Det sidste
Wu soloalbum til at udkomme i 1995 er Liquid
Swords af gruppens aldersrepræsentant GZA. Det album skiller sig dog ud fra
de andre ved ikke at være et debutalbum. Før der var noget, der hed Wu-Tang
udgav GZA nemlig albummet Words from the
Genius under navnet The Genius (i forbindelse med dannelsen af Wu-Tang tog
han ”GZA” til sig, men han kunne tilsyneladende ikke give slip på The Genius,
så han udgiver derfor sin musik under et miks af begge). Debutalbummet er
hovedsageligt produceret af Easy Mo Bee, der sidenhen ville blive associeret
med 2Pac og Bad Boy Records, men da pladen fejlede i handlen, skred GZA fra
Cold Chillin’ Records, og Wu-Tang var kort efter en realitet.
GZA havde bl.a. et solonummer på Enter the Wu-Tang (36 Chambers), men derefter var han forholdsvis stille med kun små, korte medvirkninger på Dirty og Raekwon’s debutalbums. Det var dog nok til at skabe en del opmærksomhed omkring ham, så der var en del forventninger til Liquid Swords, der populært sagt er hans ”rigtige” debutalbum. RZA var selvfølgelig bag knapperne med en produktion skræddersyet til GZA, men da hans stil i høj grad er direkte sammenlignelig med Wu-Tang’s debut, så lyder albummet mere end noget andet som en naturlig videreudvikling af klanens originale lyd. Dvs. masser af kung fu samples, sælsomme keys og beskidte trommer.
GZA er kendt som den vise og spirituelle af medlemmerne, da han er gruppens ældste, men han er nu også glad for sin battlerap. Begge sider af ham får man at høre på Liquid Swords og ofte i selskab med andre, da samtlige medlemmer af klanen plus enkelte af dens affilierede dukker op i løbet af albummet.
1. LIQUID SWORDS (FEAT. RZA)
Efter et langt stykke dialog fra Shogun Assassin (der senere også ville blive samplet i Cage’s ”Agent Orange”) sætter trommerne ind, og RZA introducerer kort nummeret med et løfte om at minde lytteren om, hvordan hip-hop musik startede. Er det så historietime? Niks, for GZA benytter sig af teknikken ”show, don’t tell”, så hvad vi i stedet får, er en helt igennem fantastisk, punchlinefyldt og stærkt imponerende skæring – en af de første Wu soloer jeg faldt for. Introen er lidt irriterende i længden, men hold nu op hvor jeg elsker dette nummer.
GZA havde bl.a. et solonummer på Enter the Wu-Tang (36 Chambers), men derefter var han forholdsvis stille med kun små, korte medvirkninger på Dirty og Raekwon’s debutalbums. Det var dog nok til at skabe en del opmærksomhed omkring ham, så der var en del forventninger til Liquid Swords, der populært sagt er hans ”rigtige” debutalbum. RZA var selvfølgelig bag knapperne med en produktion skræddersyet til GZA, men da hans stil i høj grad er direkte sammenlignelig med Wu-Tang’s debut, så lyder albummet mere end noget andet som en naturlig videreudvikling af klanens originale lyd. Dvs. masser af kung fu samples, sælsomme keys og beskidte trommer.
GZA er kendt som den vise og spirituelle af medlemmerne, da han er gruppens ældste, men han er nu også glad for sin battlerap. Begge sider af ham får man at høre på Liquid Swords og ofte i selskab med andre, da samtlige medlemmer af klanen plus enkelte af dens affilierede dukker op i løbet af albummet.
1. LIQUID SWORDS (FEAT. RZA)
Efter et langt stykke dialog fra Shogun Assassin (der senere også ville blive samplet i Cage’s ”Agent Orange”) sætter trommerne ind, og RZA introducerer kort nummeret med et løfte om at minde lytteren om, hvordan hip-hop musik startede. Er det så historietime? Niks, for GZA benytter sig af teknikken ”show, don’t tell”, så hvad vi i stedet får, er en helt igennem fantastisk, punchlinefyldt og stærkt imponerende skæring – en af de første Wu soloer jeg faldt for. Introen er lidt irriterende i længden, men hold nu op hvor jeg elsker dette nummer.
