Viser opslag med etiketten Washington. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Washington. Vis alle opslag

13 marts 2013

JustMe & Deacon the Villain - Tragedy & Dope (2010)

Tragedy & Dope cover art

Mens Kno arbejdede på sin solodebut, sendte Deacon The Villain et par følere ud i håbet om at finde nogle rappere at slå tiden ihjel med, samtidig med at det også ville være en chance for ham at eksperimentere med egne beats. Den ene føler nåede helt til Seattle, hvor den ramlede ind i rapperen JustMe (fra Scribbling Idiots). Han er praktiserende katolik, men selvom paralleller kan drages mellem hans trosretning og musik, så laver han ifølge sig selv ikke decideret kristent musik. Tragedy & Dope forholder sig dog en smule uenig.

19 november 2012

Macklemore & Ryan Lewis - The Heist (2012)


The Heist er egentligt en fælles bedrift af Macklemore og Ryan Lewis, men alligevel er Macklemore uigenkaldeligt pladens hovedperson med sine stærke holdninger, personlige tragedier og sin alsidighed. Som tidligere universitetsstuderende har han altid fundet trøst i musikken, hvilken han i mere end ti år har brugt til at formidle sine tanker og problemer. Frem til år 2009 har han dog været ganske lidt produktiv, da han uheldigvis pådrog sig en afhængighed af sydens populære, lilla drink – selvom han selv kommer fra det nordlige U.S.A., nærmere præcist Seattle i Washington. Han fik det dog endelig rystet af sig igen i 2008, hvorefter han begyndte at kollaborere med fotografen-slash-produceren Ryan Lewis.

04 november 2012

Blue Scholars - Blue Scholars (2004)


Blue Scholars er det selvbetitlede debutalbum af den Seattle-baserede rapper/producer duo bestående af MC Geologic (døbt George Quibuyen) og DJ Sabzi (døbt Saba Mohajerjasbi). Debuten udkom lokalt i 2004 med elleve numre, men da albummet året efter fik en national udgivelse blev der tilføjet tre ekstra numre, mens det introducerende nummer blev skiftet ud, og det er selvfølgelig denne version, jeg anmelder i dag. Jeg betragter dog stadig albummet generelt som havende en år 2004 udgivelse. Jeg placerede sidste år Blue Scholars på min top 5 over bedste rapper/producer duoer, hvor jeg i samme ombæring fremhævede efterfølgeren Bayani, men i dag er fokus altså på debuten.

26 september 2012

THEESatisfaction - awE naturalE (2012)


Fra Seattle kommer den forholdsvis nye duo THEESatisfaction, som siden 2008 har forsøgt at bringe den selvbevidste og jazzede hip-hop tilbage i form af deres eksperimentelle "hippie-hop". De er blevet beskrevet som en blanding af Elaine Brown (tidligere medlem af The Black Panther), Ursula Rucker (sort nationalist og digter) og Q-Tip (medlem af A Tribe Called Quest, som populariserede den jazzede og afslappende hip-hop i begyndelsen af halvfemserne som modsvar til gangsta rappen). De første to nævnte er i øvrigt ikke tilfældigvis kvinder, for som du nok har gættet ud fra albumcoveret, så består THEESatisfaction af to kvinder – nærmere præcist de to rappere-slash-producere-slash-sangerinder Stasia Irons & Catherine Harris-White.