The Wu-Tang
Clan var i begyndelsen kendte for støvede keys, beskidte trommer og kung fu rap
– altså en stemningsfuld men forholdsvis letfordøjelig omgang. Det skete, at de
engang i mellem berørte personlige og levevisrelaterede emner, men det var
holdt til et minimum. Nogle isolerede eksempler på dette er ”Can It Be All So
Simple” og ”C.R.E.A.M.”, og det er ikke tilfældigt, at Raekwon medvirker i
begge numre. Som stor fan af gangsterfilm og –bøger dyrkede han nemlig mere end nogen anden i gruppen gadelivet, der kan
være både meget brutalt og meget berigende.
Sammen med sin partner in crime/rhyme i det førstnævnte nummer (Ghostface Killah), udbyggede Raekwon sin stil med sit debutalbum Only Built 4 Cuban Linx… (punktummerne gemmer på et kommercielt velklippet ”Niggaz”), hvilket resulterede i en revitalisering af mafiosorap – en genre der først så dagens lys i slutningen af firserne som østkystens modsvar til gangstarap, men som dengang døde næsten lige så hurtigt, som den kom. Som antydet var Ghostface og Rae dengang meget tætte, da de både delte ambitioner og idealer, så Ghostface har derfor været med til at skrive albummet, og så medvirker han desuden næsten på samtlige numre. Yderligere bidrager RZA selvfølgelig med beats, der denne gang byder på et langsommere tempo, strygere og flere vokalsamples, hvilket giver pladen et mere cinematisk udtryk. (Det er derfor langt hen ad vejen et tremandsprojekt).
Only Built 4 Cuban Linx… er nemlig det tætteste, man kommer på et konceptalbum fra Wu-Tang lejren. Albummet handler gennemgående om jagten på penge og respekt i et ubarmhjertigt og kriminelt miljø. Rae og Ghostface påtager sig begge et alterego (eller et Wu-Gambino navn) eller i dette tilfælde også en rolle; Rae kalder sig Lou Diamonds, og Ghostface bliver til Tony Stark (hans debutalbum er rigtigt nok Iron Man), og sammen håber de på at bygge et dynasti omkring narkohandel. Alle andre af albummets medvirkende rappere agerer ligeledes under et altergo, hvilket indbefatter samtlige medlemmer af Wu-Tang, den tæt affilierede Cappadonna og Nas. Altså et meget stærk cast. Det betyder dog også alt sammen, at Rae kun har ganske få numre for sig selv.
1. STRIVING FOR PERFECTION (FEAT. GHOSTFACE KILLAH)
Over et stemningsfuldt beat bliver man introduceret for Rae og Ghostface. Uden rap.
2. KNUCKLEHEADZ (FEAT. GHOSTFACE KILLAH & U-GOD)
Interessant nok får U-God lov at lukke albummets første egentlige nummer; fyren der af mange bliver betragtet som gruppens dårligste eller bare dårlig. Jeg synes dog ikke, at han er slem, og hans vers her passer nu også fint ind. Hvorefter hans karakter dør... Angiveligt fordi han selv (i virkeligheden) skulle ind at brumme.
3. KNOWLEDGE GOD
Et ud af to solonumre med Raekwon, men det holder dog ikke Ghost fra at bidrage med nogle ad-libs. Nummeret lyder som et soundtrack til The Godfather med melankolske strygere og fortællingen om organiseret narkohandel, og hvem kan ikke lide den film – og ikke mindst titelmelodien?
4. CRIMINOLOGY (FEAT. GHOSTFACE KILLAH)
Fra cinematisk og melodisk historiefortælling går vi direkte videre til en sand Wu-Tang banger. Ghostface overskygger dog værten her, men det gør ikke nummeret mindre underholdende, og så er samplet af Scarface også et nydeligt touch.
5. INCARCERATED SCARFACES
Den anden solobedrift og her er Rae rent faktisk helt alene. Nummeret er ikke dårligt, men det ringe omkvæd gør nummeret til et af albummets mindre interessante skæringer.
