Slaughterhouse
er en såkaldt supergruppe (bestående af Royce da 5’9”, Joe Budden, Crooked I og
Joel Ortiz), hvilket er en ret interessant betragtning, da medlemmerne også er
et kollektiv af pariaer med plettede baggrunde og mindre komplimenterende
punkter på deres CV’er. De var nemlig alle forholdsvis udstødte i vores
fortrukne genre, da medlemmet Joe Budden i 2008 samlede dem om et nummer på sit
album, Halfway House (sammen med Nino
Bless, men det snakker vi ikke mere om). Nummeret havde fået titlen ”Slaughterhouse”,
og da firkløveren følte en tilpas kemi i mellem sig, valgte de at tage navnet
med over i et gruppeprojekt. Slaughterhouse var født.
