Oakland i Californien er hjemby til en del fede rappere og producere, og det er Zion I’s Mind Over Matter endnu et bevis på. Zion I er en duo bestående af MC Zumbi (som tidligere gik under navnet Zion) og producer/ DJ AmpLive. AmpLive har den typiske barndom fyldt med instrumentoplevelser og inspiration fra flere genre, mens Zumbi voksede op med at høre de tidligste kommercielle rappere, og samlede selv mikrofonen op efter at have hørt Q-Tip (fra A Tribe Called Quest), som inspirerede ham til at omfavne sit (potentielle) talent og forsøge at skabe noget godt musik. De brugte de næste mange par år på at finpudse deres evner, mens de i mellemtiden sammen med to andre rappere signede til Tommy Boy Records i 1991. Det resulterede dog ikke i nogle produkter, så det var først da de signede til Ground Control Records i slutningen af halvfemserne, at duoen begyndte at sende udgivelser på gaden.
De lagde ud med to EP’s for derefter at udgive debuten Mind Over Matter i 2000. AmpLive’s produktioner var futuristiske og lidt elektroniske (de to ting hører tit sammen) men også meget varierede og implementerer både live instrumenteringer og samples. Zumbi bidrager med socialbevidste, positive tekster, en skinger stemme og et ivrigt flow, og virker til at have en del på hjerte. Mind Over Matter blev pænt modtaget af bl.a. The Source, som kårede det som årets bedste uafhængige album, men albummet mødte også en pæn modtagelse i undergrunden. Det er et anderledes og interessant album, så det solgte selvfølgelig ikke særlig godt, men gruppen havde trods alt heller ikke den største kreds af populære affilierede rappere, hvilket de senere lavede om på ved at arbejde sammen med folk som Del tha Funky Homosapien, Aesop Rock, Talib Kweli og mange flere.
1. CREATION (FEAT. MRS. GAINES)
Skabelsesberetningen genfortalt. Lidt prætentiøst har man vel lov at være.
2. REVOLUTION (B-BOY ANTHEM)
Man skulle ikke umiddelbart tro at en revolution ville være nødvendigt så tidligt i forløbet, men der er Zion I tilsyneladende uenig. Den strygerdominerede produktion er virkelig fed, og Zumbi får præsenteret sig selv på fin vis med et hurtigt flow og mange rim. Pausen midt i nummeret var en sjov tilføjelse.
3. CRITICAL (FEAT. PLANET ASIA)
Det er et lidt mærkeligt træk allerede at have en gæsterapper ind; særligt da gruppen ellers har nok af numre at tage af. Til gengæld kunne rapperne godt forveksles, så man lægger egentligt ikke så meget mærke til det. Nummeret handler stort set om musikken selv, så der bliver selvfølgelig samplet lidt fra de store kanoner i omkvædet. Produktionen er rastløs og god, så det lyder alt sammen meget godt.
4. MYSTERIOUS WAYZ
AmpLive formår at bikse et mystisk og drømmende beat sammen, men det bliver alligevel lidt kedeligt i længden. Zumbi forsøger på et tidspunkt at imitere en kvinde, hvilket lyder voldsomt dumt, men det var alligevel cirka det mest interessante fra hans side.
5. THA CHOICE (FEAT. CAROLYN GAINES & KHALID AALIM)
Zumba fortæller, at han egentligt godt kan lide sin tilværelse, så han vælger formegentligt at grine frem for at græde.
6. KONCRETE JUNGLE
Den forrige skit bliver fulgt op med nogle beskrivelser af gadelivet, der inkluderer alt det sædvanlige: narkohandel, overfald, hospitalsbesøg osv. Det er nu meget fint, men omkvædet ødelægger desværre alt håb for nummeret, da det bare er hamrende irriterende. Produktionen er ikke videre bemærkelsesværdigt, så dette var bare en mindre interessant skæring.
7. METROPOLIS
Foruden et par korte samples af Mos Def’s vers i Black Stars’ “Respiration” er nummeret helt vokalfri. Beatet er lidt jazzet, samtidig med at det er rimelig tempofyldt, og resultatet er såmænd okay.
8. OH LAWD
Skit…
9. TRIPPIN’
Zumbi giver sit kritiske syn verden, men uden på noget tidspunkt virker han prædikende eller fordomsfuld, så det lykkedes ham faktisk rigtig godt. Omkvædet smelter næsten fuldstændigt sammen med versene, men han holder heldigvis en kort pause efter omkvædene, så det hele ikke bliver en stor uafbrudt tour de force af holdningsytringer, hvilket er rart nok. Produktionen er utroligt lækker, så alt spiller bare i dette nummer.
10. HOW MANY
Der bliver sagt “How many” utroligt mange gange i dette nummer, og selvom hooket består af nogle af dem. Opbygningen er lidt ligesom A Tribe Called Quest’s ”What?”, men mens de bare havde det sjovt, er Zion I selvfølgelig mere politisk ukorrekte. Oftest smider Zumbi en kommentar om noget meget trivielt, som derefter bliver fuldt op med en nogle socialbevidste tanker. Det bliver gjort heftig brug af repetition, men det lykkedes alligevel for gruppen at få sit budskab ud på en respektabel måde.
