En af
Chicago’s nye rappere er den gode mand YP, der trods sine stereotypiske
karaktertræk har formået at fange flere menneskers opmærksomhed, inkl.
kollegaerne Nas og Q-Tip og selvfølgelig mig selv. Han er omkring tyve år,
elsker fester og sneakers, spenderer mange timer i studiet og håber at flytte
sine forældre ud af ghettoen – altså intet nyt under solen der. Derudover
fortrækker han også vinylplader frem for f.eks. digitale kopier, så han er
rimelig old school. Denne konservatisme benytter han til at lave gadehymner med en nonchalant og legende levering.
Han viser dog også sin relation til samtiden ved at lade produktionen (som er hvert fald delvist udarbejdet af DJ Timbuck 2) løbe over i noget trap-agtigt til tider.
