Chamillionaire - Ammunition (2012)

”Chamillionaire” er en sammentrækning af kamæleon og millionær, hvilket gør det til et af de mest oplysende kunstnernavne derude, da det er præcis, hvad den 33-årige rapper Hakeem Seriki er. Han har haft nogle kæmpe hits og sidder af den grund temmelig godt i det, men man hører alligevel sjældent om ham – både i nyheder og diskussioner om bedste rappere og deslige. Det skyldtes formegentligt hans rødder i det sydlige U.S.A., hvilket har haft indflydelse på hans musik i form af lidt samfundskritik, pimpsnak, bølgende funk og konstante lilletrommer uden dog nødvendigvis at lyde decideret radiovenligt. Han har altså så at sige en fod i begge lejre (mainstream og undergrund).

Substantial - Home Is Where The Art Is (2012)

Substantial er en rapper fra Baltimore, der tilsyneladende bestemt ikke agter at ende i stagnation og udgive simple efterfølgere eller omvendt blot byde på vildere fagter og overdrevne beretninger. Han har nemlig for vane at knytte bånd med nye, alternative mennesker før hvert soloalbum, mens han derimod altid har fødderne plantet solidt på jorden.

Macklemore & Ryan Lewis - The Heist (2012)

The Heist er egentligt en fælles bedrift af Macklemore og Ryan Lewis, men alligevel er Macklemore uigenkaldeligt pladens hovedperson med sine stærke holdninger, personlige tragedier og sin alsidighed. Som tidligere universitetsstuderende har han altid fundet trøst i musikken, hvilken han i mere end ti år har brugt til at formidle sine tanker og problemer. Frem til år 2009 har han dog været ganske lidt produktiv, da han uheldigvis pådrog sig en afhængighed af sydens populære, lilla drink – selvom han selv kommer fra det nordlige U.S.A., nærmere præcist Seattle i Washington. Han fik det dog endelig rystet af sig igen i 2008, hvorefter han begyndte at kollaborere med fotografen-slash-produceren Ryan Lewis.

Kendrick Lamar - good kid, m.A.A.d city (2012)

Kendrick Lamar er flere gange blevet udnævnt som vestkystens nye konge, hvilket er et omdømme, han stort set fik pålagt sig efter udgivelsen af sit mixtape Overly Dedicated fra 2010. Repræsenteret af nummeret ”Ignorance Is Bliss” blev han pludselig subjekt til en del opmærksomhed, da han ganske simpelt skiller sig meget ud. Dette skyldes først og fremmest hans nasale og lidt lyse stemme, som skaber nogle associationer med Eazy-E, der med sin meget karakteristiske og lyse stemme kunne genkendes efter få ord. Mens Eazy-E dog primært kun er kendt for sin vokal, så er Kendrick Lamar mindst ligeså kendt for sine tekster, da han også har for vane at overraske med socialrealistiske og velskrevne linjer (som f.eks. Ice Cube). Referencerne til populære medlemmer af den hedengangne N.W.A. slutter dog ikke her – tværtimod, da Dr. Dre tidligere i år fik Kendrick Lamar co-signed til sit Aftermath Records for derefter at fungere som executive producer på Lamar’s major label debut.

Murs & Fashawn - This Generation (2012)

Mens vi venter på Fashawn’s efterfølger til Boy Meets World har han i selskab med Murs for nyligt udgivet den fællesudarbejdede This Generation, der umiddelbart har en noget overfladisk og upræciseret titel, men faktisk er titlen ganske rammende. De to rappere kommer begge fra Californien, hvor de har brugt meget af deres tid på gaden, men modsat fortidens typiske vestkystrappere, der i højere eller mindre grad var lokale gangstas, så er den nye generation af vestkyst rappere optimistiske og rejseglade. This Generation er et godt eksempel på dette med K-Salaam & Beatnick’s produktion, der er ganske vestkyst-agtig med dominerende basgange og melodiske synthesizere, men et lyrisk indhold, der kun er delvist forbeholdt det almene liv på gaden (langt fra gangstarap).

De La Soul's Plug 1 & Plug 2 Present... First Serve (2012)

To tredjedele af De La Soul er tilbage med konceptalbummet First Serve eller De La Soul’s Plug 1 & Plug 2 Present… First Serve. Det er ikke helt åbenlyst, hvad der er titel og hvad der er kunstnernavn, men jeg vælger fremover blot at kalde albummet First Serve. Hvis man kan sin De La Soul, vil man vide, at albummet kun indeholder bidrag fra Kelvin Mercer (a/k/a Posdnuos og Plug 1) og David Jolicoeur (a/k/a Dave og Plug 2), mens Vincent Mason (a/k/a Maseo og Plug 3) sidder over. Den reducerede gruppe har slået kludene sammen med den franske DJ duo Chokolate & Khalid, som sammen med Plug 1 har udarbejdet melodierne.