2. DUEL OF THE IRON MIC (FEAT. OL' DIRTY BASTARD, INSPECTAH DECK & MASTA KILLA)
Noget mere dialog åbner dette nummer, men da det er kortere og virker mere relevant, er det ikke i vejen denne gang. RZA leverer et fantastisk atmosfærisk, dystert og klaverbesmykket beat, der kun får det bedste frem i de medvirkende parter. Dirty tager sig dog kun af det minimalistiske omkvæd, men det gør han da også okay.
3. LIVING IN THE WORLD TODAY (FEAT. RZA & METHOD MAN)
Meth og GZA lægger et vers hver over en bragende RZA produktion. Hvad er der ikke at kunne lide?
4. GOLD (FEAT. METHOD MAN)
I en blanding af historiefortælling og punchlines fortæller GZA løst om en hverdag i en pushers liv. I et førstepersons perspektiv selvfølgelig. Det forgår over et temmelig sælsomt beat, hvilket skaber en interessant og horror-agtig stemning.
5. COLD WORLD (FEAT. INSPECTAH DECK & LIFE)
GZA har inviteret endnu en fætter med på sit album, og selvom omkvædet lyrisk er glimrende, så virker Life nu lidt malplaceret med sin rnb vokal. Men han lægger altså op til noget socialrealistisk snak om ghettoen, hvilket er præcis, hvad GZA leverer, og ikke overraskende har han ligeledes inviteret Inspectah Deck med om bord efter hans mest overbevisende vers i ”C.R.E.A.M.” (Deck runder endda sit vers af på en sådan måde, at han let kunne have fulgt op med en citering af overstående nummer). Disse vers gør hele nummeret værd at høre i sig selv (særligt inspektørens, da han faktisk lyder lidt federe over det melodiske beat).
6. LABELS (FEAT. RZA)
RZA introducerer også dette nummer, der rigtigt nok omhandler pladeselskaber, og det er næsten unødvendigt at skrive, at fyrene ikke går til emnet med begejstring i stemmen. GZA fyrer et langt vers af, hvor han får flettet navnene på et hav af forskellige pladeselskaber ind. Beatet er ikke vildt ophidsende, men det er stadig et ganske underholdende nummer.
7. 4TH CHAMBER (FEAT. GHOSTFACE KILLAH, KILLAH PRIEST & RZA)
Jeg vil mene, at GZA var lidt for tidligt ude, da han begyndte at kalde det forrige nummer en Wu-Tang banger, da det er ingenting i forhold til dette nummer; en sand Wu-Tang banger. Det bliver af mange fremhævet som albummets bedste, og det er der nu ikke noget at sige til (selvom jeg ikke er enig).
RZA introducerer også dette nummer, der rigtigt nok omhandler pladeselskaber, og det er næsten unødvendigt at skrive, at fyrene ikke går til emnet med begejstring i stemmen. GZA fyrer et langt vers af, hvor han får flettet navnene på et hav af forskellige pladeselskaber ind. Beatet er ikke vildt ophidsende, men det er stadig et ganske underholdende nummer.
7. 4TH CHAMBER (FEAT. GHOSTFACE KILLAH, KILLAH PRIEST & RZA)
Jeg vil mene, at GZA var lidt for tidligt ude, da han begyndte at kalde det forrige nummer en Wu-Tang banger, da det er ingenting i forhold til dette nummer; en sand Wu-Tang banger. Det bliver af mange fremhævet som albummets bedste, og det er der nu ikke noget at sige til (selvom jeg ikke er enig).
8. SHADOWBOXIN’ (FEAT. METHOD MAN)
Interessant nok har Meth to vers mod GZA’s enkelte, så det er let at forveksle det med et Meth nummer. Meth stjæler desuden uden tvivl showet med et imponerende og lidt langsommere flow end normalt, men det skaber bare endnu et superbt nummer på GZA’s album, så de er vel begge vindere. GZA er i øvrigt også god.
