N.W.A. - Straight Outta Compton (1988)

Verdens Farligste Gruppe er med god grund et andet navn for den legendariske gruppe Niggaz Wit Attitudes, der i slutningen af firserne stjal rampelyset fra New York og fik Compton, Californien på hip-hop kortet med deres skrupelløse, aggressive og socialrealistiske gangstarap – en undergenre der hidtil kun havde været forbeholdt undergrunden. Ligesom selve gruppen er de fleste medlemmer også legender i dag, hvoraf en er afgået ved døden, en anden i dag næsten er en mere prominent skuespiller og en tredje så småt er svundet ind i baggrunden i selv sin egen musik. Og så er der MC Ren og DJ Yella. De er altså ikke voldsomt fremtrædende længere, måske lige med undtagelse af Ice Cube som trods alt forsøger lave ringe i vandet, og hvorfor skulle han ikke det, da fyrene trods alt er forholdsvist jævnaldrende med stadig aktive rappere som Jay-Z, Eminem og Nas. Der var dog engang, hvor MC Ren, Ice Cube, Eazy-E, Dr. Dre og DJ Yella var tha shit i vores fortrukne genre, og det startede i 1988 med ”Fuck tha Police” fra Straight Outta Compton.

Kendrick Lamar - good kid, m.A.A.d city (2012)

Kendrick Lamar er flere gange blevet udnævnt som vestkystens nye konge, hvilket er et omdømme, han stort set fik pålagt sig efter udgivelsen af sit mixtape Overly Dedicated fra 2010. Repræsenteret af nummeret ”Ignorance Is Bliss” blev han pludselig subjekt til en del opmærksomhed, da han ganske simpelt skiller sig meget ud. Dette skyldes først og fremmest hans nasale og lidt lyse stemme, som skaber nogle associationer med Eazy-E, der med sin meget karakteristiske og lyse stemme kunne genkendes efter få ord. Mens Eazy-E dog primært kun er kendt for sin vokal, så er Kendrick Lamar mindst ligeså kendt for sine tekster, da han også har for vane at overraske med socialrealistiske og velskrevne linjer (som f.eks. Ice Cube). Referencerne til populære medlemmer af den hedengangne N.W.A. slutter dog ikke her – tværtimod, da Dr. Dre tidligere i år fik Kendrick Lamar co-signed til sit Aftermath Records for derefter at fungere som executive producer på Lamar’s major label debut.

DMG & Daddy V - It's Just A Ghetto Thang (1997)

DMG og Daddy V er henholdsvis en producer og en rapper fra Compton, Californien, som i 1997 slog kludene sammen for at udgive duoens første og sidste album, hvor de begge debuterede på skive. It’s Just A Ghetto Thang er produceret eksklusivt af DMG med assistance af Daddy V, og indeholder noget fængende G-Funk med rå gadefortællinger, der primært bliver ordnet af Daddy V.

B.G. Knocc Out & Dresta – Real Brothas (1995)

Brødrene B.G. Knocc Out og Dresta (henholdsvis Al Hasan Naqiyy (efter en konvertering til Islam) og Andre DeSean Wicker) er opvokset i Compton, hvor de blev medlemmer af banden Crips. De lever modsat mange andre gangsta rappere fuldstændig op til deres ry, og har derfor begge siddet i fængsel i flere år for overfald og mordforsøg – dog uafhængigt af hinanden og med års mellemrum. Derudover har Dresta også været involveret i et skyderi, der dræbte en og sendte ham selv på hospitalet – han er dog umiddelbart ingen morder.

Fo' Clips Eclipse – Just Be Thankful (1995)

Fo’ Clips Eclipse er en af de få rappere fra Bangin’ On Wax projektet, der nødt en smule popularitet efter sin deltagelse. Han er på ingen måde en kommerciel succes, men han har da med tiden fået en lille fanskare, der altid står klar til at nævne hans navn, når snakken falder på G-Funk. Fo’ Clips Eclipse er vokset op i Compton ligesom Tweedy Bird Loc, som formegentligt fik ham sporet ind på hip-hop musik, da han gennem sin korte karrierer som rapper altid har arbejdet sammen med Tweedy. Det startede med Fo’ Clips Eclipse's medlemskab af gruppen Bloods & Crips (på Crips siden), som samme år som gruppens anden udgivelse blev suppleret med gæsteoptrædninger på Tweedy’s andet album No Holds Barred. I 1995 udgav han så endelig sit debutalbum, hvorefter han trak sig tilbage for altid.

Eazy-E – It’s On (Dr. Dre) 187um Killa (1993)

Og nu har jeg endelig fået gjort spalteplads til manden bag et af tidens største gangsta rap pionerende pladeselskaber (Ruthless Records) og den største gangsta rap gruppe (N.W.A.). Eric Lynn Wright er født og opvokset i Compton, Californien, og tilranede sig hurtigt en uslukkelig tørst for penge, hvilket resulterede i flere ting, hvor af den første var, at han droppede ud af tiende klasse og begyndte at sælge pot på gaden. Dette er der såmænd intet nyt i, da man virkelig kan tjene kassen på at sælge stoffer, men modsat mange andre ligesindede kunne Eric ikke stille sig tilfreds med denne illegale og trods alt usikre tilværelse, så han vendte sin opmærksomhed mod den opblomstrende californiske hip-hop scene, samlede mikrofonen op og begyndte at gå under navnet Eazy-E.

