Bishop Nehru - Strictly Flowz (2013)

…

Selvom jeg ikke har været aktiv på bloggen det sidste par måneder, har jeg dog stadig fået hørt en masse nyt musik, hvoraf størstedelen selvfølgelig er inden for vores fortrukne genre. Der er så meget, at jeg umuligt kan nå at anmelde det hele, så jeg har overvejet at begynde at lave mindre og mere traditionelle anmeldelser. Måske, måske ikke. Jeg har også overvejet at skrive på engelsk.

Just kidding. Hvert fald omkring det sidstnævnte. Men hvorom alting er, har jeg stødt bekendtskab med flere nye navne, heriblandt dagens hovedperson, den nu 17 år gamle Bishop Nehru.

Efter Chief Keef har jeg haft et svært forhold til mindreårige rappere, så jeg var ikke helt solgt på Bishop, da jeg først hørte om ham i forbindelse med udgivelsen af Strictly Flowz. Der skulle dog ikke mere end et enkelt nummer til, før jeg skyndte mig at downloade det gratis mixtape. Bishop forsøger nemlig at genoplive klassisk 90’er hip-hop - komplet med alt fra støvede trommer, boom bap og diverse soulsamples. Jeg har siden lært (læs: lige nu), at han varmer op for Wu-Tang på deres jubilæumsturné, og at han har gang i et projekt med MF DOOM. Lige præcis.

Slutningen er ligesom allerede givet væk, men hvis du vil høre mere om, hvorfor du bør downloade Strictly Flowz, så kan du passende læse min gennemgang af albummets ti numre.

1.      START
Bare en intro med autentiske lydoptagelser fra gaden. Eller noget. Nok ikke noget du hører flere gange, med mindre du finder det for aggressivt at starte midt i albummet. Som når man springer ”Genesis” over på Illmatic. Vent, hvad?

2.      FLOW 1
Okay, så introen hintede måske mod noget 90’er-agtigt, men det er først her, at det bliver bekræftet til fulde. Bishop har et nonchalant og forholdsvis afslappet flow, uden at det går langsomt. Han bliver gjort selskab af nogle beskidte trommer og en kende melodi, og det lyder ganske simpelt bare fedt.

3.      96 BLUEPRINT
Tempoet sænkes til gengæld helt her, hvor Bishop snakker over et meget sensuelt beat... Jeg ville ikke blive overrasket, hvis det var soundtracket til hans yndlings vintage pornofilm.

4.      MUFFLED/M.I.C.
Vi er heldigvis hurtigt tilbage på sporet med fængende trommer og et nydeligt, gammelt soulsample. Det vil sige end til halvvejs inde i nummeret, hvor det, som titlen angiver, skifter. Begge halvdele er dog ganske gode.

5.      INTROVERTZ
I skikkelse af et af albummets bedste numre får vi her en vidunderlig, klokkebesmykket produktion, som Bishop tager sig fantastisk af med en blanding af battlerap og tidlig livserfaring. Bestemt ikke dårligt.

6.      EXHALE
Jeg har kun hørt mixtapet igennem 2-3 gange, men allerede nu et det let at genkende Bishop’s skurrende stemme, og han er derfor ikke svær at udpege mellem sine kammerater. Eller kammerat. Pointen er i hvert fald, at han ikke er alene på dette nummer, hvilket ikke nødvendigvis er en god ting, men det er da pænt af ham at forsøge at hive sine venner med op.

7.      ANGEL
Han sluttede forrige nummer af med at præsentere dette som et ”ældre” nummer, og jeg går her ud fra, at vi snakker måneder eller måske endda uger. Ikke desto mindre er det en fin lille sag.

8.      77
Et af albummets absolut bedste numre indeholder et meget engagende beat krydret med en smule melodi, nogle fængende vers og et af projektets eneste omkvæd. Sidstnævnte er lidt spøjst på grund af det lave grammatiske niveau, men ellers er nummeret en fornøjelse.

9.      MOBB DIZZLE
Og nu til ”singlen”, der fik mig tændt på albummet i første omgang. Den repræsenterer på fin vis resten af mixtapet med en melodiøs og støvet produktion og Bishop’s grove stemme og nostalgiske rim. Cool.

10.   END
Overraskende nok er dette ikke bare endnu en snakketime, da der rent faktisk bliver budt på noget musik. Uheldigvis bliver man belemret med en sløset gæstemedvirkning og et knap så interessant beat, så nummeret er ikke just et af mixtapets bedre. Det mest interessante er derfor næsten slutningen, hvor vi hører Bishop få nogle ord med på vejen af radioværten Peter Rosenberg.

AFSLUTTENDE KOMMENTAR: Bishop Nehru er ikke den eneste på det sidste, der har forsøgt at genoplive 90’ernes gademusik, men trods hans unge alder er han faktisk en af dem med størst succes. Mixtapets producerer skal nødvendigvis også have en del af æren, da de med deres flere år på bagen har nogle autentiske minder at trække på, men Bishop leverer bestemt også varen. Hans flow er nonchalant og cool, mens hans lyrik lægger sig pænt op ad den forholdsvis simple men rå tilgang til tingene, som man havde i første halvdel af 90’erne. Strictly Flowz er er temmelig konsistent lyt af en god kvalitet, så jeg vil bestemt anbefale at give det et lyt, og eftersom det er gratis at hente, er der ikke rigtigt nogle undskyldninger for at lade vær.

BEDSTE NUMRE: ”Flow 1”; ”Muffled/M.I.C.”; ”introVERTz”; ”77”; ”Mobb Dizzle”