11. ELEVATION
Produktionen er en blanding af bløde og beroligende virkemidler og et tempofyldt drumbreak. Det lyder godt, men faktisk ikke som noget, der nødvendigvis behøvede en vokal. Zion I lyder ret fraværende, men han måtte faktisk gerne have været helt fraværende. Nummeret skulle dog også forkortes en helt del, da det nu (inklusiv den behagelige outro) varer knap seks minutter.
12. A LITTLE CHANGE
AmpLive’s produktion er behagelig, og Zumbi’s vers er gode, men endnu engang må jeg slå ned på omkvædet, som bare ikke er godt nok. Det er irriterende at høre på, og gentages i øvrigt alt for mange gange. Det er ret ærgerligt, da resten er godt.
13. FOOLS GOLD
Et sample potpourri med mange forskellige sangere og rappere, der snakker om guld og dollars, hvilket leder os videre til næste nummer.
14. VENUS
Ligesom de mange personer samplet i forrige nummer fokuserer dette nummers hovedperson kun på penge og rigdom, mens hun afviser alle mænd, der ikke møder hendes høje krav. Zumbi bryster sig med god historiefortælling, når han fortæller om pigen, der ikke gider slappe af, selvom det ville være bedst for hende. Han har nævnt det før, men det bliver helt klart på dette nummer: Zumbi er ikke glad for den stigende materialisme i verden, som bliver formuleret på en meget fin måde. Musikalsk er nummeret dog ikke det vildeste, da hans flow og produktionen er lidt kedelig.
15. RAP DEGREEZ
Det lyder som om, at nummeret starter midt i første vers, så en lille advarsel havde nu været velkommen. Trommernes rytme er ret alternativ, hvilket desværre hurtigt bliver irriterende. Beatet skifter dog fuldstændig halvvejs inde i nummeret, men det er så radikal en ændring, at nummeret bare virker fragmenteret. Det var ikke så heldigt et udspil.
16. SILLY PUDDY (FEAT. THE GROUCH)
Nummeret er uden tvivl et af de mest futuristisklydende på albummet, men samtidig er stemningen også rimelig tilbagelænet. Zion I inviterer The Grouch ind i studiet, som de sidenhen også kollaborerede med på fulde albums. De lyder markant forskelligt og har samtidig en god kemi, så deres samarbejde er skam også rigtig godt. Lyrikken er godt skrevet og både inspirerende og reflekterende. Det har en religiøs vinkel, men det er okay. Som prikken over i’et er omkvædet i alt sin enkelthed også vældig godt. Super nummer.
17. INNER LIGHT
Et forholdsvis afslappende nummer, der stilistisk minder utroligt meget om bl.a. Dub FX og LTJ Bukem’s værker. Det er afslappende musik med højt tempo. Desværre drukner Zumbi bare i beatet, så jeg hører ikke rigtigt, hvad der bliver sagt. Ærgerligt.
18. BIG UPS
Endnu et mellemspil. Det er meget ensformigt, så lade os hurtigt komme videre.
19. ALL THA WAY (FEAT. KNOWMATIC, ECLIPSE 427 & RASCO)
Et posse-cut med… nogle andre rappere. Det er ganske udmærket. Som modpol til Zumbi’s lyse stemme besidder Knowmatic og Rasco nogle typiske mørke stemmer, mens Eclipse lyder rimelig normal. Det er et godt miks af lidt af det hele.
20. ONE
Over endnu en tydeligt futuristisk og rum- og drømmeagtig produktion promoverer Zumbi hans musik med kompakte linjer med mange opfindsomme rim. Det lyder virkelig fedt. Omkvædet er også super godt, så dette var endnu en fantastisk skæring til samlingen. Det havde også været en fantastisk måde at afrunde albummet på, men vi mangler lige et enkelt nummer mere.
21. INNER LIGHT (ICEY MIX)
Dette nummer er faktisk helt nyt, da kun omkvædet indeholder en smule genbrug fra det tidligere nummer. Zumbi spreder endnu engang positive vibes med opløftende og inspirerende lyrik, men det virker meget bedre her end på originalen, da produktionen er mindre overvældende og meget behagelig. Der bliver derfor også gjort mere plads til Zumbi.
AFSLUTTENDE KOMMENTAR: Zion I viser, at de kan lidt af hvert på Mind Over Matters. Først har vi nemlig at gøre med producer AmpLive, som har leveret en meget varieret og alternativ produktionsside, hvor ingen numre minder om hinanden. Det er virkelig en fornøjelse at høre hans mange ideer – også selvom der er nogle fejltrin hist og her. Dernæst har vi Zumbi, som disker op med velskrevne rim, der ligeledes kommer godt omkring med fokus på uheldige vaner, fejl i samfundet, hans glæde ved musik mm. Det er ikke perfekt, men det er godt nok til at validere et køb og evt. skaffe nye fans.
BEDSTE NUMRE: ”Revolution (B-boy Anthem)”; ”Trippin’”; ”How Many”; “Silly Puddy”; “One”; “Inner Light (Icey Mic)”
Ingen kommentarer:
Send en kommentar