Promoe, som
nu er en af Sveriges mest populære rappere, kom til berømmelse, efter han i 1991
stiftede hip-hop gruppen Looptroop sammen med kammeraten og produceren Embee.
Kort efter blev Cos.M.I.C. indlogeret i gruppen, og sammen med den nu nyligt
erhvervede rapper udgav de deres første uafhængige EP på kassettebånd. Op til
deres tredje udgivelse fik gruppen endnu et medlem i form af rapperen Supreme,
som i forvejen havde samarbejdet med gruppen op til flere gange. De havde i alt
fire uafhængige udgivelser før de i 1998 oprettede deres eget pladeselskab, og
med finansiel støtte af Burning Heart Records udgav deres første fuldlængde
album.
Debuten Modern Day City Symphony klarede sig rimelig godt på trods af sparsommelig promovering, og blev to år efter fuldt op med albummet The Struggle Continues. Albummets udtryk ligger i forlængelse af gruppens tidligere budskaber og traditioner, så der er tale om rebelske og selvpromoverende tekster og produktioner udelukkende udarbejdet af gruppens producer og DJ Embee. Som titlen angiver rapper den svenske gruppe på engelsk, og har altid gjort det. Det samme gør sig dog ikke gældende for de enkeltes solomateriale, da Promoe i de senere år er vendt tilbage til modersmålet med sin solokarriere, som han ellers sparkede i gang på engelsk, som i øvrigt var året før dagens anmeldte album blev udgivet.
Looptroop
(som nu officielt har ændret sit navn til Looptroop Rockers) har nydt rimelig
succes i flere lande i Europa, og med bl.a. dette album under bæltet er det
meget forståeligt.
De første tre ord er navnet på gruppens eget pladeselskab, og da det dette blot er en intro (dog med et godt beat), er det alt jeg har at tilføje.
2. DON’T HATE THE PLAYER
Det er et fint nummer, men jeg forstår ikke, hvorfor de har valgt at placere det så tidligt, da det egentligt ikke er en særlig god introduktion til gruppen. Det er nemlig ikke synderligt opfindsomt, hvilket ellers umiddelbart ville være en fortrukken måde at skabe et førstehåndsindtryk på. Produktionen er dog meget god, og reflekterer samtidig også hvad man på denne front kan forvente sig af resten af albummet.
3. THE STRUGGLE CONTINUES
Et mere stille og reflekterende nummer, hvor rapperne snakker om smerte og ødelæggelse i verden. Det minder mig lidt om Black Eyed Peas’ ”Where Is the Love?”, hvilket i min mening bestemt ikke er et skidt nummer at blive sammenlignet med. Looptroop synger omkvædet, og det fungerer faktisk udmærket. Rigtig godt nummer, og for god ordens skyld er det også godt placeret. Det lykkedes mig i øvrigt at slå to fluer med et smæk med følgende video:
4. LOOPTROOPLAND
Dette nummer derimod skriger nærmest ”intro”, da gruppen byder lytteren velkommen til Looptroopland. Man skulle tro at der er tale om et fristed, men gruppen får det umiddelbart til at lyde som et sted fuldstændig magen til virkeligheden, så måske de bare snakker om hjemlandet. Mere mystisk bliver det af, at nummeret tilsyneladende er rent battlerap, så jeg vil vove at kalde det en smule usammenhængende. Produktionen er dog rigtig fed, så nummeret er altså godt – skjulte budskaber eller ej.
5. LOOKIN’ FOR LOVE
Den helt store stjerne på dette nummer er produceren Embee, der har produceret et smukt nummer med en livlig violin, rytmiske trommer og ikke mindst et meget velvalgt vokalsample med en silkeblød kvindestemme, der ytrer nummerets titel. Moralen er noget med at alle leder efter kærligheden, hvilket kan synes til sukkersødt, men til gengæld bliver gruppen på sporet hele vejen igennem nummeret. Som skrevet er det også Embee, der hæver nummeret over gennemsnittet.