Interessant nok har Meth to vers mod GZA’s enkelte, så det er let at forveksle det med et Meth nummer. Meth stjæler desuden uden tvivl showet med et imponerende og lidt langsommere flow end normalt, men det skaber bare endnu et superbt nummer på GZA’s album, så de er vel begge vindere. GZA er i øvrigt også god.
9. KILLAH HILLS 10304 (FEAT. RZA & OL’ DIRTY BASTARD)
Efter en alt for lang skit spytter GZA et enkelt, langt vers af rendyrket mafiosorap. Raekwon satte en trend i gang, og GZA vil tydeligvis have en større del af kagen. Der gemmer sig faktisk en sammenhængende historie i nummeret, men GZA haster sig lidt igennem den med masser af slang, så den kræver lidt klip og klister. Han gør det dog alligevel udmærket.
10. INVESTIGATIVE REPORTS (FEAT. RAEKWON, GHOSTFACE KILLAH & U-GOD)
Lyrisk har nummeret ikke meget at byde på, men den violinbesmykkede produktion og fyrenes flows fejler intet. U-God holder sig i øvrigt kun til omkvædet…
11. SWORDSMAN
“Swordsman” er en lidt ringe titel, da nummeret indeholder alt andet end battlerap. Til gengæld fortæller GZA, at man ikke skal tro på alt, man hører – eller nærmere: han prædiker Five-Percent Nation, der er en slags alternativ Islam. Beatet mangler umiddelbart lidt finpudsning, så nummeret siger mig generelt ikke så meget.
12. I GOTCHA BACK (FEAT. RZA)
Battlerappen er så småt lagt på hylden, så GZA spytter nogle flere linjer omkring den indre by. Det er angiveligt dedikeret til hans nevø, for at advare ham om de fare, man risikerer at løbe ind i på gaden. Alligevel endte knægten ironisk nok bag tremmer nogle år senere. Ligesom Raekwon’s ”Heaven & Hell” dukkede ”I Gotcha Back” først på på soundtracket til filmen Fresh, men modsat førnævnte nummer så har ”I Gotcha Back” en glimrende, rå Wu-Tang lyd. Desværre løber GZA bare tidligt tør for ord – faktisk allerede omtrent halvvejs igennem – og beatet nydes nu altså bedst sammen med en vokal.
13. B.I.B.L.E. (BASIC INSTRUCTIONS BEFORE LEAVING EARTH) (FEAT. KILLAH PRIEST)
I et anderledes twist tager de tæt Wu-Tang affilierede 4th Disciple og Killah Priest sig egenhændigt af dette nummer med 4th bag knapperne og Priest bag mikrofonen. Ikke overraskende blev nummeret derfor også senere smidt på sidstnævntes eget album. Hvad der til gengæld er overraskende, er hvor fedt, nummeret faktisk er. Den melodiske produktion er lige i skabet, og Priest lyder mægtig fed på egen hånd med sin introspektive lyrik. Imponerende.
AFSLUTTENDE KOMMENTAR: Liquid Swords starter utroligt stærkt, og det slutter godt, så jeg kan allerede nu afsløre, at man i den grad bør overveje at investere i et eksemplar. Kræver man lidt mere overtalelse, kan jeg uddybe med at skrive, at GZA har et fantastisk, engagerende flow og et interessant tekstunivers, der rumsterer indenfor områderne battlerap og socialrealisme. Og hvis man endelig skal snakke om ratioen mellem dem, så syntes jeg faktisk, at der gerne måtte have været lidt mere af førstnævnte. RZA’s produktion er gennemgående kanon og spændende, og selv når han en sjældent gang ikke befinder sig bag knapperne, er niveauet stadig helt i top. Liquid Swords bliver af mange favoriseret som det bedste soloalbum til at komme ud af Wu-Tang lejren, og jeg kan kun give dem ret. Som skrevet før: Køb. Nu.
BEDSTE NUMRE: “Liquid Swords”; “Duel of the Iron Mic”; “Living in the World Today”; “Cold World”; “4th Chamber”; “Shadowboxin’”; “B.I.B.L.E. (Basic Instructions Before Leaving Earth)”
Ingen kommentarer:
Send en kommentar