Viser opslag med etiketten 2001. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten 2001. Vis alle opslag

02 juni 2013

2Pac - Until the End of Time (2001)

File:Untiltheend.jpg

Det er begrænset, hvor meget jeg kan skrive om hvert posthume projekt, men her er, hvad der indledningsvis er værd at vide om Until the End of Time fra 2001. Dobbeltalbummet fortsætter fra hvor R U Still Down? slap med indspilninger fra 1995 og videre frem til reintroduktionen af Makaveli, så 2Pac veksler lidt mellem sit dystre og mere muntre hjørne (blandet med noget ”Thug Life”). Enkelte numre er kommet intakt igennem rejsen til officiel udgivelse, men de fleste er blevet remikset eller på anden måde markant ændret. Selv de forholdsvis originale kompositioner indeholder dog også små ændringer, da alle referencer til Death Row f.eks. er klippet ud.

24 januar 2012

D12 - Devil's Night (2001)


D12 startede i 1996 ud som en seks-personers gruppe bestående af grundlæggerne Proof og Kon Artist og de erhvervede medrappere Bizarre, Kuniva, Bugz og Eminem, som sammenlagt med deres alter egoer blev til tolv 'medlemmer'. Gruppen eksisterer stadig i dag og har stadig seks egentlige medlemmer, men gruppen har gennem sine 15-16 år alligevel været noget ustabil og igennem nødvendige forandringer. De nåede at udgive The Underground EP før Bugz døde i 1999, hvilket satte medlemstallet ned på seks igen, da hans kammerat Swifty havde tilsluttet sig gruppen få uger forinden. Derudover har Eminem altid været et lidt løst medlem – på trods af at han producerede og medvirkede på samtlige numre på debuten – hvilket skyldes, at han har en succesfuld solokarriere ved siden af og andre samarbejdspartnere, og at de andre fra gruppen (af samme grund) tager en smule afstand fra ham, da han har en tendens til at stjæle alt opmærksomheden og gøre det til ”hans” gruppe (ikke bevidst dog, da Eminem virkelig forsøgte at fremstå som blot endnu et medlem). Specielt gruppens nyere mixtapes vidner om de turbulente forhold, da Eminem næsten ikke er repræsenteret, og Proof er fraværende pga. sin tidlige død i 2006. (Fuzz Scoota har dog tilsluttet sig gruppen i mellemtiden).

25 december 2011

CunninLynguists - Will Rap For Food (2001)


Det sydlige U.S.A. har aldrig været særligt dominerende på den amerikanske hip-hop scene, som altid har været præget af øst- eller vestkyst rappere. De har dog givet os populære navne som Outkast, Geto Boys, Three 6 Mafia og desværre flere rappere fra Cash Money Records, og i nyere tid Big K.R.I.T., Yelawolf og Chamillionaire. Den nye bølge af rappere er oftest soloprojekter, men det er faktisk en gruppe, som er noget af det bedste, syden har at byde på – men desværre også en af dens mindre aktiver.

07 december 2011

Clemens - Professionel Bla Bla (2001)


Og nu til noget helt andet, har jeg ladet mig fortælle. Min Clemens samling stoppede ved Den Anden Verden, så foruden Dans Med Døden (det næste album) har jeg ikke hørt de kommende albums før. Så dette er stort set mit førstehåndsindtryk.
Men i 2001 blev Clemens tredje album altså udgivet. Året forinden optrådte han en del rundt om i Skandinavien med sin svenske kollega Petter, hvem der også gav sit besyv med på dette album som en gengældt tjeneste. Derudover havde Clemens også sit eget TV-show på TV2 kaldet 'Gong gong og kæbespænding' og sit første job indenfor teaterbranchen, da han skrev introen til teaterstykket '24'. Men i 2001 skulle det altså være tid til endnu et album: Professionel Bla Bla, som muligvis har det grimmeste cover nogensinde.