Makaveli - The Don Killuminati: The 7 Day Theory (1996)

Når snakken falder på den Makaveli krediterede The 7 Day Theory er det ikke unormalt at bringe ord som begravelsesmusik og konspirationsteorier ind i samtalen, da albummet er en dyster dokumentation af Pac’s symbolske død og genopstandelse som alteregoet Makaveli – udgivet mindre end en måned efter mandens virkelige død. Af gode grunde er projektet derfor genstand for en del spekulation… Lever Pac mon det søde liv på en stillehavskyst sammen med Elvis Presley og Michael Jackson?

2Pac - All Eyez on Me (1996)

Me Against the World, som jeg anmeldte sidste sommer i G-Funk temamåneden, udkom, mens 2Pac afsonede sin straf for at have antastet en kvinde. Selve dagen for forbrydelsen dækkede han selvfølgelig på Me Against the World, men selve afgørelsen nåede ikke med, da det foregik efter indspilningerne var på plads. En anden ting han ikke berørte (af samme grund), var hændelserne på den skæbnesvangre dag d. 30. november i 1994, hvor han blev beskudt og berøvet i receptionen i Quad Recording Studios, mens Biggie og Puff Daddy ventede på ham nogle etager længere oppe.

Tha Dogg Pound – Dogg Food (1995)

Tha Dogg Pound medlemmerne Dat Nigga Daz (nu Daz Dillinger) og Kurupt the Kingpin havnede i begyndelsen af halvfemserne uafhængigt af hinanden på Death Row Records af to forskellige grunde. Daz Dillinger’s motivation er nem at forklare, da han blot er fætter af Snoop Dogg, så selvfølgelig så Daz sit snit til at bryde igennem til mainstreamen, da Snoop Dogg blev headhuntet af Dr. Dre til at hjælpe med udarbejdelsen af sit debutalbum The Chronic. Daz lagde ud med at producere for Death Row’s CEO Suge Knight’s daværende kæreste (stor fiasko), hvorefter han også begyndte at arbejde sammen med Dr. Dre.

Snoop Doggy Dogg – Doggystyle (1993)

Opkaldt efter sin stedfar kom Calvin Cordozar Broadus, Jr. til verden i 1971 i Long Beach, Californien, og få par år senere sad han foran et klaver og sang i et kirkekor. Dette glansbillede smuldrede dog senere hen, da han i løbet af sin high school tid angiveligt var indblandet i Crips aktiviteter, men ikke desto mindre lykkedes det ham at graduere. Nu da Calvin dog ikke havde så meget at give sig til, begyndte han lidt for ofte at ende i klammeri med politiet, og han røg derfor ind og ud af fængslet gennem nogle år.  Musikken skulle dog også blive Calvin’s redning efter, at Warren G introducerede sin stedbror Dr. Dre for Calvin og flere af hans fætre. Warren G, Calvin og Nate Dogg udgjorde tilsammen gruppen 213, som Dr. Dre havde fået en demo med, og han tog derefter både Calvin og Nate under sine vinger.

Dr. Dre - The Chronic (1992)

Velkommen til min første tema måned på HIP HOP MEDLEY, som ikke blot indebærer et bærende og fælles element i hele månedens anmeldelser men også en ny anmeldelse hver eneste dag. Igennem det seneste par måneder har jeg smidt flere indlæg op om albums med særligt to fællestræk; først funken, der går helt tilbage til Too Short’s debut, hvorefter den stødt har udviklet sig og modtaget større anerkendelse, og derefter gangsta rappen, hvis rødder kan spores næsten lige så langt tilbage, og som mere end noget andet blev sat i rampelyset omkring skiftet til halvfemserne. Det var i høj grad N.W.A., der populariserede denne undergenre i 1988, og fire år efter lykkedes det så igen for Dr. Dre at genopfinde mainstream hip-hop, da han den 15. december i 1992 udgav sin solodebut The Chronic. G-Funken var mere levende end nogensinde før, hvilket sås i et herfra eskalerende udvalg af G-Funk plader. Dr. Dre opfandt ikke G-Funk, hvilket jeg har bevist med mine seneste anmeldelser af udvalgte G-Funk albums, der alle udkom før The Chronic, men han var en pioner, der gjorde under-undergenren utroligt populær. Det skal dog til Dr. Dre’s forsvar nævnes, at The Chronic også kan ses som en videreudvikling af Efil4zaggin, da Dr. Dre allerede dengang begyndte at eksperimentere lidt med noget funk.