Før vestkystrapperen
Murs overhovedet kendte til kollegaen Fashawn udvekslede han jævnligt linjer
med Minnesota rapperen Slug (fra Atmosphere) under navnet Felt, som det skal
handle om i dag. Det er vel ikke helt forkert at betragte Felt som et lidt
eksperimentelt og ikke mindst langvarigt projekt, da duoen har udgivet tre
albums, der alle holder sig til en mindre række selv udformede dogmer. For det
første er de tre albums dedikeret til hver sin skuespillerinde af den ene eller
den anden grund, og denne gestus udgør så også titlen på albummene. Dernæst er
der to numre på hvert album, der er opkaldt efter yderligere berømtheder,
og til slut har hvert album kun en enkelt producer bag knapperne.
Duoens debutalbum er således dedikeret til Christina Ricci, som man bl.a. møder i Tim Burton’s Sleepy Hollow, produceret af The Grouch tidligere fra Living Legends kollektivet, som også Murs engang var medlem af, og udgivet på Slug’s Rhymesayers Entertainment. Mere interessant er dog efterfølgeren, der er dedikeret til Lisa Bonet, som er bedst kendt for sin rolle som Denise Huxtable i The Cosby Show, og dermed går under titlen Felt, Vol. 2: A Tribute to Lisa Bonet. Albummet er modsat debuten produceret udelukkende af en af Slug’s kammerater, hans makker i Atmosphere, Ant, hvilket muligvis har motiveret duoen til at udarbejde et mere ambitiøst projekt, da albummet hvert fald indeholder dobbelt så mange numre som debuten. Det betyder dog ikke, at man har en timerlang oplevelse i vente, da debuten var ufattelig kort.
Felt, Vol. 2: A Tribute to Lisa Bonet byder på en samplerig og jævnligt funky produktion og et forholdsvist mere lettilgængeligt lyrisk indhold med mange numre om kvinder og enkelte om modgang og deslige. Flere af numrene bliver dog præsenteret gennem korte historier, som man kender det fra særligt Slug.
1. REINTRODUCTION
Intro… Ant har samplet 2Pac’s vokal over et ret funky beat, der dog er ganske underholdende, så længe det varer.
2. EMPLOYEES OF THE YEAR
De har taget sig lidt sammen med dette album i forhold til debuten, så de har muligvis arbejdet hårdere med musikken i 2005, men om det ligefrem gør dem til årets medarbejdere… De fyrer nogle underholdende nok vers af sted over en legesyg guitar, så det er nu et fint nummer.
3. YOUR MANS AND THEM
Her byder Ant på en meget funky og gyngende bas sammen med nogle i sammenligning spinkle trommer, og det lyder nu udmærket. Drengene har tilsyneladende tænkt det samme, da beatet får lov at køre i mere end fyrre sekunder efter sidste strofe er sunget.
4. LISA (NEVER EASTY ON MY NEXTEL)
Lisa Bonet får tildelt to numre, der begge er skits…
5. MORRIS DAY
Duoen lufter sine kompetencer for historiefortælling, og resultatet er rigtig godt. Omkvædet er ganske fængende, og Ant leverer et tempofyldt beat med velplacerede blæsere, så duoens historier om modgang er ganske interessante.
6. DIRTY GIRL
Muligvis duoens bedst kendte nummer (altså som Felt), og det er nu ganske forståeligt, da duoens fortællinger om to forskellige piger med jobs, der begge inkluderer en risiko for at blive beskidt, er overraskende fængslende, hvilket blot bliver bedre af Ant’s superbe beat med sit nydelige sample af Roberta Flack & Peabo Bryson’s ”If Only For One Night”.
Duoens debutalbum er således dedikeret til Christina Ricci, som man bl.a. møder i Tim Burton’s Sleepy Hollow, produceret af The Grouch tidligere fra Living Legends kollektivet, som også Murs engang var medlem af, og udgivet på Slug’s Rhymesayers Entertainment. Mere interessant er dog efterfølgeren, der er dedikeret til Lisa Bonet, som er bedst kendt for sin rolle som Denise Huxtable i The Cosby Show, og dermed går under titlen Felt, Vol. 2: A Tribute to Lisa Bonet. Albummet er modsat debuten produceret udelukkende af en af Slug’s kammerater, hans makker i Atmosphere, Ant, hvilket muligvis har motiveret duoen til at udarbejde et mere ambitiøst projekt, da albummet hvert fald indeholder dobbelt så mange numre som debuten. Det betyder dog ikke, at man har en timerlang oplevelse i vente, da debuten var ufattelig kort.
Felt, Vol. 2: A Tribute to Lisa Bonet byder på en samplerig og jævnligt funky produktion og et forholdsvist mere lettilgængeligt lyrisk indhold med mange numre om kvinder og enkelte om modgang og deslige. Flere af numrene bliver dog præsenteret gennem korte historier, som man kender det fra særligt Slug.
1. REINTRODUCTION
Intro… Ant har samplet 2Pac’s vokal over et ret funky beat, der dog er ganske underholdende, så længe det varer.
2. EMPLOYEES OF THE YEAR
De har taget sig lidt sammen med dette album i forhold til debuten, så de har muligvis arbejdet hårdere med musikken i 2005, men om det ligefrem gør dem til årets medarbejdere… De fyrer nogle underholdende nok vers af sted over en legesyg guitar, så det er nu et fint nummer.
3. YOUR MANS AND THEM
Her byder Ant på en meget funky og gyngende bas sammen med nogle i sammenligning spinkle trommer, og det lyder nu udmærket. Drengene har tilsyneladende tænkt det samme, da beatet får lov at køre i mere end fyrre sekunder efter sidste strofe er sunget.
