2Pac - Pac's Life (2006)

Ti år efter hans død udkom det syvende og pt. endelige, posthume album med 2Pac (kompilationer ikke medregnet, selvom dette album også lægger sig lidt op ad dem). Eminem er et fortidsspøgelse, og det samme er ideen om en enkelt producer, så musikken er udarbejdet af flere forskellige mennesker uafhængigt af hinanden. Derudover er numrene plastret til med gæstesangere og –rappere, så Pac’s Life, som albummet hedder, er mere end nogensinde før en fælles bedrift.

OutKast – Idlewild (2006)

Netop som man troede at Speakerboxxx/The Love Below var det absolut sidste man ville se til OutKast, da albummet jo i bund og grund var en fuldstændig adskillelse af André og Big Boi, så afslører de kort efter udgivelsen, at de arbejder på et nyt OutKast album med en enkelt disk. Dette er dog ikke alt, da Idlewild også er soundtracket til filmen af samme navn, der har André og Big Boi i hovedrollerne. Filmen er en musical under den amerikanske depression, der blander hip-hop med jazz og blues – alternativt og altså bestemt i duoens ånd. Det er blevet påstået, at soundtracket smider masser af referencer til filmen, men eftersom jeg ikke har set filmen, vil jeg primært fokusere på musikken.

Lupe Fiasco - Lupe Fiasco's Food & Liquor (2006)

Lupe Fiasco (født Wasalu Muhammad Jaco) er i dag en rimelig målrettet musiker med et ønske om at oplyse og underholde sine medmennesker med nuancerede og detaljerede fortællinger, men sådan har det bestemt ikke altid været. Ikke fordi han som person har ændret sig meget, men nærmere fordi han siden sit debutalbum har kunnet hvile i sig selv og lade ordene flyde ubesværet. Han fremstår i dag som den nørdede, sorte fyr i klassen, hvilket han nemlig formegentligt altid har gjort. Af den grund hældede han også oprindeligt til jazz, mens han afskyede hip-hop pga. den ofte vulgære tone. Det ændrede sig dog, da han opgav at beherske et instrument og i stedet valgte at fokusere på det lyriske indhold, og når en ung fyr først har fundet sig til rette med poesi og digte, så er der ikke langt til rap. Den sene tiltrækning af genren er som udgangspunkt ligegyldig, men det har affødt nogle lidt uheldige og morsomme episoder for manden. Hele fadæsen med hans cover af A Tribe Called Quest’s ”Electric Relaxation” er et af de mere rammende eksempler.

Eminem Presents: The Re-Up (2006)

Vi har allerede været vidne til Eminem’s heftige stofmisbrug, og dets dårlige indflydelse på hans musik, så det kunne kun blive værre, da hans bedste ven, Proof, døde i foråret 2006, og han senere indledte endnu et ægteskab med Kim, som kun varede få måneder. Det var derfor endnu engang en voldsom hård tid for Eminem, men han nægtede tilsyneladende at trække sig tilbage, da han i slutningen af året udgav pladeselskabs (Shady Records) kompilationen Eminem Presents: The Re-Up, der var et forsøg på at skabe opmærksomhed om hans nye protegér, og da drengene åbenbart ikke sælger sig selv, smed han sit navn i titlen, og medvirkede mere på albummet end nogen anden.

Die Dumme Dänen - Spænd Hjelmen (2006)

Hip-hop er nok den mest fleksible genre, og kan sættes sammen med langt det meste. Det er derfor heller ikke overraskende, at genren er blevet mødt med så stor succes efterhånden. For hip-hop kan nemlig sammensmeltes med utroligt mange andre genre, og er også blevet det, siden den var helt spæd. Dette skyldes en produktion, der sampler på livet løs fra andre musikstykker. Rappen er derfor blevet introduceret for lidt af det hele, heriblandt pop (B.o.B.), rock (Beastie Boys), jazz (A Tribe Called Quest), klassisk (til en vis udstrækning Jedi Mind Tricks) og mange flere.