Det er
begrænset, hvor meget jeg kan skrive om hvert posthume projekt, men her er,
hvad der indledningsvis er værd at vide om Until
the End of Time fra 2001. Dobbeltalbummet fortsætter fra hvor R U Still Down? slap med indspilninger fra 1995 og videre frem til reintroduktionen af Makaveli, så 2Pac veksler lidt
mellem sit dystre og mere muntre hjørne (blandet med noget ”Thug Life”). Enkelte
numre er kommet intakt igennem rejsen til officiel udgivelse, men de fleste er
blevet remikset eller på anden måde markant ændret. Selv de forholdsvis
originale kompositioner indeholder dog også små ændringer, da alle referencer
til Death Row f.eks. er klippet ud.
Den mest prominente producer er Johnny ”J”, så produktionen sender tankerne hen mod All Eyez on Me. Samtidig med at han har flest beats på albummet, er han dog også den, der har fået remikset flest af sine numre af andre producere, heriblandt Cold 187um fra Above the Law. Derudover møder vi endnu engang producerne QDIII og DJ Quik foruden en spandfuld gæstende sangere og rappere. Antallet af medvirkende synes at udvikle sig eksponentielt for hvert album. De fleste af de medvirkende her har dog stadig haft en relation til Pac, mens han var i live, og de, der ikke har, lægger ikke langt fra ham musikalsk (som Above the Law). Trods alt.
Until the End of Time har solgt fint, men ikke overraskende fik albummet en noget lunken modtagelse ved udgivelsen. Mon ikke der gemmer sig nogle perler herpå alligevel...
1. BALLAD OF A DEAD SOULJA
Det er en af den slags titler, der bare skal stå øverst på tracklisten – uanset kvalitet. Heldigvis er nummeret dog ikke helt dårligt, da Pac lyder utroligt aggressiv og engageret i sin tekst, der ellers ikke indeholder mange overraskelser. Omkvædet, hvor Pac dedikerer sig liv til Thug Life, er til gengæld temmelig dårligt, mens Cold 187um’s beat ikke er noget særligt, så nummeret er ikke mere end okay.
2. FUCK FRIENDZ (FEAT. TIFFANY VILLARREAL)
Rnb-sangerinden Tiffany synger omkvædet, der ikke overraskende er elendigt. QDIII’s beat derimod er nogenlunde engagerende, så hvis bare Pac gør det godt, kunne nummeret have været rimelig underholdende. Det gør han dog ikke. Faktisk er hans vers dårligere end sædvanligt, da det blot er løse tanker om piger, penge og bøf. Det var spild af et acceptabelt beat.
3. LIL’ HOMIES
Johnny ”J” disker op med et vidunderligt beat, der læner sig op ad G-Funk, og da Pac ikke fucker omkvædet helt op og mere vigtigt har nogle mere tilforladelige vers, er nummeret faktisk ret underholdende. Det er godkendt.
4. LET EM HAVE IT (FEAT. SKG & HONEY)
Selvom titlen danner nogle associationer til Big L, skal man ikke forvente sig det store. Faktisk skal man forvente meget lidt, med mindre man er på udkig efter et festnummer – og et kedeligt et af slagsen med en ligegyldig produktion.
5. GOOD LIFE (FEAT. BIG SYKE & E.D.I.)
Jeg har allerede anmeldt Blu & Exile’s og Kanye West’s bud på “det gode liv”, og de valgte interessant nok at gribe emnet meget forskelligt an, da Kanye bare nødt sin succes, mens Blu tog en mere filosofisk tilgang til emnet. Hvor placerer Pac’s nummer sig så blandt disse to modsætninger? Havde nummeret været fra begyndelsen af halvfemserne, ville det nok have lagt sig mest op ad Blu’s bud, men da nummeret er indspillet i 1996, lægger det sig direkte op ad Kanye’s bud (også afsløret af Big Syke’s medvirken). Ja, det er ret dårligt.
