B.o.B Presents: The Adventures of Bobby Ray (2010)

Da Bobby Ray først kom frem med de første mixtapes havde hans musik tydelige rødder i trapgenren, hvilket som sådan ikke er et større mysterium, da han trods alt er vokset op i den sydøstlige by Winston-Salem i North Carolina. Sydstaterne har altid været pionerer for trap med T.I. i spidsen, og tilfældigvis var det også i en af hans klubber, at Bobby blev opdaget (og senere signede han til T.I.’s Grand Hustle). I hans trap- og undergrundstid var han fint tilfreds med at blive kaldt B.o.B, men efterhånden som tiden gik kom den stædige lilletromme i konflikt med mere dynamiske instrumenter som guitaren og klaveret. For tydeligt at gøre op med sit gamle jeg begyndte Bobby derfor at kalde sig selv ved sit borgerlige navn, Bobby Ray, dog uden i sidste ende at ændre sit kunstnernavn.

Mixtapet B.o.B Vs Bobby Ray fra 2009 er et godt eksempel på denne konflikt, da mixtapet er en blanding af sydens trap, lyrik og rappere og den mere radiovenlige lyd med fængende melodier, Kanye West og Asher Roth. I begyndelsen af 2010 udgav Bobby så sin første single, ”Nothin’ on You”, der egenhændigt syntes at gøre trap-perioden til et lukket kapitel for ham. Debutalbummet, B.o.B Presents: The Adventures of Bobby Ray, udkom nogle måneder efter, og titlen bekræfter blot, hvad førstesinglen varslede: at Bobby i høj grad vil udforske sin mere radiovenlige side.

Bobby har tidligere produceret flere af sine egne numre, og til debuten har han også selv bidraget med nogle stykker, mens de resterende bliver taget hånd om af bl.a. Alex da Kid og Dr. Luke – en henholdsvis ny- og en erfaren popproducer. B.o.B Presents: The Adventures of Bobby Ray er altså 100% pop-rap; muntert, letfordøjeligt og melodiøst.

Og nu til en indrømmelse: Faktisk hørte jeg albummet temmelig meget efter udgivelsen, da jeg syntes, at det var et ganske fængende stykke pop-rap. Af visse årsager manglede ”Nothin’ on You” dog også i mit bibliotek (hvilket det sådan set stadig gør), så det har nok hjulpet en del. Jeg havde ikke hørt andet med B.o.B før dette album, men selv hvis jeg havde, ville jeg sgu nok have været glad for hans skift, da trap intet mig siger. Det er dog alligevel noget tid siden, at jeg hørte albummet sidst, så nu kommer den sidste test: Er albummet overhovedet bare nogenlunde godt?

1.       DON’T LET ME FALL
Jeg kan hvert fald stadig lide denne glimrende åbner. Der er muligvis noget auto-tune og nogle synthesizere på spil, men det bliver holdt på et pænt, begrænset niveau. Bobby er glad for sin succes, og vil nødigt have det til at vende, hvilket ikke er en decideret imponerende tale, men det passer fint ind i dette opmuntrende og positive nummer.

2.       NOTHIN’ ON YOU (FEAT. BRUNO MARS)
Du kender den formegentligt allerede, så du har nok også allerede dannet dig din egen mening om den. Hvis dit indtryk af singlen er ligesom mit, er det ikke videre positivt. Nummeret er meget poppet og simpelt, så det bliver hurtigt trættende. Og så medvirker Bruno Mars…

3.       PAST MY SHADES (FEAT. LUPE FIASCO)
Nej, så kan jeg lidt bedre lide ”min version”, hvor åbneren løber over i dette nummer, der også er produceret af Bobby selv. Produktionen er munter med en til tider intens trommeprogrammering, men det lyder alligevel ikke mere end højst okay. Lupe Fiasco overskygger Bobby lige voldsomt nok, men det var også at forvente, og uden ham havde nummeret nok været temmelig kedeligt.

4.       AIRPLANES (FEAT. HAYLEY WILLIAMS)
Jeg er både fan af klaveret og Paramore’s sangerindes omkvæd, men der mangler stadig et eller andet... Bobby leverer ellers også nogle okay vers, men måske han skulle bekymre sig lidt mindre om sin popularitet.

5.       BET I (FEAT. PLAYBOY & T.I.)
Med besøg fra hjemmedrengene (nok så meget sagt) og et beat fra Kuttah (hvem end det er, men han kommer ganske sikkert også fra syden – både i betragtning af rapperne og hans produkt) byder Bobby på et nummer, der sender tankerne tilbage på hans tidligere materiale. Det er ret dårligt. Næste.

