Jeg ved, at mange andre bloggere fortrækker at starte fra en kunstners debutalbum, men hvorfor skulle jeg begynde nu? Rip the Jacker er derfor det femte album af Canibus, og formegentligt hans bedste til dato, hvilket også er den primære grund til, at jeg vælger at fremhæve netop dette album med ham. Rip the Jacker er Canibus’ alterego, som er træt af at blive overset af alle (inkl. Canibus, jep), og derfor er meget vred, hvilket også tydeligt fremgår af lyrikken. Men på trods af at albummet er dedikeret til Rip the Jacker, vil jeg stadig refererer til Canibus fremover.
