Det er ikke
fordi, jeg har glemt U-God's debutalbum, Golden
Arms Redemption, fra 1999, men jeg har lidt andre planer med ham, så
derefter går jeg imidlertid videre til den sidste solodebut fra Wu-Tang, Masta Killa’s No Said Date,
der udkom mere end ti år efter klanen gjorde sin debut. I kølvandet på en del
lunkne Wu udgivelser blev No Said Date
generelt modtaget pænt pga. sin retro Wu-Tang lyd med filmdialog, enkelte RZA
produktioner og involveringen af alle klanens medlemmer på mikrofonen. Ikke
noget man ville have forventet af klanens mest stille medlem.
Masta Killa startede først med at rappe, da han blev indlogeret i Wu-Tang, og eftersom han var det sidste medlem til at blive tilføjet, medvirkede han ikke overraskende ganske lidt på gruppens debut, Enter the Wu-Tang (36 Chambers). Faktisk havde han kun et enkelt vers, hvilket selv var mindre end U-God, der ellers havde nogle gnidninger med lovens lange arm på dette tidspunkt. Han synes dog derefter forholdsvis hurtigt at lære sit fag, da han bidragede med nogle gode vers til kammeraternes numre, og da Wu-Tang endelig udgav et samlet album igen, var han også heftigt featured. Alligevel blev hans debutalbum udskudt en del gange, så da det så endelig kom, blev det passende nok kaldt for No Said Date.
No Said Date er primært produceret af Wu-Elements, såsom Mathematics og True Master, men RZA bidrager som antydet også med tre beats, og selvom numrene primært er tilpasset Masta Killa’s eftertænksomme og afslappende flow, så får han også lov at eksperimentere lidt med sin lyd – oftest i andres selskab.
1. BORN CHAMBER
Kung fu film sample! Men intet musik.
2. GRAB THE MIC
Masta Killa’s introduktion minder mig lidt om Biggie Smalls, og senere nævner han faktisk P. Diddy. Lidt mærkeligt nummer at lægge ud med eller bare at inkludere, da det lyder lidt som en blanding af Bad Boy og Wu-Tang. Ikke en god ting. Omkvædet er i øvrigt elendigt.
3. NO SAID DATE
Til titelnummeret disker RZA op med et stemningsfuldt og strygerbesmykket beat, og selvom Masta Killa ikke just har skruet et bedre omkvæd sammen, så er hans vers til gengæld meget mere engagerende. Det lidt højere tempo klæder ham, når han skal bære et helt nummer selv.
4. LAST DRINK
Mathematics har produceret et nærmest majæstetisk beat, og Masta Killa gør sit bedste for at følge med, men det ville nok have klædet nummeret med nogle gæsteoptrædelser. Omkvædet indeholder noget kort filmdialog, hvilket til gengæld er fint. Ikke dårligt. Det afsluttende sample af titelmelodien til Cheers er i øvrigt et fint og morsomt touch.
5. LOVE SPELL
Jeg kan ikke rigtigt komme mig over samplet af The Ebonys’ ”Life in the Country”, og koblet sammen med at dette er et kærlighedsnummer, har jeg svært ved at holde af nummeret. Det kan godt være, at Masta Killa lyder mere oprigtig end andre Wu-Tang medlemmer, men han er stadig ikke særligt overbevisende.
6. THE FUTURE (SKIT)
Eminem har vist udtalt, at han enten var forbeholden med at lade sine børn høre sin musik eller at han i så fald lod dem høre den censurerede udgave. Wu-Tang fædrene er tydeligvis pisseligeglade.
7. D.T.D. (FEAT. RAEKWON & GHOSTFACE KILLAH)
Producer Mathematics vender tilbage med et sample af Otis Redding’s ”Try a Little Tenderness” (der senere skabte fundamentet for The Throne’s ”Otis”) under armen, hvilket resulterer i en soulfyldt og melodisk musikbaggrund for de tre medvirkende herrer. Masta Killa er meget fokuseret på at få folk til at danse, hvilket er lidt mærkeligt for et Wu-Tang medlem, men fyrene formår nu at skabe et rimelig underholdende nummer alligevel – selvom det hele ikke helt hænger sammen. Masta Killa bliver dog overskygget af de to gæster.