6. LETTER 2 MY UNBORN (FEAT. ANTHEM & TENA JONES)
Lige som man tror, at Pac begiver sig ud i noget mere socialbevidst rap, vender han atter på en tallerken og finder de gode, gamle Thug Life-fraser frem. Meget undervældende skæring.
7. BREATHIN’ (FEAT. OUTLAWZ)
Posse-cuts med Outlawz er der en hel del af på Until the End of Time (inkl. kasseret materiale fra Still I Rise), men de er nu ikke alle lige dårlige. Det starter f.eks. temmelig godt med dette nummer, der indeholder et fængende og tilpas melodiøst beat og… nogle vers. Faktisk er Napoleon med sit alternative flow ret interessant.
8. HAPPY HOME (FEAT. YUSEF SHARID, BARBARA WILSON & TRACY HARDIN)
Pac leger med tanken om at slå sig ned med en kone og børn, hvilket han interessant nok kalder ”det gode liv”. Hvem er du, og hvad har du gjort ved Tupac?
9. ALL OUT (FEAT. OUTLAWZ)
Og dette er så et eksempel på et elendigt posse-cut, der er en af de føromtalte rester fra Still I Rise. Hvad der pludselig gjorde det værd at udgive nu, har jeg ingen anelse om. Beatet er seriøst dårligt.
10. FUCKIN’ WITH THE WRONG NIGGA
Dette er tydeligvis en mere eller mindre urørt rest fra indspilningerne til The 7 Day Theory, da beatet ikke mindst er udarbejdet af Hurt-M-Badd. Det er dog også rimelig tydeligt, hvorfor det ikke nåede med på føromtalte album. Det er ret langsomt og og sådan set kedeligt, så det ville slet ikke have passet ind på The 7 Day Theory, men det er nu okay, at det er inkluderet her, da detbestemt ikke er blandt albummets værste.
11. THUG N U THUG N ME (REMIX) (FEAT. K-CI & JOJO)
Jeg lader mig rive lidt med til at begynde med af det rytmiske beat, men sandheden er, at nummeret er endnu en tom skal uden nogen form for substans. Og så dør beatet i øvrigt hurtigt.
12. EVERYTHING THEY OWE (FEAT. TIMOTHY)
Det forrige nummer har trods alt en produktion, der lige når at pirre én et par sekunder.
13. UNTIL THE END OF TIME (FEAT. R.K. HUGGAR OF NEXT)
Med samplet af Mr. Mister’s ”Broken Wings” er dette uden sammenligning albummets store trækplaster, og jeg kan med god samvittighed sige, at det lyder ligeså godt, som folkene bag håbede på. Pac lyder klarhovedet og eftertænksom, og beatet er fremhævende. Huggar synger omkvædet, der er en interpolation af originalen fra samplet, og selvom det lyder okay, så kan jeg nu bedre lide originalen…
14. M.O.B. (FEAT. OUTLAWZ & THUG LIFE)
Når omkvædet inkluderer ordene “money over bitches” – sagt af Pac selv – så er det svært at være voldsomt imponeret. Thug Life-medlemmerne gør nummeret en lidt mindre pine, men det er stadig en pine.
15. WORLD WIDE MOB FIGGAZ (FEAT. OUTLAWZ & TA’HE)
Pac’s verse er blevet rykket helt tilbage, således han får lov at lukke denne disk, hvilket er lidt mærkeligt, da jeg er vant til, at han lægger ud. Når man endelig har kæmpet sig vej frem til ham, er belønningen desuden temmelig begrænset, da hans vers er alt for kort. Jeg ved ikke hvordan, det er lykkedes ham, men Napoleon har i stedet scoret sig det længste vers, og desværre er han ved sit gamle, uinteressante jeg igen. Hvorfor?
DISC 2:
1. BIG SYKE INTERLUDE (FEAT. BIG SYKE)
Var det virkelig nødvendigt?
