Med 2Pacalypse Now berørte 2Pac bl.a.
politivold, hvilket heller ikke for 2Pac skulle vise sig at være et overstået
kapitel, da han efter udgivelsen flere gange kom i karambolage med loven. Først
da et par politibetjente angiveligt overfaldt ham for jaywalking (de havde formegentligt lige været i biografen og se Dødbringende Våben 3), og dernæst efter en pistol ved et uheld gik af i hans selskab, hvilket tog livet af en ung dreng
100 m. væk. Derudover var der de sædvanlige anklager, der følger i slipstrømmen
på et kontroversielt værk, heriblandt udtalelsen om at 2Pac skulle have
hjernevasket og manipuleret en ung politimorder fra Texas gennem sin musik. Alt
sammen noget der fremover ville blive hverdagskost for den unge rapper.
Ikke overraskende lader 2Pac ikke alt dette passere frit, så med efterfølgeren Strictly 4 My N.I.G.G.A.Z. satte han et større fokus på censur, vold og kritikken af hans musik. Plus han også lige tog sig tid til at nyde sin succes. Med et højere budget fulgte også en mere deltaljeret og varieret produktion (med og uden funk), så albummet vidner generelt om en større diversitet. Det var da også 2Pac’s gennembrudsalbum, men ikke dermed sagt at det nødvendigvis er bedre end debuten.
1. HOLLER IF YA HEAR ME
En god men lidt typisk blanding af hip-hop og funk udgør dette introducerende nummer. Det lyder okay, men alligevel fremstår det hele en smule anonymt. Jeg kan stadig ikke rigtigt huske andet end hooket fra nummeret.
2. PAC’S THEME (INTERLUDE)
Et mellemspil med bider af interviews omkring bandlysningen af 2Pacalypse Now.
3. POINT THE FINGA
Med en fængende basgang lykkedes det i højere grad 2Pac at holde på min opmærksomhed, hvilket han udnytter til at uddybe sin tanker om bandlysningen og alle hans sammenstød med lovens lange arm. Det er ganske fedt.
4. SOMETHING 2 DIE 4 (INTERLUDE)
Mellemspil med 2Pac (med en dyb, forvrænget stemme), der tænker højt om uheldet, der endte med den unge Quaid’s død.
5. LAST WORDZ (FEAT. ICE CUBE & ICE-T)
Når Ice Cube gæstede forholdsvis uoplagte samarbejdspartnere i begyndelsen af halvfemserne, endte det sjældent andet end godt, hvilket er en tese, der blot bliver underbygget af ”Last Wordz”. Han sjæler showet, men Ice-T og 2Pac gør det nu også fint. Produktionen lyder dog som noget The Bomb Squad har stået bag, hvilket jeg ikke just jubler vildt over.
6. SOULJAH’S REVENGE
2Pac fører en samtale med Souljah om politivold og censur. Jeg er som skrevet tidligere ikke fan af Souljah-aliaset, men dette lyder nu okay.
7. PEEP GAME (FEAT. DEADLY THREAT)
Shakur deler mikrofonen med rapper Deadly Threat, hvilket resulterer i et halvtamt omkvæd og nogle vers, der ikke rigtigt kommer nogle vegne. Ikke helt en skamplet men det er ikke så langt derfra.
8. STRUGGLIN’ (FEAT. LIVE SQUAD)
Threat er skiftet ud med Live Squad, og selvom de er mere interessante, så gør nummeret alligevel ikke et vildt godt indtryk, hvilket mest af alt skyldes, at Live Squad af en eller anden mærkelig grund har to vers mod 2Pac’s enkelte. Live Squad er godt nok en gruppe, men det lyder til, at kun et enkelt medlem medvirker – eller også lyder de bare alle ens. Det er dog ikke dårligt.
9. GUESS WHO’S BACK
2Pac er tilbage, og med sig har han medbragt et par vers om lidt af det hele. Altså handler nummeret ikke om noget specifikt. Ikke videre interessant, men trommerne er vel okay.