6. RAINY DAYZ (FEAT. GHOSTFACE KILLAH & BLUE RASPBERRY)
Sangerinden Blue Raspberry, der også medvirkede nogle gange på Meth’s Tical, dukker ligeledes flere gange op på dette album, men i denne omgang passer hun faktisk ganske fint ind i lydbilledet. RZA disker endnu engang op med melankolske strygere, og det lyder endnu federe denne gang. Ghost har det længste vers, men Rae holder uden problemer stand.
7. GUILLOTINE (SWORDZ) (FEAT. GHOSTFACE KILLAH, INSPECTAH DECK & GZA)
Instrumentalen fra introen til Meth’s Tical får endelig sit eget nummer, og det lyder stadig super godt. Selvom det derfor ville have været oplagt at bringe Method Man ind over nummeret, så får Ghost og Rae altså kun selskab af Inspectah og GZA. ”Kun” er dog en underdrivelse, da de alle fire er lige så fede som beatet (særligt Ghost og GZA, sidstnævnte har dog desværre et kort vers).
Sammen med sin partner in crime/rhyme i det førstnævnte nummer (Ghostface Killah), udbyggede Raekwon sin stil med sit debutalbum Only Built 4 Cuban Linx… (punktummerne gemmer på et kommercielt velklippet ”Niggaz”), hvilket resulterede i en revitalisering af mafiosorap – en genre der først så dagens lys i slutningen af firserne som østkystens modsvar til gangstarap, men som dengang døde næsten lige så hurtigt, som den kom. Som antydet var Ghostface og Rae dengang meget tætte, da de både delte ambitioner og idealer, så Ghostface har derfor været med til at skrive albummet, og så medvirker han desuden næsten på samtlige numre. Yderligere bidrager RZA selvfølgelig med beats, der denne gang byder på et langsommere tempo, strygere og flere vokalsamples, hvilket giver pladen et mere cinematisk udtryk. (Det er derfor langt hen ad vejen et tremandsprojekt).
Only Built 4 Cuban Linx… er nemlig det tætteste, man kommer på et konceptalbum fra Wu-Tang lejren. Albummet handler gennemgående om jagten på penge og respekt i et ubarmhjertigt og kriminelt miljø. Rae og Ghostface påtager sig begge et alterego (eller et Wu-Gambino navn) eller i dette tilfælde også en rolle; Rae kalder sig Lou Diamonds, og Ghostface bliver til Tony Stark (hans debutalbum er rigtigt nok Iron Man), og sammen håber de på at bygge et dynasti omkring narkohandel. Alle andre af albummets medvirkende rappere agerer ligeledes under et altergo, hvilket indbefatter samtlige medlemmer af Wu-Tang, den tæt affilierede Cappadonna og Nas. Altså et meget stærk cast. Det betyder dog også alt sammen, at Rae kun har ganske få numre for sig selv.
1. STRIVING FOR PERFECTION (FEAT. GHOSTFACE KILLAH)
Over et stemningsfuldt beat bliver man introduceret for Rae og Ghostface. Uden rap.
2. KNUCKLEHEADZ (FEAT. GHOSTFACE KILLAH & U-GOD)
Interessant nok får U-God lov at lukke albummets første egentlige nummer; fyren der af mange bliver betragtet som gruppens dårligste eller bare dårlig. Jeg synes dog ikke, at han er slem, og hans vers her passer nu også fint ind. Hvorefter hans karakter dør... Angiveligt fordi han selv (i virkeligheden) skulle ind at brumme.
3. KNOWLEDGE GOD
Et ud af to solonumre med Raekwon, men det holder dog ikke Ghost fra at bidrage med nogle ad-libs. Nummeret lyder som et soundtrack til The Godfather med melankolske strygere og fortællingen om organiseret narkohandel, og hvem kan ikke lide den film – og ikke mindst titelmelodien?
