Substantial
er en rapper fra Baltimore, der tilsyneladende bestemt ikke agter at ende i
stagnation og udgive simple efterfølgere eller omvendt blot byde på vildere fagter og overdrevne beretninger. Han har nemlig for vane at knytte
bånd med nye, alternative mennesker før hvert soloalbum, mens han derimod altid har fødderne plantet solidt på jorden.
Den første til at krydse Substantial's vej er den nu afdøde Nujabes, som i dag formegentligt er en af Japan’s mest prominente og internationale hip-hop producere, hvilket dette samarbejde formegentligt har haft en del med at gøre. Men historien går også den anden vej, da Substantial med debutalbummet To This Union A Sun Was Born omvendt vandt indhug i det japanske marked og skabte sig en mindre fanskare derovre. Dette skete helt tilbage i 2001, hvorefter Nujabes begyndte sin solokarriere, og Substantial holdte en mindre pause fra ræset.
Substantial vendte i 2008 endelig tilbage med albummet Sacrifice, men i mellemtiden var han blevet inviteret indenfor hos QN5 pladeselskabet, der yderligere befolkes af bl.a. Tonedeff og CunninLynguists. Enkelte af numrene er produceret af hans labelmates, mens de fleste er klaret af mindre kendte producere. Derefter var det dog heller ikke længere nok for ham kun at være tilknyttet QN5, så han sendte følere ud til et andet, større indiepladeselskab, og tilbagemeldingen fra Mellow Music Group var heldigvis optimistisk.
Han brænder dog ingen broer, når det kan undgås, og således er Home Is Where The Art Is altså udgivet af både QN5 og MMG, selvom det stort set kun er sidstnævnte, der har haft indflydelse på det færdige resultat. MMG’s mest prominente producer Oddisee har nemlig bl.a. produceret flere af numrene.
Home Is Where The Art Is er en traditionel, kort omgang med tolv numre uden nogle temposvækkende afbrydelser i form af skits eller lignende, hvilket Substantial udnytter til at skabe et pænt billede af sin forholdsvis almindelige og gode person.
1. SPILLED MILK
Substantial lægger passende nok ud med at introducere sig selv over et meget MMG-agtigt beat udarbejdet af SlopFunkDust. Det er en rustik produktion domineret af et støvet vokalsample, og Substantial gør det rigtig godt i det selskab. Glimrende start.
2. SEE HEAR (FEAT. STEPH, THE SAPPHIC SONGSTRESS)
Producer Algorythm (udmærket ordspil) leverer en lidt mindre interessant version af det forrige beat med endnu et gennemløbende vokalsample, der dog ikke i helt så stor grad formår at komplimentere trommerne.
3. MR. CONSISTENT
Som så mange andre rappere har Substantial også behov for at klappe sig selv på skulderen en gang i mellem, hvilket han da også allerede gør i titlen, så det kan ikke komme som nogen overraskelse heri. Det er ikke slemt, men Street Orchestra gør det heller ikke videre interessant med sit beat.
4. NEIGHBORHOOD WATCH (FEAT. ACEM)
Algorythm vender tilbage med et sidste bidrag, og sjovt nok lyder det også lidt som en alternativ udgave af det forrige nummer. Denne gang høres forskellen dog i det højere tempo, hvilket er præcis, hvad der manglede før, så denne gang udmærker produceren sig mere. Omkvædet er nogenlunde og lægger op til Substantial og Acem’s acceptable vers om sit nabolag. Ikke dårligt.
5. RESILIENT
Eric Lau har produceret, hvad der tilnærmelsesvis kan beskrives om lidt af en blanding af de to pladeselskabers distinktive stile, da der både er noget soul (MMG) og legesyge træfløjter (QN5 - nærmere præcist Kno). Substantial fortæller om sin personlige og økonomiske udvikling uden at lade ydmygheden forfalde, så det er nu et ganske godt nummer.