10. REPRESENTIN ‘93
Over et fængende beat giver 2Pac shout-outs til en række forskellige, samtidige rappere fra begge kyster. Ingen overraskelser der, men hvad der til gengæld formegentligt vil løfte nogle øjenbryn er benævnelsen af House of Pain. Trods sin simplicitet er nummeret alligevel underholdende nok.
Ikke overraskende lader 2Pac ikke alt dette passere frit, så med efterfølgeren Strictly 4 My N.I.G.G.A.Z. satte han et større fokus på censur, vold og kritikken af hans musik. Plus han også lige tog sig tid til at nyde sin succes. Med et højere budget fulgte også en mere deltaljeret og varieret produktion (med og uden funk), så albummet vidner generelt om en større diversitet. Det var da også 2Pac’s gennembrudsalbum, men ikke dermed sagt at det nødvendigvis er bedre end debuten.
1. HOLLER IF YA HEAR ME
En god men lidt typisk blanding af hip-hop og funk udgør dette introducerende nummer. Det lyder okay, men alligevel fremstår det hele en smule anonymt. Jeg kan stadig ikke rigtigt huske andet end hooket fra nummeret.
2. PAC’S THEME (INTERLUDE)
Et mellemspil med bider af interviews omkring bandlysningen af 2Pacalypse Now.
3. POINT THE FINGA
Med en fængende basgang lykkedes det i højere grad 2Pac at holde på min opmærksomhed, hvilket han udnytter til at uddybe sin tanker om bandlysningen og alle hans sammenstød med lovens lange arm. Det er ganske fedt.
4. SOMETHING 2 DIE 4 (INTERLUDE)
Mellemspil med 2Pac (med en dyb, forvrænget stemme), der tænker højt om uheldet, der endte med den unge Quaid’s død.
5. LAST WORDZ (FEAT. ICE CUBE & ICE-T)
Når Ice Cube gæstede forholdsvis uoplagte samarbejdspartnere i begyndelsen af halvfemserne, endte det sjældent andet end godt, hvilket er en tese, der blot bliver underbygget af ”Last Wordz”. Han sjæler showet, men Ice-T og 2Pac gør det nu også fint. Produktionen lyder dog som noget The Bomb Squad har stået bag, hvilket jeg ikke just jubler vildt over.
6. SOULJAH’S REVENGE
2Pac fører en samtale med Souljah om politivold og censur. Jeg er som skrevet tidligere ikke fan af Souljah-aliaset, men dette lyder nu okay.
7. PEEP GAME (FEAT. DEADLY THREAT)
Shakur deler mikrofonen med rapper Deadly Threat, hvilket resulterer i et halvtamt omkvæd og nogle vers, der ikke rigtigt kommer nogle vegne. Ikke helt en skamplet men det er ikke så langt derfra.
8. STRUGGLIN’ (FEAT. LIVE SQUAD)
Threat er skiftet ud med Live Squad, og selvom de er mere interessante, så gør nummeret alligevel ikke et vildt godt indtryk, hvilket mest af alt skyldes, at Live Squad af en eller anden mærkelig grund har to vers mod 2Pac’s enkelte. Live Squad er godt nok en gruppe, men det lyder til, at kun et enkelt medlem medvirker – eller også lyder de bare alle ens. Det er dog ikke dårligt.
9. GUESS WHO’S BACK
2Pac er tilbage, og med sig har han medbragt et par vers om lidt af det hele. Altså handler nummeret ikke om noget specifikt. Ikke videre interessant, men trommerne er vel okay.
10. REPRESENTIN ‘93
Over et fængende beat giver 2Pac shout-outs til en række forskellige, samtidige rappere fra begge kyster. Ingen overraskelser der, men hvad der til gengæld formegentligt vil løfte nogle øjenbryn er benævnelsen af House of Pain. Trods sin simplicitet er nummeret alligevel underholdende nok.
