Opkaldt efter sin stedfar kom Calvin Cordozar Broadus, Jr. til verden i 1971 i Long Beach, Californien, og få par år senere sad han foran et klaver og sang i et kirkekor. Dette glansbillede smuldrede dog senere hen, da han i løbet af sin high school tid angiveligt var indblandet i Crips aktiviteter, men ikke desto mindre lykkedes det ham at graduere. Nu da Calvin
dog ikke havde så meget at give sig til, begyndte han lidt for ofte at ende i
klammeri med politiet, og han røg derfor ind og ud af fængslet gennem nogle år. Musikken skulle dog også blive Calvin’s redning efter, at Warren G introducerede sin stedbror Dr. Dre for Calvin og flere af hans fætre. Warren G, Calvin og Nate Dogg udgjorde tilsammen gruppen 213, som Dr. Dre havde fået en demo med, og han tog derefter både Calvin og Nate under sine vinger.