2. MY CLOSEST ROADDOGZ (FEAT. SHIRO & TIMOTHY)
Der går lidt for meget rnb i lortet, på trods af at Johnny har stået bag knapperne.
3. NIGGAZ NATURE (REMIX) (FEAT. LIL’ MO)
…Og så er vi tilbage til de generiske og ligegyldige skæringer. Komplet med et ubehageligt omkvæd.
4. WHEN THUGZ CRY (FEAT. NANCI FLETCHER)
Sidst vi så noget til Nanci Fletcher (i Pac henseende) var på All Eyez on Me, hvor hun bestemt havde sine øjeblikke. Det har hun ikke helt her, men det kunne være meget værre… Det er vel også en slags sejr. Hvert fald på Until the End of Time. J byder på et mere sælsomt og stemningsfuldt stykke musik, der får Pac’s tekst til at lyde mere intelligent, end den egentligt er. Det fungerer alt sammen fint, uden at det lykkedes de enkelte elementer sammen at gå op i en højere enhed.
5. U DON’T HAVE 2 WORRY (FEAT. OUTLAWZ)
Afeni har tilsyneladende gjort en bevidst indsats for at sprede de dårlige numre/fillers ud over hele albummet. Hun gør det godt.
6. THIS AIN’T LIVIN’ (FEAT. VANESSA)
Apropos mindre charmerende sangerinder…
7. WHY U TURN ON ME
Nate Dogg wannabeen i omkvædet er også ret dårlig. Det er ikke kun sangerinderne, der kan fucke et generisk nummer op.
8. LASTONESLEFT (FEAT. OUTLAWZ)
Det sidste nogenlunde posse-cut med Outlawz. J har selvfølgelig produceret, og Pac fylder overraskende meget med to vers og omkvæd, så der er nok i grunden ikke meget posse-cut over det. Ikke at det gør noget.
9. THUG N U THUG N ME (FEAT. K-CI & JOJO)
Det er en del bedre end remikset, men det kunne næsten også kun gå en vej. Titlen er stadig forfærdelig – ligesom det lyriske indhold (generisk sexrap). Omkvædet er dog vokset lidt på mig.
10. WORDS 2 MY FIRST BORN (FEAT. ABOVE THE LAW)
DJ Quik har produceret, mens Above the Law smider et par vers. En lovende blanding, der smider en smule godt af sig. Sammenlignet med mine forventninger er det dog en lille skuffelse, da Above the Law er utroligt ufokuseret – modsat Pac, der for en gangs skyld investerer ret meget i sit vers. Bassen er ligesom ”værten” god, så nummeret er dog stadig blandt albummets bedste.
11. LET EM HAVE IT (REMIX) (FEAT. LISA “LEFT EYE” LOPES)
Nu afdøde Left Eye (fra TLC) dukker op til et remiks af et party anthem, hvilket ikke kunne betale sig…
12. RUNNIN’ ON E (FEAT. OUTLAWZ)
Et nummer der er blevet kasseret fra flere projekter, så ikke overraskende er det ikke noget særligt.
13. WHEN I GET FREE (FEAT. J. VALENTINE)
Efter to dele af “When I Get Free” på R U Still Down?, skulle man tro, at det var slut, men så dukker dette op. Det lyder mere finpudset end ”When I Get Free II” og teksten er mere fokuseret, så man kan undre sig over, hvorfor Pac’s bedste præstation i trilogien først dukker nu. Jeg nævner bevidst ikke beatet, da jeg meget bedre kan lide det fra del to.
14. UNTIL THE END OF TIME (REMIX) (FEAT. RICHARD PAGE)
Det er næsten ligesom originalen – bare lige en tand bedre, da Page (forsanger i Mr. Mister) er noget bedre end Huggar. Albummets bedste skæring.
