
Året 1999 er
noget ganske særligt i Wu-Tang sammenhænge, da intet mindre end seks soloalbums
så dagens lys fra seks forskellige af klanens ni medlemmer. Inspectah Deck’s
debut Uncontrolled Substance er et af
disse albums, selvom det originalt ikke var ment sådan. Deck indspillede
nemlig allerede i 1995 materiale til sin debut, men da RZA’s kælderstudie blev
oversvømmet og fik smadret det meste af sin inventar, gik mange af RZA’s beats
tabt – inkl. dem, der var ment for inspektøren, og eftersom RZA derefter trak
sig lidt tilbage og blev fedtet med sine beats måtte Deck selv finde en
løsning.