6. CHECK MY RESUME (FEAT. DJ JAV)
Først her godt halvvejs gennem albummet dukker Oddisee’s navn op, men hold da op for han da lige rydder bordet med sin fantastiske produktion. Den indeholder skam også noget sjælfuldt, men samtidig er trommerne også bare rigtig hip-hop-agtige. Et super sprødt beat, som Substantial bruger til at adressere sin modgang og succes. Det vigtigste på denne front er dog, at hans flow stadig er lige i øjet.
Den første til at krydse Substantial's vej er den nu afdøde Nujabes, som i dag formegentligt er en af Japan’s mest prominente og internationale hip-hop producere, hvilket dette samarbejde formegentligt har haft en del med at gøre. Men historien går også den anden vej, da Substantial med debutalbummet To This Union A Sun Was Born omvendt vandt indhug i det japanske marked og skabte sig en mindre fanskare derovre. Dette skete helt tilbage i 2001, hvorefter Nujabes begyndte sin solokarriere, og Substantial holdte en mindre pause fra ræset.
Substantial vendte i 2008 endelig tilbage med albummet Sacrifice, men i mellemtiden var han blevet inviteret indenfor hos QN5 pladeselskabet, der yderligere befolkes af bl.a. Tonedeff og CunninLynguists. Enkelte af numrene er produceret af hans labelmates, mens de fleste er klaret af mindre kendte producere. Derefter var det dog heller ikke længere nok for ham kun at være tilknyttet QN5, så han sendte følere ud til et andet, større indiepladeselskab, og tilbagemeldingen fra Mellow Music Group var heldigvis optimistisk.
Han brænder dog ingen broer, når det kan undgås, og således er Home Is Where The Art Is altså udgivet af både QN5 og MMG, selvom det stort set kun er sidstnævnte, der har haft indflydelse på det færdige resultat. MMG’s mest prominente producer Oddisee har nemlig bl.a. produceret flere af numrene.
Home Is Where The Art Is er en traditionel, kort omgang med tolv numre uden nogle temposvækkende afbrydelser i form af skits eller lignende, hvilket Substantial udnytter til at skabe et pænt billede af sin forholdsvis almindelige og gode person.
1. SPILLED MILK
Substantial lægger passende nok ud med at introducere sig selv over et meget MMG-agtigt beat udarbejdet af SlopFunkDust. Det er en rustik produktion domineret af et støvet vokalsample, og Substantial gør det rigtig godt i det selskab. Glimrende start.
2. SEE HEAR (FEAT. STEPH, THE SAPPHIC SONGSTRESS)
Producer Algorythm (udmærket ordspil) leverer en lidt mindre interessant version af det forrige beat med endnu et gennemløbende vokalsample, der dog ikke i helt så stor grad formår at komplimentere trommerne.
3. MR. CONSISTENT
Som så mange andre rappere har Substantial også behov for at klappe sig selv på skulderen en gang i mellem, hvilket han da også allerede gør i titlen, så det kan ikke komme som nogen overraskelse heri. Det er ikke slemt, men Street Orchestra gør det heller ikke videre interessant med sit beat.
4. NEIGHBORHOOD WATCH (FEAT. ACEM)
Algorythm vender tilbage med et sidste bidrag, og sjovt nok lyder det også lidt som en alternativ udgave af det forrige nummer. Denne gang høres forskellen dog i det højere tempo, hvilket er præcis, hvad der manglede før, så denne gang udmærker produceren sig mere. Omkvædet er nogenlunde og lægger op til Substantial og Acem’s acceptable vers om sit nabolag. Ikke dårligt.
5. RESILIENT
Eric Lau har produceret, hvad der tilnærmelsesvis kan beskrives om lidt af en blanding af de to pladeselskabers distinktive stile, da der både er noget soul (MMG) og legesyge træfløjter (QN5 - nærmere præcist Kno). Substantial fortæller om sin personlige og økonomiske udvikling uden at lade ydmygheden forfalde, så det er nu et ganske godt nummer.