4. CRIMINOLOGY (FEAT. GHOSTFACE KILLAH)
Fra cinematisk og melodisk historiefortælling går vi direkte videre til en sand Wu-Tang banger. Ghostface overskygger dog værten her, men det gør ikke nummeret mindre underholdende, og så er samplet af Scarface også et nydeligt touch.
5. INCARCERATED SCARFACES
Den anden solobedrift og her er Rae rent faktisk helt alene. Nummeret er ikke dårligt, men det ringe omkvæd gør nummeret til et af albummets mindre interessante skæringer.
6. RAINY DAYZ (FEAT. GHOSTFACE KILLAH & BLUE RASPBERRY)
Sangerinden Blue Raspberry, der også medvirkede nogle gange på Meth’s Tical, dukker ligeledes flere gange op på dette album, men i denne omgang passer hun faktisk ganske fint ind i lydbilledet. RZA disker endnu engang op med melankolske strygere, og det lyder endnu federe denne gang. Ghost har det længste vers, men Rae holder uden problemer stand.
7. GUILLOTINE (SWORDZ) (FEAT. GHOSTFACE KILLAH, INSPECTAH DECK & GZA)
Instrumentalen fra introen til Meth’s Tical får endelig sit eget nummer, og det lyder stadig super godt. Selvom det derfor ville have været oplagt at bringe Method Man ind over nummeret, så får Ghost og Rae altså kun selskab af Inspectah og GZA. ”Kun” er dog en underdrivelse, da de alle fire er lige så fede som beatet (særligt Ghost og GZA, sidstnævnte har dog desværre et kort vers).
8. CAN IT BE ALL SO SIMPLE (REMIX) (FEAT. GHOSTFACE KILLAH)
Efter en lang skit får vi efterfølgeren til Enter the Wu-Tang (36 Chambers)’s ”Can It Be All So Simple”. Beatet er det samme, men Ghost og Rae disker op med nye vers. Denne version er også selvstændigt et udmærket stykke musik, men det passer bare ikke rigtigt ind på Only Built 4 Cuban Linx…
9. SHARK NIGGAS (BITERS) (FEAT. GHOSTFACE KILLAH)
Skit! Fyrene diskuterer efterabere, hvilket bl.a. resulterer i et slet skjult diss af Biggie Smalls.
10. ICE WATER(FEAT. GHOSTFACE KILLAH & CAPPADONNA)
Jeg finder faktisk det gennemgående vokalsample en smule trættende, og Cappadonna er lidt usikker på mikrofonen, så nummeret går kun lige an.
11. GLACIERS OF ICE (FEAT. GHOSTFACE KILLAH, BLUE RASPBERRY, 60 SECOND ASSASSIN & MASTA KILLA)
RZA’s melodiske beat lyder en smule fragmenteret med forskellige instrumenter, der alle slås om opmærksomheden. Så selvom de enkelte dele er gode, så er det samlede billede en smule rodet. Alt det vokale arbejde er dog lige i skabet – lige fra Blue’s baggrundsvokal til de tre vers fra henholdsvis Rae, Ghost og Masta Killa (som jeg stadig synes, har et interessant, langsomt flow). (60 Second’s bidrag er praktisk talt bare en baggrundsvokal.) Nummeret er derfor alligevel mægtig underholdende.
12. VERBAL INTERCOURSE (FEAT. GHOSTFACE KILLAH & NAS)
Over et halvt legesygt beat får Rae og Ghost besøg af Nas Escobar, der populært sagt er den første udefrakommende til at gæste et Wu nummer. Man kan sagtens høre, at han ikke er medlem af klanen, men han gør det nu alligevel rigtig godt med sit billedlige og velfortalte vers. Man skal bare lige vænne sig til det simple beat.
13. WISDOM BODY (FEAT. GHOSTFACE KILLAH)
Det er ingen hemmelighed, at Ghost udgør en stor del af Only Built 4 Cuban Linx…, så Rae er heller ikke blev for at give ham hans helt eget nummer. Dette er altså en solobedrift af Ghost, der spytter et enkelt, langt vers, og resultatet er ganske underholdende.
