Public Enemy - It Takes a Nation of Millions to Hold Us Back (1988)

Public Enemy – gruppen der pionerede samfundskritisk og politisk hip-hop og sammen med en mindre række andre grupper bragte hele genren ind i dens guldalder. Vil man lære om hip-hop musik, er der altså ingen vej udenom gruppen, og af den grund har Public Enemy også fået hele tre albums med i bogen 1001 Albums You Must Hear Before You Die (tjek den ud). Public Enemy er musikhistorie.

MC Einar - Den Nye Stil (1988)

Godt nytår! Efter en kort pause er jeg nu tilbage med fornyet energi, hvilket ikke bare er et idiom, da pausen helt sikkert gjorde godt. Men eftersom jeg sjældent vil ses gå aggressivt til værks, starter jeg stille ud med noget gammelt, dansk rap, og der kommer formegentligt mere af samme skufle skuffe i de kommende dage. Musikken har for længst mistet sin nyhedsværdi, men der gemmer sig både (nogle) gode numre og historier i de gamle drenge, hvilket giver mig tre grunde mere til at anmelde bl.a. MC Einar’s debutalbum Den Nye Stil; A) En understregning af at jeg bestemt anmelder, præcis hvad jeg vil, (b) jeg kan fremhæve noget anbefalelsesværdigt musik (og modsat) og (c) jeg kan komme ind på genrens kanon og historie.

Og ang. lister med personlige favoritter fra det forgående år, så skal I ikke holde vejret. Som denne blog er bevis på, så jagter jeg ikke intenst nye udgivelser, så jeg mangler stadig at høre en del fra sidste år. Men man skal selvfølgelig aldrig sige aldrig. Oscar-statuetterne bliver jo også først uddelt i slutningen af februar.

Men MC Einar. De første danskere til at udgive et rapalbum. Al begyndelse er svær, siger man, og nogen vil mene, at MC Einar er et eksempel på dette. DJ Peyk vil sjovt nok formegentligt være enig - hvert fald i ordsproget. Allerede i midten af firserne lagde han nemlig planer om et producere noget hip-hop, men han opgav hurtigt selv at gribe mikrofonen, og der var heller ikke nogen hjælp at hente hos kammeraten og med-DJ’en Jan Kabré, så der skete ikke rigtigt så meget, end til Peyk i 1988 opdagede et hidtil skjult talent hos den unge Einar Enemark. Einar havde absolut ingen relation til hverken det amerikanske eller danske hip-hop miljø, men han kunne spytte en række stavelser af sted i et middel tempo uden at snuble over ordene, hvilket var særligt imponerende i betragtning af hans stammen.

N.W.A. - Straight Outta Compton (1988)

Verdens Farligste Gruppe er med god grund et andet navn for den legendariske gruppe Niggaz Wit Attitudes, der i slutningen af firserne stjal rampelyset fra New York og fik Compton, Californien på hip-hop kortet med deres skrupelløse, aggressive og socialrealistiske gangstarap – en undergenre der hidtil kun havde været forbeholdt undergrunden. Ligesom selve gruppen er de fleste medlemmer også legender i dag, hvoraf en er afgået ved døden, en anden i dag næsten er en mere prominent skuespiller og en tredje så småt er svundet ind i baggrunden i selv sin egen musik. Og så er der MC Ren og DJ Yella. De er altså ikke voldsomt fremtrædende længere, måske lige med undtagelse af Ice Cube som trods alt forsøger lave ringe i vandet, og hvorfor skulle han ikke det, da fyrene trods alt er forholdsvist jævnaldrende med stadig aktive rappere som Jay-Z, Eminem og Nas. Der var dog engang, hvor MC Ren, Ice Cube, Eazy-E, Dr. Dre og DJ Yella var tha shit i vores fortrukne genre, og det startede i 1988 med ”Fuck tha Police” fra Straight Outta Compton.

EPMD - Strictly Business (1988)

Når snakken går på rapklassikere, så er der en god chance for at EPMD’s debut bliver nævnt, da udgivelsen er en kort og helstøbt produktion, og var meget nyskabende og innovativ i en tid, hvor old-school hip-hopen så småt var fortid, og EPMD var pionererne, der førte musikken ind i en ny tid. Rap har altid været domineret af samples, men før denne udgivelse blev disse primært hentet fra disco- og elektronica-genrerne, hvilket bl.a. Erick Sermon (også kaldet E eller E Double) og Parrish Smith (bedre kendt som PMD) i fællesskab var med til at lave om på, da Strictly Business i langt højere grad indeholdte samples fra funk- og rockgrupper, hvilket var en banebrydende tilgang til rap på denne tid.