11. KEEP YA HEAD UP
Pendanten til 2Pacalypse Now’s ”Brenda’s Got a Baby”; et eksempel på 2Pac’s mere følsomme og sympatiske side. Der er ofte en enkelt af denne slags på hans albums, og det er oftest dem, der modtager mest opmærksomhed fra radiostationerne. Derudover er de ofte også bare super gode. ”Keep Ya Head Up”, der er en bekymret og opmuntrende udmelding til alle, der sidder hårdt i det, er således også en af mine favoritter med manden. DJ Daryl har desuden gjort et fantastisk stykke arbejde med beatet.
12. STRICTLY 4 MY N.I.G.G.A.Z.
Det er af min opfattelse, at titelnumre sjældent skuffer, men engang i mellem går det altså galt, og her er beviset. Et ufatteligt undervældende og tyndt produceret nummer. Så selvfølgelig er det også albummets længstvarende skæring.
13. THE STREETZ R DEATHROW
Højst sandsynligt ikke en reference til pladeselskabet, som han senere ville knytte sig til. En linje med Ice Cube bliver samplet i omkvædet, hvilket fungerer udmærket, og 2Pac lyder sulten over den småmelodiske produktion, så nummeret er en ret god oplevelse.
14. I GET AROUND (FEAT. SHOCK G & MONEY-B)
Endnu en kendt single. Her får Shakur selskab af Digital Underground’s Shock G og Money-B, og selvom de tos kemi er rigtig god, så udgør de nu også en glimrende trio med værten. Det er egentligt et nummer til damerne, men ikke desto mindre er det et meget muntert og underholdende lyt.
15. PAPA’Z SONG (FEAT. WYCKED & POPPI)
Dette ville have været en typisk måde for 2Pac at runde sit album af på, da han sammen med sin stedbroder Wycked-slash-Mopreme sætter ord på brudte familier, i dette tilfælde hans eget forhold til sin ikke tilstedeværende far. Poppi synger et undskyldende omkvæd, mens 2Pac slutter af med et vers i skikkelse af sin far, hvor han endnu engang undskylder. Sådan var 2Pac i begyndelsen af sin karriere – nuanceret. Beat og omkvæd lugter dog lidt for meget af rnb.
16. 5 DEADLY VENOMZ (FEAT. TREACH, APACHE & LIVE SQUAD)
Titlen lyder som noget fra en Wu-Tang udgivelse, men det var vel næsten for tidligt til at kunne efterligne dem. Fyrene lyder da slet heller ikke som klanen, da de hver kører deres egen stil. Dvs. 2Pac ikke rigtigt kommer op med nogle punchlines, Live Squad disker op med noget gangstarap-inspireret battlerap, og Treach (fra Naughty By Nature) spytter nogle hurtige og rimrige linjer. Apache lægger sig mest op ad Treach, hvilket også var at fortrække, så det er derfor dem, der løber med de bedste vers (den absolutte vinder er Treach), og sammen med det engagerende beat er de (særligt Treach) i sig selv værd at høre nummeret for .
AFSLUTTENDE KOMMENTAR: Strictly 4 My N.I.G.G.A.Z. bliver generelt betragtet som den mindst interessante 2Pac plade blandt hans fem første soloalbums, og det er der en ganske god grund til, da albummet virker fragmenteret og ufokuseret. Det hele emmer lidt af en 2Pac, der i sin hast efter at udvikle sig og følge op på debuten udgiver et ufærdigt produkt med mangel på en stærk, rød tråd. Det lykkedes ham dog selvfølgelig stadig nogle gange at smække noget godt sammen, og i den sammenhæng må jeg igen nævne ”Keep Ya Head Up”, der virkelig står ud. 2Pac kunne dog generelt gøre det meget bedre, så Strictly 4 My N.I.G.G.A.Z. kan man nøjes med at brænde.
BEDSTE NUMRE: “Point the Finga”; “Last Wordz”; “Keep Ya Head Up”; “I Get Around”; “5 Deadly Venomz”
Ingen kommentarer:
Send en kommentar