6. REVOLUTIONARY STEP
Embee sørger for endnu en underholdende nummer, der egentligt bare er en ulv i fåreklæder, da man forventer et politisk engagement og rebelske udtalelser, men sådan set blot får mere battlerap. Heldigvis er rappernes flow interessante og Embee skuffer som skrevet ikke, så nummeret er altså også glimrende.
7. MUSICAL STAMPEDE
Intet fungerer for mig i dette nummer. Teksten er ligegyldig og kedelig, og beatet er decideret irriterende.
8. STILL LOOKING
En kort efterfølger til ”Looking’ for Love”, hvor beatet genbruges, og det bliver slået fast, at gruppen stadig leder. Det her var ret mærkelig, da nummeret virker meget unødvendigt.
9. WHO WANT IT
Nummeret er ikke noget særligt. Den uinspirerende tekst går lige an som battlerap, og produktionen er kun mildt interessant, så der er altså heller ikke det helt store at komme efter her.
10. FLY AWAY – UP TO THE SKY
Det obligatoriske kærlighedsnummer. Kvaliteten af disse varierer som så meget andet også en del, og dette nummer lægger sig nok et sted i midten, da det hverken er fantastisk eller ulideligt. Teksten er som man kan forvente, undtagen i omkvædet som faktisk er ganske forfærdeligt. Samplet er fint, men gruppens egne linjer er så latterligt simple og klichefyldte, at jeg ikke tror, at det var muligt for dem at skrive noget værre. Produktionen går ikke i vejen for rapperne, men kan samtidig heller ikke redde denne suppedas. Så ikke overraskende blev dette udgivet som single.
11. BANDIT QUEEN
Et nummer om gruppens fortrukne kvinder, som åbenbart er bandit queens. Behøver jeg at fortælle, at dette nummer er forfærdeligt på samtlige punkter?
12. GET READY
Gruppen kan ikke helt beslutte sig for, om de vil være rebelske og politihadende eller bare skamrose sig selv noget mere, så nummeret bliver endnu en mærkelig størrelse uden en blødende rød tråd, der ikke kan ses som meget andet end underholdning. Embee har produceret et lidt repetitivt nummer, men den underlæggende violin er alligevel spændende nok til at gøre nummeret værd at høre.
13. FRUITS OF BABYLON
Jeg finder det lidt mærkeligt og misvisende at opkalde albummet efter et nummer, der på ingen måde reflekterer resten af albummets humør og emnebeskæftigelse. Dette nummer er det eneste, der minder om titelnummeret, da gruppen viser politisk engagement og desuden også synger omkvædet. Albummet burde have budt på mere af denne slags, og særligt da dette nummer ikke helt klarer presset selv. Det er dog okay, og har en interessant produktion.
14. LAST SONG
Embee bidrager med en meget rolig produktion, der afslutter albummet på fornemmeste vis. Rapperne tager tur om at fantasere om konsekvenserne mm. af en nær død og efterfølgende udfoldelser i ’hip-hop himlen’. Det er et interessant, reflekterende og undrende eksperiment, som desuden bliver fint hjulpet på vej af det sungne og stemningsfulde omkvæd. Afslutningen havde gruppen hvert fald styr på.
AFSLUTTENDE KOMMENTAR: Albummet starter meget
stærkt, men da man når midten, begynder numrene desværre at lyde uinspirerende
og som gentagelser. Det bliver bedre mod slutningen igen, men først skal man
altså igennem en rimelig lang og kedelige periode. Rapperne er ganske udmærket
teknisk, men deres skrivefærdigheder halter til tider. Produktionerne er
overvejende opløftende og opmuntrende, hvilket også er mit generelle billede af
albummet. Det er langt hen af vejen let og god underholdning, og på trods af
flere fejltrin vil jeg derfor anbefale et køb.
BEDSTE NUMRE: “The Struggle Continues”; “Looptroopland”; “Lookin’ for Love”;
“Revolutionary Step”; “Last Song”
Ingen kommentarer:
Send en kommentar