Den mest prominente producer er Johnny ”J”, så produktionen sender tankerne hen mod All Eyez on Me. Samtidig med at han har flest beats på albummet, er han dog også den, der har fået remikset flest af sine numre af andre producere, heriblandt Cold 187um fra Above the Law. Derudover møder vi endnu engang producerne QDIII og DJ Quik foruden en spandfuld gæstende sangere og rappere. Antallet af medvirkende synes at udvikle sig eksponentielt for hvert album. De fleste af de medvirkende her har dog stadig haft en relation til Pac, mens han var i live, og de, der ikke har, lægger ikke langt fra ham musikalsk (som Above the Law). Trods alt.
Until the End of Time har solgt fint, men ikke overraskende fik albummet en noget lunken modtagelse ved udgivelsen. Mon ikke der gemmer sig nogle perler herpå alligevel...
1. BALLAD OF A DEAD SOULJA
Det er en af den slags titler, der bare skal stå øverst på tracklisten – uanset kvalitet. Heldigvis er nummeret dog ikke helt dårligt, da Pac lyder utroligt aggressiv og engageret i sin tekst, der ellers ikke indeholder mange overraskelser. Omkvædet, hvor Pac dedikerer sig liv til Thug Life, er til gengæld temmelig dårligt, mens Cold 187um’s beat ikke er noget særligt, så nummeret er ikke mere end okay.
2. FUCK FRIENDZ (FEAT. TIFFANY VILLARREAL)
Rnb-sangerinden Tiffany synger omkvædet, der ikke overraskende er elendigt. QDIII’s beat derimod er nogenlunde engagerende, så hvis bare Pac gør det godt, kunne nummeret have været rimelig underholdende. Det gør han dog ikke. Faktisk er hans vers dårligere end sædvanligt, da det blot er løse tanker om piger, penge og bøf. Det var spild af et acceptabelt beat.
3. LIL’ HOMIES
Johnny ”J” disker op med et vidunderligt beat, der læner sig op ad G-Funk, og da Pac ikke fucker omkvædet helt op og mere vigtigt har nogle mere tilforladelige vers, er nummeret faktisk ret underholdende. Det er godkendt.
4. LET EM HAVE IT (FEAT. SKG & HONEY)
Selvom titlen danner nogle associationer til Big L, skal man ikke forvente sig det store. Faktisk skal man forvente meget lidt, med mindre man er på udkig efter et festnummer – og et kedeligt et af slagsen med en ligegyldig produktion.
5. GOOD LIFE (FEAT. BIG SYKE & E.D.I.)
Jeg har allerede anmeldt Blu & Exile’s og Kanye West’s bud på “det gode liv”, og de valgte interessant nok at gribe emnet meget forskelligt an, da Kanye bare nødt sin succes, mens Blu tog en mere filosofisk tilgang til emnet. Hvor placerer Pac’s nummer sig så blandt disse to modsætninger? Havde nummeret været fra begyndelsen af halvfemserne, ville det nok have lagt sig mest op ad Blu’s bud, men da nummeret er indspillet i 1996, lægger det sig direkte op ad Kanye’s bud (også afsløret af Big Syke’s medvirken). Ja, det er ret dårligt.
6. LETTER 2 MY UNBORN (FEAT. ANTHEM & TENA JONES)
Lige som man tror, at Pac begiver sig ud i noget mere socialbevidst rap, vender han atter på en tallerken og finder de gode, gamle Thug Life-fraser frem. Meget undervældende skæring.
7. BREATHIN’ (FEAT. OUTLAWZ)
Posse-cuts med Outlawz er der en hel del af på Until the End of Time (inkl. kasseret materiale fra Still I Rise), men de er nu ikke alle lige dårlige. Det starter f.eks. temmelig godt med dette nummer, der indeholder et fængende og tilpas melodiøst beat og… nogle vers. Faktisk er Napoleon med sit alternative flow ret interessant.