THEESatisfaction - awE naturalE (2012)

Fra Seattle kommer den forholdsvis nye duo THEESatisfaction, som siden 2008 har forsøgt at bringe den selvbevidste og jazzede hip-hop tilbage i form af deres eksperimentelle "hippie-hop". De er blevet beskrevet som en blanding af Elaine Brown (tidligere medlem af The Black Panther), Ursula Rucker (sort nationalist og digter) og Q-Tip (medlem af A Tribe Called Quest, som populariserede den jazzede og afslappende hip-hop i begyndelsen af halvfemserne som modsvar til gangsta rappen). De første to nævnte er i øvrigt ikke tilfældigvis kvinder, for som du nok har gættet ud fra albumcoveret, så består THEESatisfaction af to kvinder – nærmere præcist de to rappere-slash-producere-slash-sangerinder Stasia Irons & Catherine Harris-White.

G.O.O.D. Music – Cruel Summer (2012)

Jeg poster dette indlæg som en del af min Kanye West auteur-analyse, men faktisk handler Cruel Summer i princippet ligeså meget om de fleste andre inkluderede parter, da det er en pladeselskabskompilation, der forsøger at skabe noget opmærksomhed omkring ensemblet på G.O.O.D. Music (Getting Out Our Dreams Music). Kanye West er dog manden bag dette projekt, da han grundlagde pladeselskabet i 2004, og så medvirker han faktisk også på flere numre end nogen anden.

Masta Ace - MA_DOOM: Son of Yvonne (2012)

I noget tid har jeg egentligt tænkt over at skrive nogle linjer om Brooklyn rapperen Masta Ace, men der er bare hele tiden kommet noget i vejen (andre rappere). End til nu. Masta Ace (eller Duval Clear) udgav nemlig sit fjerde soloalbum for et par måneder siden, hvilket gav mig en formidabel undskyldning til at introducere ham på HIP HOP MEDLEY.

Ab-Soul - Control System (2012)

På trods af at være født i en californisk pladebutik fandt den nu 25-årige rapper Ab-Soul (med det borgerlige navn Herbert Anthony Stevens IV) først kærligheden for musikken et par år før sine teenageår. Langsomt omsluttede den ham dog, og da det blev tid til en videregående uddannelse, var transformationen komplet, og Ab-Soul valgte at satse på en musikkarriere. Han har forholdsvist haft heldet med sig, da han i 2005 fik signet til StreetBeat Entertainment, hvorefter han kom i forbindelse med Jay Rock’s Top Dawg Entertainment, som han rykkede over til efter to år. Her mødte han foruden Jay Rock kollegaerne Kendrick Lamar og Schoolboy Q, som han dannede gruppen Black Hippy med, hvilket efterhånden har udviklet sig til en supergruppe, da samtlige medlemmer er blevet forholdsvis store navne – med Kendrick Lamar i front (som i høj grad er skyld i pladeselskabets samarbejde med Interscope/Aftermath i dag).

Gift of Gab - The Next Logical Progression (2012)

Jeg har allerede skrevet en smule om den californiske rapper Gift of Gab, der i halvfemserne blev kendt som den snaksaglige halvdel af Blackalicious.I dag skal det dog primært kun handle om ham, da han tidligere i år udgav sit tredje soloalbum. Men først et kort resume: Blackalicious er medlem af kollektivet Quannum Projects, der bestyrer sit eget pladeselskab, som samtlige af duoens albums er udgivet på, inkl. gennembrudsalbummet Nia (som jeg altså allerede har anmeldt). Det samme gjorde sig gældende for Gift of Gab i 2004, da han startede sin sideløbende solokarriere med debuten 4th Dimensionel Rocketships Going Up, og på denne front har intet ændret sig siden, da hans tredje album The Next Logical Progression tidligere i år også udkom på Quannum Projects.

Bwan - Living Room (2012)

Bwan bliver officielt beskrevet som en dræbermaskine med en plan om at massakrerer systemet ved hjælp af aggressive og kritiske talegaver, hvilket interessant nok ikke rigtigt beskriver hans debut Living Room. Her fremstår den californiske rapper som en ganske sympatisk familiefar, der holder sin familie tæt på trods af nogle personlige problemer. Han virker jordnær, autentisk og oprigtig, men er dog stadig en hvis modstander af systemet.

Sean Born - Behind The Scale (2012)

Sean Born er en rapper fra Prince George's County, Maryland, hvorfra samtlige medlemmer af hans gruppe Low Budget også stammer. Yderligere er flokken affilieret med Mellow Music Group, som af og til udgiver fyrenes individuelle projekter. Et eksempel på dette er Sean Born’s Behind The Scale, der udkom tidligere i år, og som primært er blevet udarbejdet i samarbejde med andre medlemmer af Low Budget kollektivet.

