Viser opslag med etiketten First Serve. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten First Serve. Vis alle opslag

29 september 2012

De La Soul's Plug 1 & Plug 2 Present... First Serve (2012)


To tredjedele af De La Soul er tilbage med konceptalbummet First Serve eller De La Soul’s Plug 1 & Plug 2 Present… First Serve. Det er ikke helt åbenlyst, hvad der er titel og hvad der er kunstnernavn, men jeg vælger fremover blot at kalde albummet First Serve. Hvis man kan sin De La Soul, vil man vide, at albummet kun indeholder bidrag fra Kelvin Mercer (a/k/a Posdnuos og Plug 1) og David Jolicoeur (a/k/a Dave og Plug 2), mens Vincent Mason (a/k/a Maseo og Plug 3) sidder over. Den reducerede gruppe har slået kludene sammen med den franske DJ duo Chokolate & Khalid, som sammen med Plug 1 har udarbejdet melodierne.