4. LISA (NEVER EASTY ON MY NEXTEL)
Lisa Bonet får tildelt to numre, der begge er skits…
5. MORRIS DAY
Duoen lufter sine kompetencer for historiefortælling, og resultatet er rigtig godt. Omkvædet er ganske fængende, og Ant leverer et tempofyldt beat med velplacerede blæsere, så duoens historier om modgang er ganske interessante.
6. DIRTY GIRL
Muligvis duoens bedst kendte nummer (altså som Felt), og det er nu ganske forståeligt, da duoens fortællinger om to forskellige piger med jobs, der begge inkluderer en risiko for at blive beskidt, er overraskende fængslende, hvilket blot bliver bedre af Ant’s superbe beat med sit nydelige sample af Roberta Flack & Peabo Bryson’s ”If Only For One Night”.
7. EARLY MORNIN’ TONY
Ant sampler en række ældre hip-hop skæringer inkl. bl.a. Beastie Boys’ ”The New Style” og Ice-T’s ”6 in the Mornin’”, og beatet skifter så mellem samtlige af disse forskellige stykker, mens duoen snakker om kvinder igen. Det er et lidt rodet bekendtskab, men det er nu samtidig også et interessant koncept.
8. BREAKER DOWN LIKE A SHOTGUN
De siger egentligt “Break you down like a shotgun”, men whatever. Over et simpelt beat fortsætter duoen snakken om kvinder og sex, men det er alt for kedeligt i denne omgang. Det er helt okay at skippe dette nummer.
9. MARVIN GAYE
Soul-legenden er muligvis blevet samplet, men jeg har ikke lige fået det valideret. Ikke desto mindre er Ant’s tempofyldte beat med det nydelige vokalsample ganske godt, og fyrene får fyret nogle reflekterende og velskrevne linjer af sted. Slug’s vers er dog som altid en smule kryptisk med mange tvetydigheder, metaforer og deslige, men det bliver det jo ikke nødvendigvis dårligere af.
10. LIFE VEGAS
Duoen siger noget mere om piger og ingenting over et temmelig dårligt elektronisk beat, så dette nummer er bestemt ikke meget værd.
11. BONET (CEMENT ANGELS)
Og her var den sidste skit så.
12. WOMAN TONIGHT
Ant’s lidt soulfulde og dæmpede beat er virkelig fedt, så at duoen endnu engang lader emnet falde på det modsatte køn kan nemt undskyldes. Samplet af Tommy Butler’s ”Prison Song” er simpelthen bare lige i skabet.
13. GANGSTER ASS ANTHONY
Rent battlerap over et funky og aggressivt beat, men det lyder nu ikke dårligt. Der er intet omkvæd, men duoen har i stedet to vers hver, så der er (næsten) et højt tempo igennem hele nummeret. Titlen er i øvrigt ret morsom på en lidt plat måde, hvilket måske egentligt også beskriver nummeret ganske godt.
14. THE BIGGEST LIE
Duoen dropper endnu engang ideen om et omkvæd, men til gengæld bliver det sidste minuts tid reserveret til noget sang af en ukrediteret sanger. Før dette sker, har man dog at gøre med nogle gode og eftertænksomme vers af Murs og Slug. Ant’s beat er lidt en blanding af soul og funk med et sample af Teddy Pendergrass’ "Let Me Love Me", og det lyder da udmærket uden at imponere vildt meget. Den lange outro kunne jeg godt have undværet, da det ville have gjort nummeret mere kompakt og konsistent, men det er da stadig et okay nummer.
15. I SHOT A WARHOL
Dette nummer kan bedst beskrives med et ord: Mærkeligt, da det er præcist så mærkværdigt som titlen. Ikke overraskende er det derfor også en solobedrift af Slug, da han til tider har en tendens til at skrive meget kryptiske ting. Det er dog ikke dårligt.
AFSLUTTENDE KOMMENTAR: Felt, Vol. 2: A Tribute to Lisa Bonet er ganske kort et lidt ufokuseret men underholdende album. Ant bidrager med en varieret produktion, der byder på en del funk, lidt soul og en knivspids elektronisk musik – og alt sammen i forskellige tempoer. Det bliver nogle gange for alsidigt, men produktionen er generelt ganske fin og til tider vældig god. Slug stjæler generelt showet med sin karakteristiske stemme og sine kringlede vers, så jeg glemmer til tider, at han i teorien deler rampelyset med Murs. Når tankerne dog samles om et enkelt emne er Murs også god til at holde fokus, så det er ikke fordi, han giver et dårligt indtryk – bare mindre godt end Slug. Selvom de behandlede emner ikke er vanvittigt dybe og varierede, så formår duoen flere gange at gøre dem underholdende med nogle interessante historier og en god stemning, men det gennemsnitlige niveau kan nok alligevel ikke helt afføde en købsanbefaling.
BEDSTE NUMRE: “Morris Day”; “Dirty Girl”; “Marvin Gaye”; “Woman Tonight”
Har du nogensinde tænkt på at lave en Atmosphere anmeldelse? Det er din blog, så du bestemmer selvfølgelig selv. Men jeg kunne godt tænke mig at høre nogle af dine tanker om deres musik.
SvarSletJeg tager skam i mod ønsker med åbne arme.
SletDet er i øvrigt muligt at finde et mønster i de sidste fire anmeldelser, og jeg kan afsløre at det slutter med den næste. Så har jeg vist ikke afsløret for meget. :D
Jeg tror jeg har fanget den. Jeg vil selvfølgelig ikke afsløre det for de andre læsere. Jeg vil nok bare sige at jeg glæder mig til dit næste indlæg. Så har JEG vist ikke sagt for meget. ;)
SletKeep up the good work!