde eftertænksom. Udmærket.

15.   HYPERDERMIX
Large Professor har tilsyneladende haft en finger med i det stemningsfulde beat, men det er ikke desto mindre krediteret til Deck. Han sampler i øvrigt Raekwon’s ”Wisdom Body”, og eftersom det er en Ghostface Killah solobedrift, får man en lille bid vokal af Ghostface. Lidt har også ret. Godt nummer i øvrigt.

16.   SHOW N PROVE
Som flere medlemmer af Wu-Tang før har gjort, så kaster Deck sig ud i en lang svada om religion, men modsat tidligere så resulterer det overraskende nok i albummets bedste nummer. Han maler ikke et ensidet billede, men lægger i stedet vægt på, at han mest af alt bare forsøger at overleve og gøre oprør mod undertrykkelse. Det hjælper også, at beatet er kanon. Det virker desuden til at CunninLynguists er enig med mig, da Kno samplede et par linjer fra nummeret til deres ”Mindstate”.

17.   THE CAUSE (FEAT. STREETLIFE)
Deck vælger at gøre RZA kunsten efter og ende sit debutalbum på en meget dårlig måde. Hvis man absolut vil efterligne RZA, så er der ellers flere bedre alternativer.

AFSLUTTENDE KOMMENTAR: Uncontrolled Substance var på sin udgivelse det hidtil mest radiovenlige album, så hvis man har svært ved at finde en indfaldsvinkel til Wu-Tang klanen, så er dette album et godt sted at starte. Hvert nummer er næsten en ny, spændende oplevelse pga. de forskellige produceres melodiøse beats og Deck’s naturlige flow og eftertænksomme og alsidige lyrik, der tilsammen skaber en fin vifte af forskellige udtryk og stemninger. Pladen har altså en stærk socialbevidst, personlig og forholdsvis lettilgængelig vibe over sig, så det byder langt fra på den typiske Wu lyd, men kan man forene sig med dette, så står man altså med et mægtigt underholdende album. Jeg anbefaler et køb.

BEDSTE NUMRE: ”Movas & Shakers”; ”9th Chamber”; ”The Grand Prix”; “Forget Me Not”; “Word on the Street”; ”Trouble Man”; ”R.E.C. Man”; ”Hyperdermix”; ”Show N Prove”