Masta Killa startede først med at rappe, da han blev indlogeret i Wu-Tang, og eftersom han var det sidste medlem til at blive tilføjet, medvirkede han ikke overraskende ganske lidt på gruppens debut, Enter the Wu-Tang (36 Chambers). Faktisk havde han kun et enkelt vers, hvilket selv var mindre end U-God, der ellers havde nogle gnidninger med lovens lange arm på dette tidspunkt. Han synes dog derefter forholdsvis hurtigt at lære sit fag, da han bidragede med nogle gode vers til kammeraternes numre, og da Wu-Tang endelig udgav et samlet album igen, var han også heftigt featured. Alligevel blev hans debutalbum udskudt en del gange, så da det så endelig kom, blev det passende nok kaldt for No Said Date.
No Said Date er primært produceret af Wu-Elements, såsom Mathematics og True Master, men RZA bidrager som antydet også med tre beats, og selvom numrene primært er tilpasset Masta Killa’s eftertænksomme og afslappende flow, så får han også lov at eksperimentere lidt med sin lyd – oftest i andres selskab.
1. BORN CHAMBER
Kung fu film sample! Men intet musik.
2. GRAB THE MIC
Masta Killa’s introduktion minder mig lidt om Biggie Smalls, og senere nævner han faktisk P. Diddy. Lidt mærkeligt nummer at lægge ud med eller bare at inkludere, da det lyder lidt som en blanding af Bad Boy og Wu-Tang. Ikke en god ting. Omkvædet er i øvrigt elendigt.
3. NO SAID DATE
Til titelnummeret disker RZA op med et stemningsfuldt og strygerbesmykket beat, og selvom Masta Killa ikke just har skruet et bedre omkvæd sammen, så er hans vers til gengæld meget mere engagerende. Det lidt højere tempo klæder ham, når han skal bære et helt nummer selv.
4. LAST DRINK
Mathematics har produceret et nærmest majæstetisk beat, og Masta Killa gør sit bedste for at følge med, men det ville nok have klædet nummeret med nogle gæsteoptrædelser. Omkvædet indeholder noget kort filmdialog, hvilket til gengæld er fint. Ikke dårligt. Det afsluttende sample af titelmelodien til Cheers er i øvrigt et fint og morsomt touch.
5. LOVE SPELL
Jeg kan ikke rigtigt komme mig over samplet af The Ebonys’ ”Life in the Country”, og koblet sammen med at dette er et kærlighedsnummer, har jeg svært ved at holde af nummeret. Det kan godt være, at Masta Killa lyder mere oprigtig end andre Wu-Tang medlemmer, men han er stadig ikke særligt overbevisende.
6. THE FUTURE (SKIT)
Eminem har vist udtalt, at han enten var forbeholden med at lade sine børn høre sin musik eller at han i så fald lod dem høre den censurerede udgave. Wu-Tang fædrene er tydeligvis pisseligeglade.
7. D.T.D. (FEAT. RAEKWON & GHOSTFACE KILLAH)
Producer Mathematics vender tilbage med et sample af Otis Redding’s ”Try a Little Tenderness” (der senere skabte fundamentet for The Throne’s ”Otis”) under armen, hvilket resulterer i en soulfyldt og melodisk musikbaggrund for de tre medvirkende herrer. Masta Killa er meget fokuseret på at få folk til at danse, hvilket er lidt mærkeligt for et Wu-Tang medlem, men fyrene formår nu at skabe et rimelig underholdende nummer alligevel – selvom det hele ikke helt hænger sammen. Masta Killa bliver dog overskygget af de to gæster.
8.
WHATEVER (FEAT. STREETLIFE & PRODIGAL SUNN)
Til dette posse-cut med et par Killa Beez sampler Mathematics mere soul, mens han til gengæld sætter tempoet op, hvilket Streetlife tilsyneladende har det rigtig godt med, da han lyder utroligt fedt. Prodigal Sunn er til gengæld ikke noget særligt, og det samme kan skrives om omkvædet, men nummeret er nu alligevel godt.
9. SECRET RIVALS (FEAT. KILLAH PRIEST & METHOD MAN)
Desværre siger True Master’s trommeprogrammering mig ikke noget, hvilket ødelægger nummeret for mig. Meth er ellers fantastisk.