6. CHECK MY RESUME (FEAT. DJ JAV)
Først her godt halvvejs gennem albummet dukker Oddisee’s navn op, men hold da op for han da lige rydder bordet med sin fantastiske produktion. Den indeholder skam også noget sjælfuldt, men samtidig er trommerne også bare rigtig hip-hop-agtige. Et super sprødt beat, som Substantial bruger til at adressere sin modgang og succes. Det vigtigste på denne front er dog, at hans flow stadig er lige i øjet.
7. MAKE BELIEVE
Den anden skæring bistået af Oddisee minder mere om albummets andre numre med en masse soul, men tempoet er stadig vældig højt. Substantial har tilsyneladende personligt opnået det meste, så han tænker i stedet på omverden, som han er lidt tilbageholdende med at sende sin pige ud i. Det er drømmen om Utopia, men hey, han kan da drømme, ik?
8. MAKE UP SEX (FEAT. DEACON THE VILLAIN & OLIVIER DAYSOUL)
Surrock dæmpede beat inspirerede Substantial til at sænke tempoet en del i sin beretning om en konflikt med kæresten. Deacon synger bare omkvædet, og selvom han har en fed stemme, så syntes jeg ikke just særlig godt om det. Temmelig kedeligt nummer.
9. SHIT ON MY LAWN (FEAT. DJ G.I. JOE)
Dette er lidt bedre. Oddisee virker til at have ladet sig inspirere en smule af Wu-Tang’s RZA, så produktionen er ganske fed – hvert fald end til omkvædet, hvor han inkluderer et tåbeligt vokalsample. Substantial lyder i korte øjeblikke lidt som Asher Roth i ”His Dream” pga. en til tider meget langsom udtalelse, hvilket til gengæld er en kende for mærkeligt. Han ødelægger lidt sit eget nummer.
10. THE VERGE (FEAT. STEPH, THE SAPPHIC SONGSTRESS)
I samarbejde med produceren M-Phazes (og hans dæmpede og dystre beat) får Substantial vendt skuden med denne depressive fortælling om stærk modgang og de deraf affødte selvmordstanker. Det starter med historien om en dybt ulykkelig fyr fanget i et ødelagt ægteskab pga. et fælles barn, men i andet vers skifter han fokus over på sig selv (jeg regner ikke med, at han snakkede om sig selv før) og fortæller om sin hårde og risikofyldte opvækst. Den største risiko var godt nok sexsygdomme, men det kan jo også være en stor trussel.
11. UMOJA
Oddisee’s beat er okay, men Substantial er desværre forholdsvis ringe heri. I andet vers snakker han lidt om sin ringe kontakt med visse familiemedlemmer, men han siger det, som om han næsten er stolt af det. Hans attitude fejler ham en smule. Teksten er dog heller ikke noget særligt.
12. GRATEFUL (FEAT. KENN STARR & KOKAYI)
Nogle enkeltstående ord skaber en fornemmelse af noget alvorligt og rørende, men når alt kommer til alt, så er nummeret egentligt bare en prætentiøs outro. Nummeret er ikke dårligt, men det er heller ikke så dybt, som fyrene måske gerne vil have det til at se ud.
AFSLUTTENDE KOMMENTAR: Home Is Where The Art Is er ikke et voldsomt introspektivt album, men det reflekterer stadigvæk Substantial’s person rimelig godt, vil jeg tro. Han forsøger ikke at hæve sig over andre, så han fremstår mest af alt bare menneskelig – en som os andre. Og det tror jeg også er præcist, hvad han selv tænker om sig selv. Alt med måde selvfølgelig. Der er et par enkelte numre, hvor han lyder underligt fraværende og uinteressant, men han er overvejende en tydeligt erfaren rapper med et naturligt, godt flow. Produktionen er ligeledes over middel, men også her bliver der begået nogle enkelte fejltrin. Home Is Where The Art Is er ikke perfekt og heller ikke bare tilnærmelsesvis revolutionerende, men det er stadig et underholdende lyt, der godt kan forsvare et køb.
BEDSTE NUMRE: ”Spilled Milk”; “Resilient”; ”Check My Resume”; ”Make Believe”; “The Verge”
Ingen kommentarer:
Send en kommentar