Tonedeff - Glutton (2013)

Efter otte års ventetid er Tonedeff endelig klar til at udgive et nyt soloalbum, hvilket sker gennem det utraditionelle projekt Polymer, der teknisk set består af fire EP’er. Tre af disse bliver løbende lagt op til gratis download i år, og (formegentligt) sidst på året bliver de så samlet på en fysisk skive med inkluderingen af den sidste og eksklusive EP. Dette samlede værk er Polymer (der selvfølgelig er et udtryk, man i kemiens verden benytter sig af til at beskrive et stof bestående af flere dele), og planen er end til videre, at langspilleren kun kan forudbestilles.

Nu er det jo godt nok Tonedeff, vi har med at gøre – ham med det imponerende, dynamiske flow og personlige tekster – men er man alligevel usikker på, om det mon er pengene værd, kan man allerede nu få en smagsprøve på albummet, da den første EP i rækken blev lanceret i sidste måned.

Hver EP beskæftiger sig med et særligt tema, og med Glutton [EP] lægger Tonedeff ud med et tekstunivers, der cirkulerer om frås og afhængighed (deraf titlen). Det er selvfølgelig en kort sag med kun fem numre, men det forhindrer ikke Tonedeff i at overraske. Meget.

1.       GLUTTON (FEAT. NUMBERNIN6)
Så hvad er den store overraskelse, tænker du måske nu. At Tonedeff slavisk holder sig til temaet og synger lidt er ikke en nyhed. At hans flow stadig er kanon kan heller ikke overraske fans. Hvad er der så snart tilbage? Produktionen. Af gode grunde indbefatter EP’ens tags bl.a. electro og dub-step (den tunge slags), da det er præcis, hvad NumberNin6 bidrager med (ingen vokal fra ham). Det er noget af et chok ved første lyt, men giver man nummeret en ekstra chance, vil det muligvis vokse på én.

2.       CENTERFOLD (FEAT. CHEW FU)
Jeg tvivler til gengæld på, at dette vil vinde indpas hos mig, uanset hvor mange gange jeg lader det flyde ud af højtalerne. Chew Fu mener, at en rytmisk stortromme er vejen at gå (mens Tonedeff snakker til en eller anden imaginær pige – snakker (og synger), ikke rapper), men her tillader jeg mig at være lodret uenig med ham. Om ikke andet har Tonedeff nu en mulighed for at få sin musik ind på diskotekerne og tjene nogle penge… Nah, det sker sgu nok alligevel ikke.

3.       FILTHY (XXX)
Tonedeff er tilsyneladende meget liderlig, hvilket han ikke er bange for at lade ”pigen” vide. Han synger sig hele vejen igennem dette opfølgende makværk. Beatet er dog sandt at sige bedre end det forrige, men det siger ikke så meget.

4.       NEVER
Tonedeff’s andet hjemmelavede beat lyder for ham mere karakteristisk med en spinkel melodi og rastløse trommer, der dog stadig ikke virker generte overfor diskoteket. Men det lyder stadig meget bedre. Tone fortæller om tre forskellige, sørgelige skæbner, der tidligt i livet alle bruger ordet ”aldrig” i en sætning, men senere må bide ordene i sig igen. Det er noget med syv-ni-tretten osv., men det fungerer nu fint. Særligt fordi Tone rent faktisk rapper en del, og hans sangstemme derfor ikke når at gå mig på nerverne.

5.       SUNRISE
Halvt sang og halvt rap, men faktisk klarer han nu begge dele okay denne gang. Det vil sige, at hans sang er okay, mens hans rap er ret fantastisk. Flowet er utroligt kringlet, og jeg udfordrer jer til at forstå, hvad der bliver sagt, da det går temmelig stærkt til sidst (uden at benytte sig af at lyrikken er tilgængelig på skrift). Produktionen er meget elektronisk, og selvom det kan virke overvældende til at starte med, så åbner også dette nummer sig dog op mere efter flere lyt.

AFSLUTTENDE KOMMENTAR: Glutton [EP] er et meget mærkværdigt lyt, for selvom Tone altid har været lidt sin egen, så havde jeg nu aldrig forudset, at han pludselig ville troppe op med en fuldt ud elektronisk produktion i ryggen, der både inkluderer dub-step, diskoteks-trommeprogrammeringer og synthesizere. Nej, det klæder ham ikke mere, end man skulle tro. Glutton [EP] er en stor skuffelse i mine øjne, så hvis jeg før havde planlagt at lægge en ordre på hans næste fuldlængdealbum, så ville jeg nok lige overveje det en ekstra gang eller to nu. Hvis ikke EP’en havde været gratis, ville jeg have gelejdet jer i en stor bue udenom projektet, men eftersom det ikke koster jer noget, kan I jo selv prøve kræfter med Tone’s eksperimentelle EP (lige her) – den første ud af fire fra Polymer. Men det er på eget ansvar.

De andre EP'er byder dog formegentligt på en anden lyd, så der er sandt at sige stadig håb for Tonedeff.

BEDSTE NUMRE: ”Never”; ”Sunrise”