14. SPOT RUSHERZ (FEAT. GHOSTFACE KILLAH)
Det bliver lidt for tydeligt et par gange, at Rae ikke har indspillet sit lange vers i et skud, men nummeret er nu fedt alligevel. Det ville dog have været endnu bedre, hvis man ikke først skulle kæmpe sig igennem en skit (eneste tidspunkt Ghost medvirker), der næsten fylder en tredjedel af nummeret.
15. ICE CREAM (FEAT. GHOSTFACE KILLAH, METHOD MAN & CAPPADONNA)
Dette er noget så sjældent som et Wu-nummer dedikeret til damerne, så selvfølgelig medvirker gruppens karismatiske medlem, Method Man, og gruppens sensitive medlem, Ghostface Killah. Sidstnævnte er dog først noget, man opdager senere hen. Desværre har Meth ikke noget vers; han måtte ellers evt. gerne have erstattet Cappadonna, om end man så ville gå glip af linjer som ”I love you like I love my dick size”. RZA’s melodiske produktion er dog under alle omstændigheder nummerets stærkeste kort.
16. WU-GAMBINOS (FEAT. GHOSTFACE KILLAH, METHOD MAN, RZA & MASTA KILLA)
Efter endnu en lang skit (der ikke rigtigt er nødvendig) begynder albummets største posse-cut med Meth i omkvædet, men han får heldigvis også et vers denne gang. RZA er med sin vokal tydeligvis nummerets svage led, men hans atmosfæriske beat er til gengæld hæderligt – lige bortset fra at trommerne underligt nok er lidt dårligt mikset.
17. HEAVEN & HELL (FEAT. GHOSTFACE KILLAH & BLUE RASPBERRY)
RZA sampler soulsangeren Syl Johnson’s “Could I Be Falling in Love?”, og det lyder ærlig talt lidt akavet i konteksten. Raspberry er til gengæld som en fisk i vand.
Følgende er kun inkluderet på CD-udgivelsen:
18. NORTH STAR (JEWELS) (FEAT. POPA WU & OL’ DIRTY BASTARD)
Den Wu-affilierede og Five-Percent Nation-kyndige Popa Wu prædiker for Rae, hvorefter vores vært kaster sig ud i et afsluttende og næsten følelsesladet (kun næsten) vers. Med sin gode situationsfornemmelse supplerer RZA ham med et dramatisk og melodisk beat, mens Dirty hele vejen igennem synger i baggrunden. Det gør den sidste halvdel af nummeret en mægtig god oplevelse.
AFSLUTTENDE KOMMENTAR: Only Built 4 Cuban Linx… er på papiret et lille konceptalbum, men det er meget løst sat sammen, så i virkeligheden har man nærmere bare at gøre med en samling numre, der mere eller mindre bevæger sig inde for de samme rammer. Hvad albummet dog formår, er, at skabe en super fed, mafioso stemning, takket være RZA’s meget atmosfæriske produktion (og velvalgte samples af strygere og keys) og Rae’s (og Ghost’s) vers om narko, vold og generelt bare kriminalitet. På samme tid formår albummet også at vise en imponerende diversitet med et flot udvalg af farverige beats, distinktive gæsteoptrædelser, forskellige strukturer og en tilpas variation i lyrikken. Langt størstedelen af numrene er god underholdning, så Only Built 4 Cuban Linx… er generelt bare en spændende og temmelig gennemført oplevelse. Det er bestemt en oplevelse, der er et køb værd.
BEDSTE NUMRE: “Knuckleheadz”; “Knowledge God”; “Criminology”; “Rainy Dayz”; “Guillotine (Swordz)”; “Glaciers of Ice”; “Verbal Intercourse”; “Wisdom Body”; “Spot Ruzherz”; “Wu-Gambinos”
Ingen kommentarer:
Send en kommentar