Bloods & Crips – Bangin’ On Wax (1993)

Efter at Crip medlem Tweedy Bird Loc og producer Ronnie Phillips stiftede deres eget pladeselskab Dangerous Records i begyndelsen af halvfemserne, begyndte arbejdet for alvor på Bangin’ on Wax projektet (der havde til formål at forene konkurrerende bander), som Tweedy havde tumlet med i nogle år. De to herrer slog sig sammen med rapperen Redrum 781, og påbegyndte arbejdet på gruppen og eksperimentet Bloods & Crips, som skulle udgive Bangin' On Wax. Tweedy repræsenterede selvsagt Crips og Redrum repræsenterede Bloods, mens Ronnie Phillips fungerede som mellemmand. Sammen drog de ud på en søgen efter flere medlemmer til Bloods & Crips, som skulle være en kæmpe gruppe med virkelighedens hårde gangsters. Der var et overraskende stort fremmøde til de arrangerede auditions, så selvom flere blev afvist endte gruppen stadig med at have over fyrre medlemmer – ikke overraskende med en smule overvægt af Crips medlemmer.

Dr. Dre - The Chronic (1992)

Velkommen til min første tema måned på HIP HOP MEDLEY, som ikke blot indebærer et bærende og fælles element i hele månedens anmeldelser men også en ny anmeldelse hver eneste dag. Igennem det seneste par måneder har jeg smidt flere indlæg op om albums med særligt to fællestræk; først funken, der går helt tilbage til Too Short’s debut, hvorefter den stødt har udviklet sig og modtaget større anerkendelse, og derefter gangsta rappen, hvis rødder kan spores næsten lige så langt tilbage, og som mere end noget andet blev sat i rampelyset omkring skiftet til halvfemserne. Det var i høj grad N.W.A., der populariserede denne undergenre i 1988, og fire år efter lykkedes det så igen for Dr. Dre at genopfinde mainstream hip-hop, da han den 15. december i 1992 udgav sin solodebut The Chronic. G-Funken var mere levende end nogensinde før, hvilket sås i et herfra eskalerende udvalg af G-Funk plader. Dr. Dre opfandt ikke G-Funk, hvilket jeg har bevist med mine seneste anmeldelser af udvalgte G-Funk albums, der alle udkom før The Chronic, men han var en pioner, der gjorde under-undergenren utroligt populær. Det skal dog til Dr. Dre’s forsvar nævnes, at The Chronic også kan ses som en videreudvikling af Efil4zaggin, da Dr. Dre allerede dengang begyndte at eksperimentere lidt med noget funk.

Tweedy Bird Loc – 187 Ride By (1992)

Der var engang to gode venner ved navn Rodney Johnson og Eric Lynn Wright, som begge boede i Compton, Californien. De kunne begge mægtig godt lide at lave musik og særligt at rappe og blev begge medlemmer af en Compton baseret afdeling af Crips. De havde i lang tid hinandens ryg, men dette ændrede sig fuldstændig, da den ene pludselig fik utrolig succes med sin gruppe. Han kaldte sig Eazy-E og gruppen var selvfølgelig N.W.A. Den anden, som var begyndt at gå under navnet Tweedy Bird Loc, arbejdede også på et projekt, som han kaldte Bangin, On Wax, der faktisk var et forsøg på at skifte groteske voldsorgier på gaden ud med ufarlige verbale klammerier (mere om det snart). Derudover ville han også gerne stable en solokarriere på benene, og kontaktede derfor sin gamle kammerat, der foruden at være en populær rapper også havde sit eget pladeselskab (Ruthless Records). Eazy-E kunne ikke umiddelbart komme med et svar, men fik senere sagt i et interview, at Tweedy ikke ville blive signet til Ruthless Records – og deres venskab var slut.

Compton's Most Wanted - Music To Driveby (1992)

En af de bedre kendte gangstarap grupper må være Compton’s Most Wanted, der ligesom N.W.A. få år tidligere virkelig forstod at stable det korrekte image på benene – selvfølgelig ved et tilfælde. N.W.A. blev notorisk kendte for sin hårdkogte attitude overfor lovens lange arm, mens dagens anmeldte gruppe efter sin debut, It’s a Compton Thang, formåede at have 2/3 af rapperbesætningen siddende bag tremmer.

DJ Quik - Quik Is The Name (1991)

Den lynhurtige producer DJ Quik blev født i Compton, Californien i 1970 og fik tilegnet sig det borgerlige navn David Marvin Blake. Han fik soul og særligt funken ind med modermælken, og inden han så sig om, kunne han pludselig spille på diverse instrumenter. Da han få år senere fik gjort sig fortjent til en DJ pult ved at graduere fra niende klasse, tog hans musikhobby for alvor fart, og inden længe gik han rundt og solgte hjemmelavede mixtapes og fremviste sine evner bag pulten til forskellige shows.