Der er
blevet lavet mange dokumentarer om Tupac igennem årene, men det er kun en af
dem, der berører både liv og død, har kørt i biografen og ikke mindst
inkluderer Pac selv som fortæller. Tupac:
Resurrection udkom i amerikanske biografer i 2003 til temmelig stor succes,
inkl. en nominering til Oscaruddelingen. Det er også en udmærket film, så er
man det mindste interesseret i manden, er den bestemt et kig værd.
Tupac: Resurrection affødte også et soundtrack, der blev overværet og delvist produceret af Eminem, som netop havde haft succes med sin egen film, 8 Mile (hvis soundtrack jeg allerede har anmeldt, og set i bakspejlet var jeg måske lidt for hård ved det dengang; hvad var mit problem med ”Wasting My Time” lige igen?).
Soundtracket til Tupac: Resurrection indeholder en række udvalgte numre, der alle medvirker Pac og alle er blevet spillet i filmen, og disse strækker sig lige fra numre udgivet for ti år siden, til nyproducerede og tidligere utilgængelige skæringer, og videre til et enkelt nummer, der endda fungerer som en smagsprøve på en kommende kompilation. Det er altså en blandet omgang, men da jeg kun har berørt mindre end halvdelen af numrene tidligere, laver jeg en traditionel track-by-track-anmeldelse.
1. INTRO
…
2. GHOST
Eminem har produceret tre af de nye numre, og som altid er han meget ustabil, hvilket bl.a. resulterer i et helt igennem elendigt beat, og dette har han selvfølgelig valgt at åbne albummet med…
3. ONE DAY AT A TIME (EM’S VERSION) (FEAT. EMINEM & OUTLAWZ)
Anden gang går det meget bedre for ham, da han faktisk er lykkedes med at skrue et ganske interessant lydbillede sammen. Der er nogle engagerende trommer og et strejf af melodi, og læg dertil hans udmærkede vers. Dvs. lyrisk er det okay uden at være imponerende, mens hans flow allerede nu er begyndt at lide under hans eskalerende stofmisbrug. Stadig ikke dårligt – og det samme gælder Outlawz. Pac hæver sig en smule over resten med en god præstation.
Tupac: Resurrection affødte også et soundtrack, der blev overværet og delvist produceret af Eminem, som netop havde haft succes med sin egen film, 8 Mile (hvis soundtrack jeg allerede har anmeldt, og set i bakspejlet var jeg måske lidt for hård ved det dengang; hvad var mit problem med ”Wasting My Time” lige igen?).
Soundtracket til Tupac: Resurrection indeholder en række udvalgte numre, der alle medvirker Pac og alle er blevet spillet i filmen, og disse strækker sig lige fra numre udgivet for ti år siden, til nyproducerede og tidligere utilgængelige skæringer, og videre til et enkelt nummer, der endda fungerer som en smagsprøve på en kommende kompilation. Det er altså en blandet omgang, men da jeg kun har berørt mindre end halvdelen af numrene tidligere, laver jeg en traditionel track-by-track-anmeldelse.
1. INTRO
…
2. GHOST
Eminem har produceret tre af de nye numre, og som altid er han meget ustabil, hvilket bl.a. resulterer i et helt igennem elendigt beat, og dette har han selvfølgelig valgt at åbne albummet med…
3. ONE DAY AT A TIME (EM’S VERSION) (FEAT. EMINEM & OUTLAWZ)
Anden gang går det meget bedre for ham, da han faktisk er lykkedes med at skrue et ganske interessant lydbillede sammen. Der er nogle engagerende trommer og et strejf af melodi, og læg dertil hans udmærkede vers. Dvs. lyrisk er det okay uden at være imponerende, mens hans flow allerede nu er begyndt at lide under hans eskalerende stofmisbrug. Stadig ikke dårligt – og det samme gælder Outlawz. Pac hæver sig en smule over resten med en god præstation.
4. DEATH AROUND THE CORNER
5. SECRETZ OF WAR (FEAT. OUTLAWZ)
6. RUNNIN’ (DYING TO LIVE) (FEAT. THE NOTORIOUS B.I.G.)
Et remiks af den Easy Mo Bee producerede “Runnin’ From tha Police”. Der er to markante forskelle på de to numre, og de kommer hver deres version til gode. Så hvilken afvigelse vægter højest? Originalen har et bedre og mere passende, beskidt beat, men til gengæld inkluderer det også gæsteoptrædener fra Dramacydal. Em’s version er mindre organisk og knap så interessant, men til gengæld slipper man for Dramacydal. Foruden Pac og Biggie har de to versioner dog også en anden ting tilfælles, nemlig det gennemgående dårlige omkvæd – om det så er Stretch’s forfærdelige bud på accentpræget reggae eller Em’s malplacerede, skingre vokalsample. Så hvad er bedst? Joh, det er nok originalen, selvom ingen af dem er fantastiske.
7. HOLLER IF YA HEAR ME
8. STARIN’ THROUGH MY REAR VIEW (FEAT. OUTLAWZ)
Fra soundtracket til Gang Related, og jeg kan ærligt sige, at dette, sammen med ”Death Around the Corner”, er blandt de bedste valg af numre til albummet. To meget stærke numre, der samtidig også virker til at være undervurderet. Johnny ”J”’s rytmiske og en kende melodiøse beat er ret fantastisk, og Outlawz formår at afstå fra at fucke det hele op (de er endda gode), så dette er lidt af en skjult perle.