6.       GHOST IN THE MACHINE
Bobby synger mere end han rapper i dette nummer, men hans sangstemme er heldigvis ligeså behagelig og rar. Hans stemme lyder lidt grådkvalt, hvilket stemmer overens med det følsomme emne (fremmedgørelse og andet i den dur), og det giver altså nummeret noget ekstra. Manglen på rap og konventionel struktur giver mig dog lidt følelsen af et mellemspil (om end et meget langt et af slagsen, da det er det andet længste nummer på albummet), men det er stadig et lyt værd.

7.       I’LL BE IN THE SKY
Dette nummers historie er ret særegen, da det egentligt først kom frem på mixtapet Who the F#*k is B.o.B? fra 2008, for derefter kun at blive klemt ind på den europæiske udgave af debutalbummet, og til sidst blive udgivet som single i UK i 2011. Allerede i 2008 var B.o.B tilsyneladende besat af sin popularitet, som han allerede dengang havde opnået en smule af, plus produktionen (hans egen) er melodiøs og poppet, så nummeret passer nu fint ind på B.o.B Presents: The Adventures of Bobby Ray. Udmærket, selvom det er lidt skræmmende, at han tilsyneladende overhovedet ikke har udviklet sig siden da.

8.       THE KIDS (FEAT. JANELLE MONÁE)
Et nummer om børn til børn. Ikke en helt skæv betragtning. Det rytmiske beat sætter et lavt tempo, hvilket Bobby omfavner lige voldsomt nok (det er af uransagelige årsager anden gang, jeg bruger dette udtryk), da det næsten bliver sing-a-long-agtigt, mens Janelle, som jeg godt kan lide, reflekterer lidt over et barns usikkerhed (der dog som sådan ikke er forbeholdt børn). Det er i grunden meget ufarligt og simpelt.

9.       MAGIC (FEAT. RIVERS CUOMO)
Dr. Luke har produceret dette tempofyldte festnummer, der har forsangeren fra Weezer i omkvædet, hvilket han faktisk gør ret godt. Det er svært at sidde stille til, og for hvad det er, er det nu ret underholdende.

10.   FAME
Da omkvædet starter begynder genkendelsen så småt at indfinde sig, men jeg kan virkelig ikke huske meget fra dette nummer. Det siger vel næsten det hele. Meget anonymt nummer.

11.   LOVELIER THAN YOU
En lidt underspillet og primært sunget kærlighedssang. Det lyder temmelig kedeligt og inkluderer en uopfindsom tekst. Og så virker hans rap underligt malplaceret... på et såkaldt rapalbum. Hm..

12.   5TH DIMENSION (FEAT. RICCO BARRINO)
Okay, jeg begynder at tro, at jeg havde for vane at stoppe albummet efter den feststemte ”Magic”, da dette nummer vækker endnu færre minder end ”Fame”. Nummeret er dog ikke særlig dårligt. Bare dårligt (særligt pga. gæsten).

13.   AIRPLANES, PART II (FEAT. HAYLEY WILLIAMS & EMINEM)
Jeg vil lige rette min tidligere bemærkning, da jeg fejlagtigt kom til at skrive, at jeg formegentligt stoppede albummet efter ”Magic”. Det er meget mere sandsynligt, at jeg bare skiftede nogle numre frem. Helt præcist frem til denne anden del af fortællingen om flyvemaskinerne. Beat og omkvæd er det samme, og det lyder stadig godt. Til gengæld har Bobby skrevet nye vers, der endda er bedre, samtidig med at de bedre lægger op til nummerets – nay, albummets – absolutte højdepunkt; Eminem’s fabelagtige vers. Han er virkelig on fire, og han formåede i den grad at skabe hype omkring sit næste soloalbum. Altså f.eks. modsat hans nyere feature på Skylar Grey’s ”C’mon Let Me Ride”. Damn, det er ringe.

AFSLUTTENDE KOMMENTAR: Okay, så B.o.B Presents: The Adventures of Bobby Ray er i grunden ikke så underholdende igen. Lyrisk handler det stort set kun enten om den store kærlighed eller popularitet, men det er selvfølgelig kun et problem, hvis man rent faktisk hører efter, hvad Bobby siger. Gør man ikke det, kan man i stedet more sig med nogle poppede og sporadisk fængende melodier og omkvæd, men selv ikke her går det Bobby lige godt hver gang. Der er både anonyme, kedelige og decideret dårlige numre at finde på albummet, hvilket ikke efterlader så meget plads til underholdende numre. Der er dog nogle stykker af dem, men man skal bare ikke forvente at de kommer med substans. Måske lige undtagen det afsluttende nummer. B.o.B har en betagende stemme, men hvad hjælper det, når han sjældent bruger den til noget interessant? En brændt kopi må være nok i denne omgang.

BEDSTE NUMRE: “Don’t Let Me Fall”; “Ghost In the Machine”; “’ll Be In the Sky”; “Magic”; “Airplanes, Pt. II”