Slaughterhouse - Welcome to: Our House (2012)

Slaughterhouse er en såkaldt supergruppe (bestående af Royce da 5’9”, Joe Budden, Crooked I og Joel Ortiz), hvilket er en ret interessant betragtning, da medlemmerne også er et kollektiv af pariaer med plettede baggrunde og mindre komplimenterende punkter på deres CV’er. De var nemlig alle forholdsvis udstødte i vores fortrukne genre, da medlemmet Joe Budden i 2008 samlede dem om et nummer på sit album, Halfway House (sammen med Nino Bless, men det snakker vi ikke mere om). Nummeret havde fået titlen ”Slaughterhouse”, og da firkløveren følte en tilpas kemi i mellem sig, valgte de at tage navnet med over i et gruppeprojekt. Slaughterhouse var født.

Jonwayne - This is False (2012)

Særligt to instanser er vigtige i historien om den Californien-baserede hvide rapper-slash-producer Jonwayne. Den første er det lille spillested Low End Theory, hvor Jonwayne startede sin karriere, mens den anden er Stones Throw Records, som han pt. er signet til. Tilknytningen til dette pladeselskab var en drøm, der gik i opfyldelse, da Jonwayne nu deler lokaler med den fabelagtige producer Madlib, men først måtte han altså igennem Low End Theory.

YP - Still Awake (2012)

En af Chicago’s nye rappere er den gode mand YP, der trods sine stereotypiske karaktertræk har formået at fange flere menneskers opmærksomhed, inkl. kollegaerne Nas og Q-Tip og selvfølgelig mig selv. Han er omkring tyve år, elsker fester og sneakers, spenderer mange timer i studiet og håber at flytte sine forældre ud af ghettoen – altså intet nyt under solen der. Derudover fortrækker han også vinylplader frem for f.eks. digitale kopier, så han er rimelig old school. Denne konservatisme benytter han til at lave gadehymner med en nonchalant og legende levering. Han viser dog også sin relation til samtiden ved at lade produktionen (som er hvert fald delvist udarbejdet af DJ Timbuck 2) løbe over i noget trap-agtigt til tider.

Stik Figa - As Himself (2012)

Ovenpå alt den gangsta rap fra den forgående måned kan det være rart med noget mere tilgængeligt og relaterbart. Det er lige præcis her John Westbrook, Jr., bedre kendt som Stik Figa, kommer ind i billedet. Med et kunstnernavn beskrivende hans ikke-imponerende muskulatur, og som desuden i sin tid blev givet til ham af sin mor, er det hurtigt tydeligt, at der nu kommer andre boller på suppen. Til at toppe det hele af med er Stik Figa selvfølgelig vokset op i Topeka, Kansas, som er beliggende midt i U.S.A. – lige langt væk fra begge kyster og syden. Han følger derfor i fodsporene på lignende tidligere eksempler, og vælger ganske simpelt at fortælle om sin rimelig normale hverdag og problemerne der på sin egen måde medfølger, fremfor den pistol han hverken nogensinde har ejet eller affyret.

Clemens - Ingen Kender Dagen (2012)

Efter udgivelsen af hans inkonsistente mixtape i 2008, gik Clemens mere eller mindre under jorden med deltagelse i enkelte tv-programmer, men to år efter havde han åbenbart alligevel formået at plette sit navn og brand så meget til, at ingen ville have noget med ham at gøre. Det var krisetid for Clemens, og den eneste der tilsyneladende stadig havde hans ryg var manageren, som opstillede et ultimatum for Clemens: enten droppede han sin professionelle rapkarriere eller også skulle han gå mere mainstream end nogensinde før, sværte hans ry fuldstændigt til, tilbagelægge alt integritet og udgive et album særligt til landets klubdjs.

Chiddy Bang - Breakfast (2012)

Chiddy Bang er lidt af en succeshistorie, da duoen på kun to år formåede at kæmpe sig ind i mediernes søgelys uden støtte fra et pladeselskab, og sågar skaffede deres anden single fra debuten Breakfast afspilninger på en dansk radiostation. Ikke fordi det decideret var et højdepunkt for gruppen, men det vidner unægtelig om deres store succes, da Danmark ikke just er kendt for at spille amerikansk undergrundsrap i radioen (vilkårlig station). Her tre år efter gruppens dannelse er deres debuten så endelig landet i butikkerne efter flere udsættelser, og skulle ifølge gruppen selv (selvfølgelig) være deres mest ambitiøse og gennemførte projekt til dato.