8. HAPPY HOME (FEAT. YUSEF SHARID, BARBARA WILSON & TRACY HARDIN)
Pac leger med tanken om at slå sig ned med en kone og børn, hvilket han interessant nok kalder ”det gode liv”. Hvem er du, og hvad har du gjort ved Tupac?
9. ALL OUT (FEAT. OUTLAWZ)
Og dette er så et eksempel på et elendigt posse-cut, der er en af de føromtalte rester fra Still I Rise. Hvad der pludselig gjorde det værd at udgive nu, har jeg ingen anelse om. Beatet er seriøst dårligt.
10. FUCKIN’ WITH THE WRONG NIGGA
Dette er tydeligvis en mere eller mindre urørt rest fra indspilningerne til The 7 Day Theory, da beatet ikke mindst er udarbejdet af Hurt-M-Badd. Det er dog også rimelig tydeligt, hvorfor det ikke nåede med på føromtalte album. Det er ret langsomt og og sådan set kedeligt, så det ville slet ikke have passet ind på The 7 Day Theory, men det er nu okay, at det er inkluderet her, da detbestemt ikke er blandt albummets værste.
11. THUG N U THUG N ME (REMIX) (FEAT. K-CI & JOJO)
Jeg lader mig rive lidt med til at begynde med af det rytmiske beat, men sandheden er, at nummeret er endnu en tom skal uden nogen form for substans. Og så dør beatet i øvrigt hurtigt.
12. EVERYTHING THEY OWE (FEAT. TIMOTHY)
Det forrige nummer har trods alt en produktion, der lige når at pirre én et par sekunder.
13. UNTIL THE END OF TIME (FEAT. R.K. HUGGAR OF NEXT)
Med samplet af Mr. Mister’s ”Broken Wings” er dette uden sammenligning albummets store trækplaster, og jeg kan med god samvittighed sige, at det lyder ligeså godt, som folkene bag håbede på. Pac lyder klarhovedet og eftertænksom, og beatet er fremhævende. Huggar synger omkvædet, der er en interpolation af originalen fra samplet, og selvom det lyder okay, så kan jeg nu bedre lide originalen…
14. M.O.B. (FEAT. OUTLAWZ & THUG LIFE)
Når omkvædet inkluderer ordene “money over bitches” – sagt af Pac selv – så er det svært at være voldsomt imponeret. Thug Life-medlemmerne gør nummeret en lidt mindre pine, men det er stadig en pine.
15. WORLD WIDE MOB FIGGAZ (FEAT. OUTLAWZ & TA’HE)
Pac’s verse er blevet rykket helt tilbage, således han får lov at lukke denne disk, hvilket er lidt mærkeligt, da jeg er vant til, at han lægger ud. Når man endelig har kæmpet sig vej frem til ham, er belønningen desuden temmelig begrænset, da hans vers er alt for kort. Jeg ved ikke hvordan, det er lykkedes ham, men Napoleon har i stedet scoret sig det længste vers, og desværre er han ved sit gamle, uinteressante jeg igen. Hvorfor?
DISC 2:
1. BIG SYKE INTERLUDE (FEAT. BIG SYKE)
Var det virkelig nødvendigt?
2. MY CLOSEST ROADDOGZ (FEAT. SHIRO & TIMOTHY)
Der går lidt for meget rnb i lortet, på trods af at Johnny har stået bag knapperne.
3. NIGGAZ NATURE (REMIX) (FEAT. LIL’ MO)
…Og så er vi tilbage til de generiske og ligegyldige skæringer. Komplet med et ubehageligt omkvæd.
4. WHEN THUGZ CRY (FEAT. NANCI FLETCHER)
Sidst vi så noget til Nanci Fletcher (i Pac henseende) var på All Eyez on Me, hvor hun bestemt havde sine øjeblikke. Det har hun ikke helt her, men det kunne være meget værre… Det er vel også en slags sejr. Hvert fald på Until the End of Time. J byder på et mere sælsomt og stemningsfuldt stykke musik, der får Pac’s tekst til at lyde mere intelligent, end den egentligt er. Det fungerer alt sammen fint, uden at det lykkedes de enkelte elementer sammen at gå op i en højere enhed.
