Shad - Flying Colours (2013)

Jeg har tidligere anmeldt den canadiske rappers debutalbum, men jeg springer altså midlertidigt over Shad’s to efterfølgende albums (samt andre, mindre projekter), og går direkte videre til hans seneste udspil i form af den nyligt udsendte Flying Colours. Han har vundet et par Juno awards siden debuten, og for et par år siden graduerede han endelig fra Simon Fraiser University, så det er en potentielt helt anderledes Shad, man møder på hans seneste album. Mere erfaring og større popularitet kan ændre meget...

Det er dog ikke tilfældet her.

1.      INTRO: LOST (FEAT. IAN KAMAU, K-OS & LISA LOBSINGER)
Det tør siges, at Shad angriber projektet lige på og hårdt. De buldrende trommer og kaotiske instrumenteringer skaber er lydbillede, der rammer en lige i ansigtet hver gang. Det er lidt voldsomt første gang, men det fungerer faktisk udmærket. Mens produktionen er anderledes, end hvad man nok forventer, har Shad til gengæld ikke ændret sig så meget. Han snakker stadig lidt om hudfarve, det at rappe o.l. - om end han også er begyndt at snakke en del om sine fans, mens han også leger lidt mere med sit flow. Lisa Lobsinger medvirkede også på ”Rose Garden”, men hendes rolle er knap så profileret her. Landsmanden k-os er den eneste mandlige rapper på skiven, men han er ikke videre interessant (han kan dog producere, hvilket bl.a. hans ”Patience” er bevis på).

 

2.      Y’ALL KNOW ME (FEAT. EBRAHIM)
Committee, der tilsyneladende er et producerteam bestående af Shad, I.K. Koiter og Skratch Bastid, står sammen bag tre numre på albummet. De har alle tre én ting til fælles - et forholdsvis langsomt og melankolsk beat. Det er ikke som udgangspunkt en skidt ting, men det bliver i dette nummers tilfælde lidt for meget. Bevares -  bassen er cool, men nummeret er ikke desto mindre halvkedeligt.

3.      FAM JAM (FE SUM IMMIGRINS)
Shad rammer sjældent forkert over højere-tempo-beats, og denne ode til familien og forfædrene er ingen undtagelse. Skratch Bastid behøver bestemt ikke hjælp til at producere fængende og gode melodier. Fedt.

4.      HE SAY SHE SAY
Jeg vil ikke mene, at det er helt forkert at betragte dette som en slags spirituel tilføjelse til ”Out of Love”-sagaen. Dette på trods af at Shad faktisk ikke fortæller om sine egne problemer (ikke direkte hvert fald), men i stedet begunstiger os med historien om et par med knas i forholdet. Beatet er selvfølgelig melodiøst men roligt, hvilket fungerer glimrende.

5.      DREAMS
Endnu et af de langsommere, næsten deprimerende stykker. Det er ikke vildt mindeværdigt, men det er nu heller ikke dårligt. Fine vers og okay beat, der dog ikke gør noget for at få dig i godt humør. Ikke noget nyt for Shad.

6.      GRACE (INTERLUDE)
Lad der være strygere! (Forvent dog ikke en “All the Lights (Interlude”).

7.      STYLIN (FEAT. SAUKRATES)
Som sagt medvirker der ikke flere mandlige rapper på albummet, så Saukrates må nødvendigvis tage sig af omkvædet. Han er dog ikke just nummerets højdepunkt. Det siger egentligt ikke så meget, så jeg må hellere være lidt mere eksplicit: Omkvædet er ikke synderlig godt. Det er resten til gengæld. Beatet har god bas og energi, mens Shad har et ret stærkt andet vers, hvor han tager sig tid til at brokke sig over lidt af hvert. Selvom der bliver leget lidt med flowet over hele linjen, har de to andre vers dog lidt svært ved at følge med. Stadig et godt nummer.

8.      PROGRESS (PART 1: AMERICAN PIE, PART 2: THE FUTURE IS HERE)
En af de mere eksperimentelle skæringer, der tager interpoleringer af Don McLean’s ”American Pie”, a capella, fremtidsvisioner, undertrykkelse og samfundskritik, og skaber et spændende og anderledes nummer med flere nuancer og sider af sig selv. Outroen er dog lige lang nok - der kunne godt være klippet et minut fra, så vi nærmede os en spilletid på seks minutter i stedet.

9.      REMEMBER TO REMEMBER (FEAT. LIGHTS)
For nyligt relanceret med medfølgende musikvideo. Lights har en tjeneste at gengælde og Shad har en ide om at minde folk om at huske at mindes. Det titulære budskab fylder en del på albummet, og her har det så fået et udmærket, elektronisk nummer at boltre sig helt og holdent på. Et oplagt singlevalg.

10.   LOVE MEANS (FEAT. ETERNIA)
Det er ikke meget, man hører fra Eternia, men her er hun altså lige pludselig sammen med Shad, og sammen begiver de sig ud i en lang tankestrøm om, hvad kærlighed egentligt er. Eftersom Eternia er en af de bedre kvindelige rappere derude, er nummeret selvfølgelig en sand fornøjelse.

11.   THANK YOU
Hook samplet sender os ti år tilbage i tiden - altså omkring samme tid som det andet vokalsample, der stammer fra Jay Z’s ”Moment of Clarity”. Generelt lyder nummeret bare som et værdsat levn fra den tid. Ret cool. Der går i øvrigt rygter om, at Kanye West vil lave et cover af nummeret.

12.   EPILOGUE: LONG JAWN
Hvis du har fulgt Shad det sidste halve års tid, vil du kunne genkende teksten fra en Youtube-video han lagde op for noget tid siden. Dengang foregik det over Kanye West’s vidunderlige beat fra Consequence’s ”Grammy Family”, men af åbenlyse årsager er det her skiftet ud med et bidrag fra Relic (hvem end han er). Jeg blev lidt overrasket over at se det inkluderet her, da det havde følelsen af en freestyle pga. hans bevidsthedsstrøm-agtige tekst. Shad bander i øvrigt herpå (for første gang?), men bare rolig det er selvfølgelig censureret væk.

Med lidt snilde kan det lykkedes én at få fat i følgende bonusnummer:

13.   HEAT (BONUS) (FEAT. RELIC)
Samplet af ordet ”business” minder om de tilsvarende udbrud i Eminem’s ”Berzerk”. Bortset fra det husker Shad endnu engang at mindes de gamle dage med et klassisk DJ omkvæd - inkl. scratches og vokalsamples. Relic (muligvis førnævnte producer) lægger et kort vers til allersidst, hvilket er lidt som at høre GLC på en Kanye West-skæring. Tag det som du vil. Jeg vil dog sige, at nummeret er vældig underholdende.

AFSLUTTENDE KOMMENTAR: Som altid med Shad’s albums byder Flying Colours på god underholdning, der trods sine langsomme numre og alvorlige emner stadig er en forholdsvis munter skive. Shad er en folkelig mand af god natur (Will Smith typen), hvilket måske vil holde nogen på afstand, men jeg synes nu, at man burde give manden en chance. Er man allerede fan, vil man elske Flying Colours, da Shad endnu engang leverer varen uden at vige meget fra allerede betrådt territorium. Flying Colours er både varieret og fængende, så selvom nogle beats er lidt halvkedelige er albummet gennemgående et meget underholdende lyt. Køb.

BEDSTE NUMRE: ”Intro: Lost”; ”Fam Jam (Fe Sum Immigrins); ”He Say She Say”; ”Stylin”; ”Remember to Remember”; ”Love Means” ”Thank You”; “Heat”