5. SECRETZ OF WAR (FEAT. OUTLAWZ)
6. RUNNIN’ (DYING TO LIVE) (FEAT. THE NOTORIOUS B.I.G.)
Et remiks af den Easy Mo Bee producerede “Runnin’ From tha Police”. Der er to markante forskelle på de to numre, og de kommer hver deres version til gode. Så hvilken afvigelse vægter højest? Originalen har et bedre og mere passende, beskidt beat, men til gengæld inkluderer det også gæsteoptrædener fra Dramacydal. Em’s version er mindre organisk og knap så interessant, men til gengæld slipper man for Dramacydal. Foruden Pac og Biggie har de to versioner dog også en anden ting tilfælles, nemlig det gennemgående dårlige omkvæd – om det så er Stretch’s forfærdelige bud på accentpræget reggae eller Em’s malplacerede, skingre vokalsample. Så hvad er bedst? Joh, det er nok originalen, selvom ingen af dem er fantastiske.
7. HOLLER IF YA HEAR ME
8. STARIN’ THROUGH MY REAR VIEW (FEAT. OUTLAWZ)
Fra soundtracket til Gang Related, og jeg kan ærligt sige, at dette, sammen med ”Death Around the Corner”, er blandt de bedste valg af numre til albummet. To meget stærke numre, der samtidig også virker til at være undervurderet. Johnny ”J”’s rytmiske og en kende melodiøse beat er ret fantastisk, og Outlawz formår at afstå fra at fucke det hele op (de er endda gode), så dette er lidt af en skjult perle.
9. BURY ME A G (THUG LIFE)
10. SAME SONG (DIGITAL UNDERGROUND FEAT. 2PAC)
Eftersom jeg ikke har anmeldt Digital Underground’s This is an EP Release, kan jeg da godt lige knytte et par kommentarer til denne kollaboration med den dengang grønne Tupac Shakur: Det er et ganske hyggeligt kendskab med et fængende omkvæd, muntre vers og en kanon introduktion af Pac.
11. PANTHER POWER (FEAT. TYSON)
Det føromtalte nummer fra en kommende kompilation af ældgamle Pac-indspilninger, der dog leakede nogle år før. Det er langt det bedste fra kompilationen (Beginnings: The Lost Tapes 1988–1991), der dog er temmelig ringe, så det siger ikke så meget. Det er da meget sjovt og næsten inspirerende at høre en ung Pac spytte sine drømme om et bedre samfund, men musikalsk er det ikke synderligt fængende. En forløber til 2Pacalypse Now med en del potentiale.
12. STR8 BALLIN’ (THUG LIFE)
13. REBEL OF THE UNDERGROUND
14. THE REALIST KILLAZ (FEAT. 50 CENT)
50 Cent medvirker og Red Spyda har produceret… Behøver jeg uddybe?
AFSLUTTENDE KOMMENTAR: Der er praktisk talt kun fem numre (inkl. introen), der eksklusivt hører hjemme på Tupac: Resurrection soundtracket, og ud af disse er kun et af dem værd at høre flere gange. Derudover er rækken af tidligere udgivet materiale en besynderlig flok. Hvorfor skulle ”Secretz of War” f.eks. med? Måske inkluderingen af de mange middelmådige numre er for at dække over kvaliteten af de nye skæringer. Om ikke andet er Tupac: Resurrection soundtracket virkelig undervældende, og eftersom næsten samtlige af de enkelte, gode numre kan findes i bedre indpakning andetsteds, så er der virkelig ikke en grund til at samle albummet op. Måske (og kun måske) lige med undtagelse af ”One Day at a Time (Em’s Version)”, men den har man bedre af bare at slå op på Youtube.
BEDSTE NUMRE: ”One Day at a Time (Em’s Version)”; ”Starin’ Through My Rear View”
10. SAME SONG (DIGITAL UNDERGROUND FEAT. 2PAC)
Eftersom jeg ikke har anmeldt Digital Underground’s This is an EP Release, kan jeg da godt lige knytte et par kommentarer til denne kollaboration med den dengang grønne Tupac Shakur: Det er et ganske hyggeligt kendskab med et fængende omkvæd, muntre vers og en kanon introduktion af Pac.
11. PANTHER POWER (FEAT. TYSON)
Det føromtalte nummer fra en kommende kompilation af ældgamle Pac-indspilninger, der dog leakede nogle år før. Det er langt det bedste fra kompilationen (Beginnings: The Lost Tapes 1988–1991), der dog er temmelig ringe, så det siger ikke så meget. Det er da meget sjovt og næsten inspirerende at høre en ung Pac spytte sine drømme om et bedre samfund, men musikalsk er det ikke synderligt fængende. En forløber til 2Pacalypse Now med en del potentiale.
12. STR8 BALLIN’ (THUG LIFE)
13. REBEL OF THE UNDERGROUND
14. THE REALIST KILLAZ (FEAT. 50 CENT)
50 Cent medvirker og Red Spyda har produceret… Behøver jeg uddybe?
AFSLUTTENDE KOMMENTAR: Der er praktisk talt kun fem numre (inkl. introen), der eksklusivt hører hjemme på Tupac: Resurrection soundtracket, og ud af disse er kun et af dem værd at høre flere gange. Derudover er rækken af tidligere udgivet materiale en besynderlig flok. Hvorfor skulle ”Secretz of War” f.eks. med? Måske inkluderingen af de mange middelmådige numre er for at dække over kvaliteten af de nye skæringer. Om ikke andet er Tupac: Resurrection soundtracket virkelig undervældende, og eftersom næsten samtlige af de enkelte, gode numre kan findes i bedre indpakning andetsteds, så er der virkelig ikke en grund til at samle albummet op. Måske (og kun måske) lige med undtagelse af ”One Day at a Time (Em’s Version)”, men den har man bedre af bare at slå op på Youtube.
BEDSTE NUMRE: ”One Day at a Time (Em’s Version)”; ”Starin’ Through My Rear View”
Ingen kommentarer:
Send en kommentar