Viser opslag med etiketten G.O.O.D. Music. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten G.O.O.D. Music. Vis alle opslag

23 september 2012

G.O.O.D. Music – Cruel Summer (2012)


Jeg poster dette indlæg som en del af min Kanye West auteur-analyse, men faktisk handler Cruel Summer i princippet ligeså meget om de fleste andre inkluderede parter, da det er en pladeselskabskompilation, der forsøger at skabe noget opmærksomhed omkring ensemblet på G.O.O.D. Music (Getting Out Our Dreams Music). Kanye West er dog manden bag dette projekt, da han grundlagde pladeselskabet i 2004, og så medvirker han faktisk også på flere numre end nogen anden.

08 januar 2012

Common – Be (2005)


Rapper og skuespiller Common – af sine kærlige (og skilte) forældre bedre kendt som Lonnie Rashid Lynn, Jr. – udgav sit første album i 1991 efter en afsluttet tur på universitet, så det var ingen overraskelse, da Can I Borrow a Dollar? viste sig intet at have med gangstarap at gøre. Han teamede op med producer No I.D. (som i halvfemserne også var mentor for en ung Kanye West), som producerede Common’s tre første albums (alle udgivet af det uafhængige pladeselskab Relativity Records). Hverken debuten eller opfølgeren (som blev udgivet under Common Sense, hvilket han sidenhen ændrede pga. et søgsmål) solgte på nogen måde godt, og det var på trods af, at begge blev godt modtaget af anmeldere, og sidstnævnte sågar indeholdte den historiske klassiker (fordi ’klassiker’ bare ikke var nok) ”I Used to Love H.E.R.”; et nummer der har sikret Common en plads i historiebøgerne for altid.