5. U DON’T HAVE 2 WORRY (FEAT. OUTLAWZ)
Afeni har tilsyneladende gjort en bevidst indsats for at sprede de dårlige numre/fillers ud over hele albummet. Hun gør det godt.
6. THIS AIN’T LIVIN’ (FEAT. VANESSA)
Apropos mindre charmerende sangerinder…
7. WHY U TURN ON ME
Nate Dogg wannabeen i omkvædet er også ret dårlig. Det er ikke kun sangerinderne, der kan fucke et generisk nummer op.
8. LASTONESLEFT (FEAT. OUTLAWZ)
Det sidste nogenlunde posse-cut med Outlawz. J har selvfølgelig produceret, og Pac fylder overraskende meget med to vers og omkvæd, så der er nok i grunden ikke meget posse-cut over det. Ikke at det gør noget.
9. THUG N U THUG N ME (FEAT. K-CI & JOJO)
Det er en del bedre end remikset, men det kunne næsten også kun gå en vej. Titlen er stadig forfærdelig – ligesom det lyriske indhold (generisk sexrap). Omkvædet er dog vokset lidt på mig.
10. WORDS 2 MY FIRST BORN (FEAT. ABOVE THE LAW)
DJ Quik har produceret, mens Above the Law smider et par vers. En lovende blanding, der smider en smule godt af sig. Sammenlignet med mine forventninger er det dog en lille skuffelse, da Above the Law er utroligt ufokuseret – modsat Pac, der for en gangs skyld investerer ret meget i sit vers. Bassen er ligesom ”værten” god, så nummeret er dog stadig blandt albummets bedste.
11. LET EM HAVE IT (REMIX) (FEAT. LISA “LEFT EYE” LOPES)
Nu afdøde Left Eye (fra TLC) dukker op til et remiks af et party anthem, hvilket ikke kunne betale sig…
12. RUNNIN’ ON E (FEAT. OUTLAWZ)
Et nummer der er blevet kasseret fra flere projekter, så ikke overraskende er det ikke noget særligt.
13. WHEN I GET FREE (FEAT. J. VALENTINE)
Efter to dele af “When I Get Free” på R U Still Down?, skulle man tro, at det var slut, men så dukker dette op. Det lyder mere finpudset end ”When I Get Free II” og teksten er mere fokuseret, så man kan undre sig over, hvorfor Pac’s bedste præstation i trilogien først dukker nu. Jeg nævner bevidst ikke beatet, da jeg meget bedre kan lide det fra del to.
14. UNTIL THE END OF TIME (REMIX) (FEAT. RICHARD PAGE)
Det er næsten ligesom originalen – bare lige en tand bedre, da Page (forsanger i Mr. Mister) er noget bedre end Huggar. Albummets bedste skæring.
AFSLUTTENDE KOMMENTAR: Ingen
overraskelser her: Until the End of Time
er lidt af en pine at kæmpe sig igennem. Langt over halvdelen af numrene er
uduelige og fyldt med latterlige omkvæds, uinteressante beats og/eller intetsigende
vers. Der er nogle enkelte numre, der skiller sig ud, men de lider ofte også af en af overstående kritikpunkter, så de er ikke just perfekte. Det kan bedst betale sig bare at hente nedenstående numre, og så ellers glemme alt om Until the End of Time.
BEDSTE NUMRE: “Lil’ Homies”; “Breathin”; “When Thugz Cry”; “Words 2 My First Born”; “When I Get Free”; “Until the End of Time (Remix)”
BEDSTE NUMRE: “Lil’ Homies”; “Breathin”; “When Thugz Cry”; “Words 2 My First Born”; “When I Get Free”; “Until the End of Time (Remix)”
Ingen kommentarer:
Send en kommentar