10. SKIT
Lidt mere filmdialog.
11. DIGI WARFARE (FEAT. U-GOD & RZA)
Med producer Choco bag knapperne bliver tempoet for alvor sat op, og det kan være lidt svært at genkende Masta Killa. Man skulle umiddelbart tro, at nummeret ville byde på noget heftigt battlerap inspireret af en blanding af kung fu film og RZA’s digitale fascination, hvilket blot gør det endnu mere mærkværdigt, at Masta Killa endnu engang lægger vægt på at få folk til at danse. Det giver ingen mening. U-God og RZA medvirker i øvrigt næsten ikke.
12. OLD MAN (FEAT. OL’ DIRTY BASTARD & RZA)
Eftersom Dirty døde senere i år 2004 er dette en af hans sidste plademedvirken før sin død, og hvordan lyder så en af hans sidste, bevidste musikalske bidrag? Tja, han synger en interpolation af en McDonalds reklame. Ikke lige hvad man håber på, men det er faktisk så latterligt og tilfældigt, at det er en smule morsomt. RZA’s rytmiske beat er godt, og ligeledes er hans og Masta Killa’s vers, så nummeret er nu ret underholdende.
13. QUEEN (FEAT. ALLAH REAL)
Mens jeg ikke havde meget tilovers for den Dave West producerede ”Love Spell”, så er jeg faktisk rimelig glad for denne skæring, der ellers befinder sig i samme boldgade. True Master står bag den melodiske produktion, mens en ukrediteret sangerinde (eller er det et sample?) synger det elegante omkvæd. Hun har en rigtig god og passende stemme. Masta Killa lyder derfor nødvendigvis også bedre.
14. SCHOOL (FEAT. RZA)
Fyrene fortæller anekdoter fra deres skoletid, men det er ret tydeligt, at RZA har gennemtrumfet dette nummer, da han producerer og har det mest opsigtsvækkende vers. Masta Killa har dog formegentligt ikke beklaget sig, da det lyder ganske godt. Til slut er der i øvrigt blevet påklistret en lydbid med 2Pac, hvor han erklærer sin kærlighed til klanen.
15. SILVERBACKS (FEAT. INSPECTAH DECK & GZA)
Deck åbner nummeret med bravur, Masta Killa fører forholdsvis problemfrit faklen videre, og GZA lukker det hele ned med manér. Desværre er der nogle problemer med miksningen, da særligt GZA drukner lidt i det triumferende beat.
16. MASTA KILLA
Masta Killa lukker albummet med en selvbetitlet solobedrift produceret af Baby Dooks, der mikser nogle Bruce Lee samples med et kinesiskinspireret beat. Sådan skal den skæres.
AFSLUTTENDE KOMMENTAR: Lyrisk er Masta Killa ikke særligt interessant, og hans langsomme flow bliver let repetetivt i længden, men her kommer produktionen og de gæstende rapper så ind, da de skaber tiltrængte temposkift og afvekslinger. Masta Killa’s langsomme flow er cool i små mængder, men i større sammenhænge skal der mere til, hvilket han heldigvis også er indforstået med. No Said Date fortæller på ingen måde en historie, og det er trods Masta Killa’s mantra temmelig fattigt på fede punchlines og eftertænksomhed. Til gengæld tilbyder albummet nogle fængende melodier og en forholdsvis engagerende levering, så man alligevel sjældent kommer til at kede sig (særligt efter de første fire solonumre). Det er et køb værd.
BEDSTE NUMRE: “No Said Date”; ”D.T.D”; “Whatever”; “Old Man”; “Queen”; “School”; “Silverbacks”; “Masta Killa”
Til dette posse-cut med et par Killa Beez sampler Mathematics mere soul, mens han til gengæld sætter tempoet op, hvilket Streetlife tilsyneladende har det rigtig godt med, da han lyder utroligt fedt. Prodigal Sunn er til gengæld ikke noget særligt, og det samme kan skrives om omkvædet, men nummeret er nu alligevel godt.
9. SECRET RIVALS (FEAT. KILLAH PRIEST & METHOD MAN)
Desværre siger True Master’s trommeprogrammering mig ikke noget, hvilket ødelægger nummeret for mig. Meth er ellers fantastisk.
10. SKIT
Lidt mere filmdialog.
11. DIGI WARFARE (FEAT. U-GOD & RZA)
Med producer Choco bag knapperne bliver tempoet for alvor sat op, og det kan være lidt svært at genkende Masta Killa. Man skulle umiddelbart tro, at nummeret ville byde på noget heftigt battlerap inspireret af en blanding af kung fu film og RZA’s digitale fascination, hvilket blot gør det endnu mere mærkværdigt, at Masta Killa endnu engang lægger vægt på at få folk til at danse. Det giver ingen mening. U-God og RZA medvirker i øvrigt næsten ikke.
12. OLD MAN (FEAT. OL’ DIRTY BASTARD & RZA)
Eftersom Dirty døde senere i år 2004 er dette en af hans sidste plademedvirken før sin død, og hvordan lyder så en af hans sidste, bevidste musikalske bidrag? Tja, han synger en interpolation af en McDonalds reklame. Ikke lige hvad man håber på, men det er faktisk så latterligt og tilfældigt, at det er en smule morsomt. RZA’s rytmiske beat er godt, og ligeledes er hans og Masta Killa’s vers, så nummeret er nu ret underholdende.
13. QUEEN (FEAT. ALLAH REAL)
Mens jeg ikke havde meget tilovers for den Dave West producerede ”Love Spell”, så er jeg faktisk rimelig glad for denne skæring, der ellers befinder sig i samme boldgade. True Master står bag den melodiske produktion, mens en ukrediteret sangerinde (eller er det et sample?) synger det elegante omkvæd. Hun har en rigtig god og passende stemme. Masta Killa lyder derfor nødvendigvis også bedre.
14. SCHOOL (FEAT. RZA)
Fyrene fortæller anekdoter fra deres skoletid, men det er ret tydeligt, at RZA har gennemtrumfet dette nummer, da han producerer og har det mest opsigtsvækkende vers. Masta Killa har dog formegentligt ikke beklaget sig, da det lyder ganske godt. Til slut er der i øvrigt blevet påklistret en lydbid med 2Pac, hvor han erklærer sin kærlighed til klanen.
15. SILVERBACKS (FEAT. INSPECTAH DECK & GZA)
Deck åbner nummeret med bravur, Masta Killa fører forholdsvis problemfrit faklen videre, og GZA lukker det hele ned med manér. Desværre er der nogle problemer med miksningen, da særligt GZA drukner lidt i det triumferende beat.
16. MASTA KILLA
Masta Killa lukker albummet med en selvbetitlet solobedrift produceret af Baby Dooks, der mikser nogle Bruce Lee samples med et kinesiskinspireret beat. Sådan skal den skæres.
AFSLUTTENDE KOMMENTAR: Lyrisk er Masta Killa ikke særligt interessant, og hans langsomme flow bliver let repetetivt i længden, men her kommer produktionen og de gæstende rapper så ind, da de skaber tiltrængte temposkift og afvekslinger. Masta Killa’s langsomme flow er cool i små mængder, men i større sammenhænge skal der mere til, hvilket han heldigvis også er indforstået med. No Said Date fortæller på ingen måde en historie, og det er trods Masta Killa’s mantra temmelig fattigt på fede punchlines og eftertænksomhed. Til gengæld tilbyder albummet nogle fængende melodier og en forholdsvis engagerende levering, så man alligevel sjældent kommer til at kede sig (særligt efter de første fire solonumre). Det er et køb værd.
BEDSTE NUMRE: “No Said Date”; ”D.T.D”; “Whatever”; “Old Man”; “Queen”; “School”; “Silverbacks”; “Masta Killa”
Fed blog! Dejligt med noget Wu-Tang.
SvarSletJeg er stort set enig med dig i anmeldelsen, dog kunne jeg godt lide "Secret Rivals".
Ja, jeg syntes også, at det var på tide, at der kom noget med klanen på siden. :)
SletDet jeg mente var nu ikke, at der manglede noget Wu-Tang (selvom jeg godt kan forstå, at det bliver læst sådan), men mere en generel kommentar til dette Wu-Tang Clan tema der har været... Det er skønt!
SletJamen, så er det bare mig(, der synes, at det var på tide).
Slet